Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Kirk Arabians lukker og slukker


Signe og Thomas Kirk Kristiansen meddeler overraskende, at de lukker deres araberstutteri 'Kirk Arabians' ned i løbet af foråret 2018, idet ægteparret ønsker at fokusere på andre forretningsmæssige aktiviteter. Deres tophingst Zonyx vil grundet nedlukningen ikke stå til rådighed for opdrættere i avlssæsonen 2018

 

Kirk Arabiens lukker ned

Lego-arving Thomas Kirk Kristiansen og hans kone, Signe Kirk Kristiansen offentliggør i en meddelelse på deres Facebook side og deres hjemmeside, at de i løbet af foråret 2018 ned for aktiviteterne i deres stutteri Kirk Arabians. Araberstutteriet, der ligger i Martofte på nordfyn, har eksisteret i 10 år, og har siden 2010 haft hingsten Zonyx, som stjernen i stalden. Det lille stutteri med mere end10 ansatte har i de forgangne år opnået anerkendelse ikke alene indenfor Danmarks grænser, men også internationalt, og fik i 2015 bl.a. udarbejdet en storstilet PR portræt film for stutteriet som oven i købet vandt en international film-pris (se her)

 

Zonyx stutteriets stolthed

På stutteriets stolthed, den natsorte araberhingst Zonyx har Signe Kirk Kristiansen redet lille tur i dressur både nationalt og internationalt, der har skabt opmærksomhed om stutteriet. Hingsten vil holde pause fra avlen i 2018, som følge af nedlægningen af stutteriet, men forventes at vende tilbage til avlen igen i 2019, når nedlukningen af stutteriet er gennemført. Faciliteterne fra Kirk Arabians ejendom i Martofte, vil med nedlukningen blive overført til faderens nærtbeliggende gods Schelenborg APS (Stutteri ASK).

 

Ønsker at hellige sig andre erhvervsmæssige aktiviteter

Som begrundelse om at lukke stutteriet angives et ønske fra ægteparret om at bruge mere tid op andre gøremål og erhvervsaktiviteter. Thomas Kirk Kristiansen ønsker at fokusere mere på Lego-familiens forretninger og Signe Kirk Kristiansen vil gerne have mere tid til fonds- og bestyrelsesarbejde, selvom Signe fortsat vil ride og deltage i dressurstævner.

 

Hvorvidt der er økonomiske betragtninger med i beslutningen om at lukke stutteriets aktiviteter, fremgår ikke af pressemeddelelsen, men det er givet at driften af stutteriet næppe har været overskudsgivende (se tidligere artiklel om Lego-familiens brug af penge på hesteavl her)

 

Se meddelelsen på stutteriets Facebookside her

Se link til stutteriets hjemmeside her, hvor meddelelsen om lukningen er angivet på dansk her

 

Billede

 

Stutteriet Kirk Arabians ved Martofte på Fyn, som siden 2007 har specialiseret sig i avl af araberheste til dressur, lukker ned for alle aktiviteter i løbet af foråret 2018.

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider