Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Korruptionsanklage rettet mod det britiske rideforbund


Det britiske rideforbund British Equestrian Federation (BEF) skal under luppen efter at en korruptionsanklage er rejst mod forbundet i forbindelse med fratrædelsen af den tidligere administrerende direktør Clare Salmons, som i et afskedsbrev har givet spekulation om, at organisationen ikke ledes efter forskrifterne

 

Korruptionsanklage mod BEF
Det britiske rideforbund (BEF), modtager millioner i offentlig støtte, og skal nu igennem en uvildig ekstern undersøgelse for korruption. Undersøgelsen igangsættes på baggrund af et opsigelsesbrev fra forbundets øverste chef, Clare Salmon, hvor hun ifølge formand Joanne Shaw, blandt andet rejser 'alvorlige bekymringer om kulturen, ledelsen og forbundets samarbejde med nogle af medlemsorganisationerne.

 

Joanne Shaw, formand for BEF har derfor meddelt, at bestyrelsen nu iværksætter en uafhængig undersøgelse. Den uvildige undersøgelse vil se på den påståede elitisme, pleje af egne interesser, mobning og korruption, og derudover skal undersøgelsen klarlægge, om der er fundamentale samarbejdsproblemer mellem de organisationer, der er involveret i britisk hestesport og hvordan de identificerede samarbejdsproblemer så skal løses. Endelig skal undersøgelsen munde ud i konkrete anbefalinger til, hvordan rideforbundet fremadrettet skal ledes.
[[outstream]]

 

Fordeler budgetter til ridesporten
British Equestrian Federation er en paraplyorganisation for de ledende organisationer I britisk ridesport. Ialt er 18 organisationer involveret i sporten og BEF fordeler blandt andet økonomiske midler til olympiske programmer, elitesatsninger med flere. Budgetterne for OL 2020 er i britisk ridesport f.eks. reduceret med knap 2,5 millioner pund (ca. 20 mio kr), i forhold til budgettet for OL i Rio (se artiklen om emnet her), hvilket er blevet stærkt kritiseret, da britterne inenfor hestesport traditionelt har gjort det godt ved OL. Det har ført til en række tvister blandt de forskellige organisationer, der i forvejen har haft et reduceret budget.

 

Sommerens accept af Sheikh Maktoum's sponsorering af UK Endurance Masters med en præmiesum på knap 1,8 mio pund (ca. 15 mio kr.) har lagt yderligere pres på BEF, fordi der var bred enighed om, at det ikke var til gavn for sporten.

 

Kendte ansigter har rejst offentlig kritik

Den olympiske pensionerede springrytter, Nick Skelton, berørte emnet tidligere på året, da han med henvisning til førnævnte forretningskvinde Clare Salmon, udtalte:


"Der er en stigende tendens til, at sporten ledes af mennesker der ikke har forstand på heste, og det har katastrofale følger" og han fortsatte: "Du kan have det bedste CV og de bedste kvalifikationer, men i sidste ende er det nødvendigt at de der sidder på toppen skal kende heste ud og ind", tilkendegav Skelton sin holdning i sin kritik af administrationen af BEF til det britiske magasin Horse & Hound

 

Også dressurrytter Carl Hester har tidligere gjort opmærksom på at sponsorer er forsvundet eller er blevet væk, efter de har været tvunget til at kompensere for den efterfølgende økonomiske mangel på støtte til militarysporten.

 

Det forventes at undersøgelsen af BEF afsluttes den 1. december 2017

 

Læs mere på BEF's egen hjemmeside her

 

/telegraph.co.uk

 

Billede

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider