Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

DRF uddannelser flyttes til Vilhelmsborg


Dansk Ride Forbund har været på jagt efter nye faciliteter til uddannenelserne under forbundet ved lukningen af Jordbrugets Uddannelses Center i Malling, og har indgået aftale med Vilhelmsborg, som fremadrettet vil huse uddannelserne

 

Vilhelmsborg nyt hjemsted for DRF uddannelser

Jordbrugets Uddannelses Center i Malling, der tidligere har lagt faciliteter til uddannelserne til Ridelærer, Rideinstruktør og Berider, lukker til sommer, og derfor har Dansk Ride Forbund været på jagt efter nye faciliteter. Derfor er det glædeligt, at vi har indgået en aftale med Vilhelmsborg om at huse uddannelserne fremover.

 

Det nationale hestesportscenter Vilhelmsborg i Beder ved Aarhus har tidligere dannet rammerne for uddannelserne til Træner og Berider, og nu rykker ridesportens fuldtidsuddannelser tilbage til de historiske rammer.

 

[[outstream]]

 

"Vi er rigtig glade for, at vi har fået en aftale på plads med Vilhelmsborg. Faciliteterne matcher vores behov, hvor der både skal rummes professionelle rammer at ride i, opstaldningsmuligheder samt undervisnings- og opholdsfaciliteter. Vi er overbeviste om, at Vilhelmsborg kommer til at danne et godt fundament under uddannelserne, og vi ser frem til godt samarbejde," siger Jacob Gulmann, generalsekretær i Dansk Ride Forbund.

 

Vilhelmsborg hilser velkommen

"Det er en stor dag for Vilhelmsborg! Vi er glade og beærede over, at Dansk Ride Forbund har valgt at flytte uddannelserne til Vilhelmsborg igen. En af missionerne med Vilhelmsborg er jo netop at samle den brede vifte indenfor hestebranchen: AVL, SPORT, UDDANNELSE samt AKTIVITETER på alle niveauer, og stedet er bygget til at uddanne vore kommende ridelærere, rideinstruktører og beridere. Rent praktisk passer det også utrolig godt ind i vores årskalender at kunne udfylde de mere "stille" perioder på Vilhelmsborg med aktivitet i stalde, ridehaller og ikke mindst i værelsesfløjene. Vi glæder os til et godt samarbejde og til at danne rammen om de unge mennesker, som er dansk ridesports fremtid", siger Casper Cassøe, direktør på Vilhelmsborg.

 

Du kan læse mere om uddannelserne under DRF på DRF's hjemmeside her.

 

Kilde: DRF

 

Billede

 

Dansk Ride Forbund har været på jagt efter nye faciliteter til uddannenelserne under forbundet ved lukningen af Jordbrugets Uddannelses Center i Malling, og har indgået aftale med Vilhelmsborg, som fremadrettet vil huse uddannelserne (Foto: Arkivfoto)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider