Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Utilfredshed med DRF’s nye D-licens


Dansk Ride Forbund indfører nu en særlig licens til ryttere, der rider klubstævner (D-stævner). Det nye tiltag modtages med hård kritik fra rytterne, der på de sociale medier udtrykker stor utilfredshed over, at der igen skal lægges flere penge hos DRF

 

DRF indfører ny licens for deltagelse i klubstævner

Dansk Ride Forbund annoncerer nu indførslen af en nu en særlig licens til ryttere, der rider klubstævner, de såkaldte D-stævner. Den nye regel træder i kraft fra 1. januar 2018.

 

Med en D-licens får rytteren mulighed for at få registreret sine resultater på DRF Go!, så det ifølge DRF. bliver lettere for rytterne at følge deres stævneaktiviteter og resultater. For dette kræver DRF en årlig opkrævning på 250 kroner i licensafgift, og dette gælder hermed for alle, der blot ønsker at deltage i et lokalt klub stævne. Tidligere har licensen kun været gældende for C-ryttere og opefter.

 

D-licencen får hård medfart på de sociale medier

Det nye tiltag modtages med heftig debat og hård kritik på de sociale medier, der afslører udbredt utilfredshed blandt medlemmerne med det nye tiltag, som anses som blot endnu en ekstra omkostning for udøverne af den i forvejen dyre sport.

 

Mange ryttere er utilfredse med at de nu er tvunget til at betale de 250 kroner, som licensen koster, for blot at få lov til blot at starte et enkelt eller to klubstævner om året. Oven i det kommer så tilmeldingen og gebyret til selve klasserne, og dette kan ifølge kommentarerne få mange af de fritidsryttere der kun starter få stævner om året, til helt at undlade at tage del i konkurrencelivet overhovedet.

 

Bekymring for de små klubbers stramme økonomi

Derudover rejser det stor bekymring for de mindre klubber, der til stede kæmper med en særdeles stram økonomi, og som hyppigt er mest aktive på klub-niveau. Det frygtes at det vil blive endnu en hindring for at skabe en sund økonomi i klubberne, der i forvejen langt hen ad vejen baserer sig på frivillig arbejdskraft og sponsorater. DRF D-licencen frygtes at gøre det endnu vanskeligere for klubberne at overleve.

 

Hård kritik af DRF

Det skorter ej heller ikke på kritik af initiativet og af forbundet, som beskyldes for at være en pengemaskine og for at gøre vilkårene endnu vanskeligere for de små klubber. Forbundet kritiseres tillige for at dette initiativ på ingen måde går i tråd med, at man ønsker at tilgodese breddesporten.


Slutteligt kobler en del medlemmer forbundets skrantende økonomi med det nye tiltag i en tid, hvor færre og færre ryttere de senere år har indløst C-licens. Det frygtes at det bliver en kortsigtet løsning for DRF og at fortsættelsen på en nedadgående skrue. Det vil ifølge mange gøre det vanskeligere og vanskeligere at få tingene til at hænge sammen økonomisk for klublivet, som DRF er så afhængig af, og samtidig frygtes det at skabe yderligere medlemsflugt fra forbundet, der de seneste år har mistet en del medlemmer.

DRF skriver, at det nye tiltag nu vil skabe mulighed for, at også D-ryttere kan få deres resultater registreret på DRF Go! som en del af den nye licens-ordning, så man fremadrettet kan følge sin stævneaktivitet. Det kræver dog, at hesten er registreret i DRF Go!, hvilket er gratis til D- og E-stævner.

Se nyhedsopslaget fra DRF på forbundets hjemmeside her

 

Billede

 

Dansk Ride Forbund indfører nu en særlig licens til ryttere, der rider klubstævner (D-stævner), men det nye tiltag modtages med hård kritik fra rytterne, der på de sociale medier udtrykker stor utilfredshed over DRF initiativet (Arkivfoto: JP-Photo.Dk)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider