Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

De Noir nyder otium under sydlige himmelstrøg


Den tidligere i Danmark så populære DV eliteavlshingst De Noir, har fået et dejligt pensionistliv i det klima- og hestevenlige Florida. Dette er efter en lang aktiv sports- og avlskarriere, hvor hanoverraner hingsten bl.a. i en årrække havde sit aktive virke i Danmark, hvor han blev flittigt fremvist og var populær blandt avlerne

 

Pensioneret under sydlige himmelstrøg

Den smukke mørklødede hanoverraner hingst De Noir (e. De Niro / Matcho X), der efterhånden har opnået en alder af 18-år, er nu pensioneret fra sin aktive karriere og nyder et afslappet liv på Southfields Farm i Florida, efter at hans seneste rytter og ejer, den amerikanske young rider Lauren Asher besluttede at pensionere ham for nylig.

 

Fløjhingst i DV

De Noir blev først kåret i det tyske hanoverraner forbund i 2002 og efterfølgende solgt til Ib Kirk på Katrinelund i makkerskab med Norske Kristen Andresen. De Noir blev efterfølgende fløjhingst i Dansk Varmblod og opnåede det højeste antal point i dressureb den efterfølgende 30-dages test (pointsum på 914,7). Han aflagde tillige 70-dages test, hvor han opnåede en pointsum på 812,75.

 

[[outstream]]

 

Populær i avlen

De Noir har været særdeles populær i avlen i Danmark, mens han stod på Katrinelund, og harderfor fået meget stor indflydelse på den danske dressurhesteavl. Hans brug som avlshingst i Danmark har resulteret i et stort antal rigtig gode dressurheste, og mange højtkårede hopper af gode og udtryksfulde typer, hvoraf flere er tildelt guldmedalje.

 

De avlsmæssige egenskaber har han givet videre til mange af sine døtre, hvoraf mange har vist sig at være værdifulde avlshopper. Et af hans bedste afkom i sporten er den internationale Grand Prix-hest Rassing's Lonoir med Loran som morfar, der for nuværende er på det amerikanske dressurlandshold med Olivia Lagoy-Weltz.

 

Senere modtog Noir tillige prædikatet Elitehingst i Dansk Varmblod, og blev samtidig den yngste hingst nogen sinde til at modtage denne titel.

 

Kastreret og solgt til USA

I 2013 blev kastreret og solgt til USA. Han blev købt af norske Anne Solbraekke, der træner med svenske Mette Rosencrantz, der deltog på De Noir i lilletur fra 2013 til 2015. Efterfølgende blev De Noir solgt til Asher som young rider hest på anbefaling af Mette Rosencrantz. De har bl.a. sammen deltaget i YR hagen 2016 og de fik deres internationale debut sammen i CDI'en i Burbank i 2016, hvor de vandt begge klasser.

 

I slutningen af 2016 blev en skade begyndelsen på slutningen af den aktive karriere. De Noir blev behandlet for skaden og kom i gang igen i foråret 2017 og De Noir tilbragte foråret i Europa, men allerede hel over sommeren, begyndte skaden at give problemer igen, og De Noir blev sendt til Florida med et sidste forsøg på at få ham i orden igen, men ved prøveridningen måtte Asher indse, at han ligesom selv sagde fra og at nu var det nok. Siden har han fået lov til at nyde sit otium.

 

Kilde: Eurodressage

 

Billede

 

Den tidligere i Danmark så populære DV eliteavlshingst De Noir, har fået et dejligt pensionistliv i det klima- og hestevenlige Florida efter en lang aktiv sports- og avlskarriere, hvor hanoverraner hingsten bl.a. i en årrække havde sit aktive virke i Danmark. Her ved et tidligere hingsteshow på Flyinge, hvor han blev vist frem for avlere og publikum (Arkivfoto: JP-Photo.dk)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider