Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Patrik Kittel: ’Det er lærerigt at være testrytter!'


Partrik Kittel, der var testrytter af de unge dressurheste ved Herning Hingstekåring, udtalte på et efterfølgende pressemøde begejstring over niveauet af de afprøvede heste, hvor han fandt en enkel han gerne ville have taget med hjem, og en anden som ville passe til Charlotte Dujardin. Kittel mener, det er utroligt lærerigt at være testrytter, og at hver enkelt hest har noget af lære en

 

Et par travle dage som testrytter

Umiddelbart efter at Patrik Kittel havde foretaget sin afsidning af den sidste af de mange ungheste han havde redet både lørdag og søndag ved Hingstekåringen i mødte Svenske Patrik Kittel op til pressemøde i pressecenteret for de mange nysgerrige journalister, der gerne ville udspørge ham om hans oplevelse af det at være fremmedrytter i Herning, og hvad han synes om de mange heste afprøvede i de forgangne dage i Herning.

 

Patrik Kittel er jo som bekendt en erfaren herre. Han ligger for nuværende på FEI's verdensranglisten som nummer 9, har redet OL m.v. og har bl.a. været testrytter tidligere hele tre gange ved varmblodskåringeri Sverige. Da Patrik kittel fik invitationen til Herning sagde han straks ja!

 

Da Patrik Kittel møder pressen umiddelbart efter at være hoppet ned af den sidste hest, er indtrykket af hestene helt friskt i erindringen. En energisk, åben velvillig og sympatisk, men sikkert også temmelig træt Patrik Kittel stillede glad op til interview.

 

[[outstream]]

 

'Alle heste har noget at lære en'

Svenske Patrik Kittel påtager sig gerne den krævende opgave, at være testrytter af de unge dressurheste ved kåringer. Selvom dte kan virke særdeles overvældende, selv for verdensranglistens nr. 9, på starten af dagen, at skulle se frem til at ride ikke mindre end 15 ungheste på en dag, og man kan blive helt træt bare ved tanken, så glemmer man det alligevel når først man er igang, for det glider hurtigt ind i en rutine, og så er det ikke mindst rigtig spændende at ride de unge heste, bemærker svenskeren. Det var både sjovt og lærerigt for Patrik Kittel at være testrytter, og tiden fløj afsted, i mens han red sig igennem alle de 22 heste, som skulle testes i år, inklusive reserveheste, som han bemærkede også var godt forberedt.

 

Kittel har nemlig erfaret, at det er utroligt lærerigt at være på ryggen af så mange lovende ungheste, og at hver enkelt hest har noget at lære en, og det gælder ifølge ham, hvilken som helt hest, ikke bare de toptunede varmblodsheste: "Man kan vinde noget erfaring ligegyldig, hvilken hest man sætter sig op på. Om det er en fjordhest, en islandsk hest eller en championathest, der ter ligegyldigt."

 

Hestens sensitivitet og rytterens indvirkning

Om hvad Kittel så lige har lært i Herning siger han: " Her i Herning her har jeg blandt andet lært mere om, hvor meget jeg skal tage og give i tøjlen eller, og hvor forskellige heste er i forhold til, hvor let det er at få dem ind i rammen. Det har været super sjovt" udtaler Patrik Kittel til pressen. Under hele afprøvningen var det også tydeligt at det bl.a. var dette Kittel legede med på de forskellige heste, hvor sensitive og reaktive de var, og hvor lidt eller meget der skulle til at få dem til at skifte gear. Særligt når der var tale om så mange forskellige heste indenfor et kort tidsrum.

 

Stort og flot arrangement

Kittel Udtrykte samtidig stor respekt for hingstekåringens internationale format og Dansk Varmblods arrangement i det hele taget, med en bemærkning der nærmest var en opfordring til dansk Varmblod til at invitere svenskeren igen: "Jeg har været i Herning før i forbindelse med World Cup, men det er godt nok blevet stort. Alle har været rigtig søde og jeg føler mig meget velkommen her - jeg vil komme tilbage til hver en tid," opfordrede Patrik Kittel.

 

Patrik Kittel blev af journalisterne konkret spurgt om, hvilke heste der imponerede ham mest og om der var nogen af hestene han gerne ville have taget med sig hjem. Generelt om niveauet af hestene sagde Kittel:"Kvaliteten af hestene er meget høj - jeg har redet mange heste her - som har potentiale for fremtiden," sagde Patrik Kittel.

 

Patrik Kittel fortalte tillige, at han rigtig godt kan lide, hvis en hest reagerer på sine omgivelser - ellers virker den død - men det er omvendt også vigtigt, at den er i stand til at falde ned igen hurtigt. Det var f.eks. det han oplevede da Zhaplin skulle på. Den havde været lidt spændt til start, som følge af applaus, til den forrige hest.

 

Zaphlin - super galop og top-tunet

Selvfølgelig var Championatsvinderen Zhaplin, der er ejet og redet af Helgstrand Dressage, absolut ikke til at komme udenom i interviewet. Zhaplin fik to 10-taller for ridelighed og for kapacitet - og naturligvis var Kittel derfor enormt imponeret over denne hest og særligt dens galop. Men Kittel, der kender Andreas rigtigt godt, var også forberedt på at denne hest ville være toptunet og velforberedt til opgaven, så selvom han blev blæst bagover af hestens galop var hans forventninger også på forhånd store til denne hest. Der var derfor andre heste, der overrasskede svenskeren positivt.

 

Delizia - mest positive overraskelse

Den utroligt feminine og smukke sorte hoppe Delizia, overraskede Patrik Kittel mest: "Delizia var rigtig sjov at ride på. Hun var varm og sensitiv på den gode måde. Alle hendes overgange var knivskarpe og præcise, hendes galop var super - og man kunne bare sidde der og lege med hende op ned, speede op og ned, mens hun hele tiden bliver hos dig" sagde Patrik Kittel. Som han havde gjort det under afprøvningen udbrød han igen: "Dette var lige en hest for Charlotte Dujardin. Hun ville elske denne hest. Det er lige hendes type".Denxia endte da også ligeledes med to 10-taller i fremmedryttertesten, og med at blive en samlet nummer to i Unghestechampionatet.

 

Mildura - 'vil jeg have med hjem!'

Hvilken hest havde Patrik Kittel så selv udset sig. Det kunne der ikke være tvivl om, for på dagens første testdag var der nemlig en hest der var til salg, men som Patrik humoristisk havde sagt om: "De skal ikke sælge denne - jeg tror jeg tager hende. Hun har ro i munden og i kroppen, jeg kan speede hende op og stoppe hende op. Hun er virkelig god at ride. Det er meget sjældent at prøve heste der er så gode at ride som denne, super super super" (se beskrivelsen her). Hoppen Kittel havde udset sig var Atterupgaards Mildura, og hun blev belønnet med et 10 tal for ridelighed og et 9-tal for kapacitet.Mildura endte på en samlet ottendeplads i Unghestechampionatet.

 

Billede

 

Da Patrik Kittel møder pressen umiddelbart efter at være hoppet ned af den sidste hest, er indtrykket af hestene helt friskt i erindringen. En energisk, åben og velvillig og sympatisk, men sikkert også temmelig træt, Patrik Kittel stillede glad op til interview (Foto:Tine Lessèl)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider