Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Christina Nielsen vinder DM indendørs for senior på Vilhelmsborg


Det blev til sejr i DM indendørs for senior til den unge og talentfulde Christina Nielsen og Griffin 16. Efter en spændende - og dramatisk - hovedrunde og en forrygende omspringning gik sølvet til Linnea Ericsson-Carey og bronzen til Søren Møller Rohde.

Lørdag aften var det finaletid for seniorrytterne på Vilhelmsborg. Hele 11 ryttere havde redet med fire fejl i første afdeling om fredagen, en enkel rytter havde en tidsfejl med sig og fire ryttere var kommet videre med nul fejl.

Ud af de 24 deltagende ryttere i finalen, lykkedes det 7 af dem at ride banen fejlfrit. Ud af fire fejls rytterne lykkedes det kun tre af dem at ride fejlfrit - det var Hans Ley på Kong's Alli, Maria Hjorth Frederiksen på Dublé og Jennifer Fogh Pedersen på Didam, og de sluttede på en delt fjerdeplads. Så lykkedes det tre af de fire fejlfrie fra førstedagen at ride fejlfrit - det var Søren Møller Rohde, Linnea Ericsson-Carey og Christina Nielsen. Den sidste fejlfrie var klassens første rytter Herle Klinge Rønnest, der sluttede uden for placering, efter hun havde 9 fejl med sig fra første runde.

Dog var der også nogle dramatiske øjeblikke til dette års mesterskab. Kristian Skovrider var uheldig at falde af sin hest, efter hesten ikke var nok fremme da den satte af på trekombinationens sidste element, en okser. Her forsøgte hans hest Hero at sætte forbenene ned på vej over okseren, men det gik ikke og parret landede efterfølgende midt i springet. I den forbindelse faldt Kristan af, og selvom det så voldsomt ud, rejste han sig selv og gik ud af banen.

Christina Madsen var med sin hest Daughtry Mak tæt på at styrte, efter de misforstod hinanden over en okser. Men det lykkedes Daughtry at blive på benene, hvorefter at Christina Madsen fik mulighed for at afslutte sin runde.

Da hovedspringningen var slut, var det sikkert og vist at der var omspringning mellem de tre ryttere Søren, Linnea og Christina om de tre medaljer. Søren var først ude i omspringningen, men med en bom undervejs og en knap så hurtig tid, lå han ikke i kortene til at vinde dette års mesterskab. Hans tid var 41.54 sekunder.
Linnea lagde til gengæld ud med en forrygende omspringning. Alt sad lige i skabet hele vejen rundt, og bedst som man troede de var fejlfrie over sidste forhindring, strejfede bagbenene forkanten på okseren, og den trillede ud af holderne. Men tiden fejlede bestemt ikke noget, da den sluttede på 38.52 sekunder.
Men det betød så også, at Christina Nielsen blot skulle ride fejlfrit for at sikre sig guldmedaljen. Og det var lige præcis hvad hun gjorde, og så var det ligegyldigt at hendes tid var langsommere end Linneas. Tiden 39.81 sekunder rakte rigeligt, når turen var fejlfri.

Det betød at Christina Nielsen tog sejren i dette års DM indendørs for senior. Linnea Ericsson-Carey modtog sølvet og Søren Møller Rohde fik bronze.

Resultatet af klassen kan ses HER.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider