Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Ny hovedsponsor til TAF


Foderproducenten EquiFirst og Trakehner-Avlsforbundet i Danmark indgår nyt samarbejde fra den 1. marts 2018, der betyder at det danske trakehner avlsforbund (TAF) får ny hovedsponsor

 

"Vi har i fællesskab udviklet en interessant sponsoraftale, og jeg glæder mig meget til at komme endnu tættere på trakehnerfolket", fortæller Karina Josefsen fra EquiFirst.

 

"Trakehneren har en utrolig spændende historie, og på trods af deres relativt lille population og lukkede stambog stormer de frem på de internationale konkurrencebaner. Avlerne er passionerede og stolte af deres race. De er nærmest nørder hvad angår blodlinjer og rytterne bifalder trakehnerens helt særlige egenskaber og temperament. Trakehner-Avlsforbundet i Danmark klarer sig fantastisk godt og bidrager med både avls- og sportsheste, der klarer sig fornemt i udlandet, også i de store udenlandske avlsforbund, hvor trakehnerblod er eftertragtet forædlerblod. Alt dette passer perfekt til de værdier og den målsætning, vi har hos EquiFirst. Vores foderprogram er udviklet til heste i avl og sport. Vi bruger udelukkende de bedste råvarer og samarbejder med førerende eksperter indenfor hesteernæring. Vi vægter rådgivning og tæt dialog med hesteejeren højt. Passion og ærlighed omkring alt det, vi gør, er nøgleordene", fortæller karina Josefsen videre

 

[[outstream]]

 

EquiFirst vil være synlig under alle Trakehner-Avlsforbundet i Danmarks arrangementer, tilbyde rådgivning, gratis foderplaner, særlige tilbud på hestefoder og naturligvis give flotte ærespræmier til stævner og skuer. Fra Trakehner-Avlsforbundets side glæder man sig over at have fået en rigtig god sponsoraftale, som kan gavne medlemmerne og være med til at sætte endnu mere fokus på racen.

 

"Vi er et lille forbund, men vi har store ambitioner, og derfor er det altid rart med en medspiller, der er mindst ligeså dedikeret i sit arbejde, som vi er i vores", udtaler Dianna Christensen, bestyrelsessekretær i Trakehner-Avlsforbundet i Danmark.

 

Kilde: Pressemeddelelse

 

Billede

 

Anne Troensegaard og trakehneren Kipling (e. Hofrat / Hohenstein), fik efter et brillant finaleridt ved UVM i Ermelo sidste år, noget nær de flotteste dommerkommentarer nogensinde. Parret vandt en bronzemedalje ved verdensmesterskaberne 2017. (Foto: privatfoto Anne Troensegaard)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider