Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Cliffhanger og Chinett Ask vinder af 1. afdeling af Unghestechampionatet


Championatsfinalerne bliver i år afviklet efter et nyt koncept, som er magen til måden det foregår på til egenthedstesten. Det betød for dagens første afdeling, at ekvipagen skal ride samme bane to gange. Oven i det er det samme bane, som hestene også gik til egenthedstesten. Det er en god måde at introducere de unge heste til de større højder, da banen er noget større end den de går til egentlighedstesten. Flere af de unge heste sprang godt. Dommerne gav karakterer efter deres teknik, galop, kapacitet og ridelighed.


Mange af de unge heste sprang godt på banen, men nogle heste sprang mere overbevisende end andre. Klassens første hest skulle vise sig at være en af dem der sprang rigtigt godt. Det var Cliffhanger e. Cabachon/Quite-L redet af Rikke Haastrup Pedersen. Cliffhanger sprang særdeles overbevisende overbevisende i begge sine to runder, og dommerne honorerede de gode runder med 8,5 i alle karakterne.

En ekvipage der gav gode grin til publikum var Caba Brons med Thomas Pihl Jensen i sadlen. Caba Brons var noget vågen inde på banen, og det var lige før at Thomas var ved at ryge af efter spring 1, men han blev heldigvis hængende. Efterfølgende så det fra publikum - og dommernes - side ud til at de ædlere dele var kommet i klemme. Men Thomas har efterfølgende udtalt til Ridehesten.com at uoverenstemmelsen om retningen efter spring 1 gjorde, at der gik krampe i det ene ben. Caba Brons sprang flere gange højt over springene, og det gjorde så ondt, at Thomas lettere højlydt fik brokket sig og tydeligt ømmede sig i landingen efter springene.
Misforståelsen gav publikum på tribunerne til at nogle gode grin, og dommerne fik lige forlænget det en smule med deres udtalelse om at de ville anbefale Thomas nogle kortere bøjler.

K2 Django e. Diarado/Cantus med Nadia Siesbye Suhr i sadlen sprang uovertruffent. Dog var dommerne ikke helt så imponerede, som det virkede til publikum var, i betragtning af den klapsalve, der kom da runden var slut. ekvipagen indtog foreløbigt 2. pladsen med 8,5/8/8,5/8 i karakterer.

Lidt samme situation var der ed Rockmama e. Rockland/Calvaro Z med Christian Jansen i sadlen. Rockmama sprang især i første runde helt igennem fantastisk. Rockmama blev også vinder af Dansk Ride Forbunds championat for 4 års i 2017. Men heller ikke her var dommerne enige med publikum. Her var den store forskel tydelig at føle, da flere fra publikumsrækkerne tydeligt brokkede sig på tribunen. Karaktererne her var helt magen til K2 Django, hvorfor de også endte på hvad der skulle vise sig at blive en delt 3. plads.


Næstsidste hest på banen fik lagt sig på en delt 1. plads, efter en rigtig god overbevisende tur. Det var Chinett Ask e. Ci Ci Senjor Ask/Caretino med Karen Møller Rohde i sadlen. I lighed med Cliffhanger fik de 8,5 i alle fire bedømmelser, og de ligger derfor nu i front på vej ind til 2. runde der ligger kl. 12 i morgen torsdag.

Se resultatliste her.

Billede

Chinett Ask og Karen Møller Rohde i dagens 1. afdeling. Foto: Mikala Bagge, Horsenews.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider