Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Zhaplin i front efter første afdeling


Zhaplin og Andreas Helgstrand lagde sig solidt i front efter første runde af unghestechampionatet i dressur i Boxen onsdag aften, der for alvor skyder ungheste aktiviteterne i gang ved dette års Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning

 

Zhaplin begejstrede alle!

Onsdag aften blev første afdeling med 31 heste til start i unghestechampionatet i dressur skudt i gang i Boxen ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning.

 

Zhaplin Langholt (e. Xonik / Stedinger) med Andreas Helgstrand i sadlen tog dommerpanelet med storm og lagde sig solidt i front af konkurrencen med næsten 20 point foran den foreløbige nummer to i konkurrencen. Hingsten indkasserede i alt 171 point efter første afdeling, med bl.a. et rent 10-tal i både trav og galop.

 

Alle var helt enige om at dette er en absolut særklasse hest med helt ekstraordinære gangarter, ikke mindst ejer af hesten Andreas Helgstrand, der for nogen tid siden ellers var tæt på at sælge den til USA. Også hingstens opdrættere Ole Magnis Jensen og Bente Graasbøll, fik et uforglemmeligt øjeblik denne aften og nød til fulde publikums og dommernes begejstring for deres fornemme avlsresultat, der blev aftenens stjerne.

 

[[outstream]]

 

Baunehøjens Carpaccio nummer to

Baunehøjens Carpaccio (e. Charmeur / Kermos White Talisman) blev 2'er i første afdeling og opnåede 153 point med Anna Kromann i sadlen. Carpaccio er opdrættet af Pia Gobert, og ejet af Stald Baunehøj v. Pia Gobert & Asger Lorentzen.

 

Tredelt tredjeplads

Tredjepladsen i første afdeling, blev der tæt opløb om, og det endte med at stillingen faldt ud uafgjort mellem hele tre heste, der alle endte med 150 point hver.

 

Delizia (e. Fürstenball / De Noir), der er opdrættet af Lotte Sophia Liv Kulle. Som også ejer hesten fik 150 point og Uno Elando (e. Blue Hors Erlando / Fürst Heinrich), der er opdrættet af Stutteri Uno ApS, og ejet af Gitte Karmark fik ligeledes 150 point. Begge heste blev redet af Anne Troensegaard.

 

Møgelvang Ferrari (e. Sezuan / Come Back II), der er opdrættet og ejet af Jan Jensen og blev redet af Pernille Elten Sigsgaard, var den sidste hest på tredjepladsen med 150 point.

Stor klasse med stor aktivitet

 

Da der var tale om hele 31 ungheste til start og sikre en hurtigere afvikling, var der tre heste til start på banen samtidig. Men da dommere som international FEI dommer Susanne Baarup og Dennis Fisher er det ikke noget der volder dem stress eller formindsker overblikket hos de særdeles rutinerede dommere. Derimod mener Susanne Baarup, at det gør at der falder mere ro over de unge heste, at der er flere på banen.

 

I dag torsdag skal hestene der deltager i unghestechampionatet i dressur så ride i FEI's unghesteprogram.

 

Se resultatet fra unghestechampionatets første afdeling her

 

Billede

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider