Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Kvantespring til Bachman og Zack!


Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack tager per oktober et formidabelt spring op ad FEI's verdensrangliste over bedst performende dressur ekvipager. Dufour ligger fortsat stabilt i top 10, mens andre 6 danske ryttere ligger i top 50, og yderligere 3 danskere i top 100. Toppen af verdensranglisten er stort set uændret

 

Kvantespring op ad listen for Daniel og Zack

På den netop pr 30. september opdaterede FEI verdensrangliste over førende dressurekvipager, tager Daniel Bachmann Andersen og den 13-årige Blue Hors Zack, et formidabelt kvantespring op ad listen med hele 142 pladser op ad listen fra plads 183 til 41. Daniel og Zack har gjort sig ganske positivt bemærket i den seneste tid og særligt med deres flotte præstationer ved det firstjernede CDI stævne i Kranichstein i Tyskland for et par uger siden (se her), som har været kraftigt medvirkende til at give ekvipagen medvind op ad FEI ranglisten efter den sidste opdatering.

 

Daniel Bachmanns hidtil højeste verdensranglisteplacering er tilbage fra august 2016, da han indtog pladsen som nr. 65 på Blue Hors Hotline.

 

Dufour stabilt i top 10

Dufour og Atterupgaards Cassidy ligger fortsat som den førende og eneste dansker på verdensranglistens top 10, stabilt på en uændret 7-plads, mens andre 6 danske ryttere ligger i top 50, og yderligere 3 danskere er med i top 100.
[[outstream]]

 

10 danskere i top 100

Der er i alt 10 danske ekvipager blandt de 100 bedste på FEI's verdensrangliste over dressurekvipager.

 

De øvrige fem danske ekvipager i verdens top 50 er Anna Kasprzak på Donnperignon uændret som nr. 22, Anna Zibrandtsen på Arlando (nu nr. 33, fra nr. 31), Agnete Kirk Thinggaard på Jojo Az, (nu nr. 36 fra nummer 34), Rikke Svane på Finckenstein (nu nr. 39 fra nr. 37) og Anders Dahl på Selten HW (nu nr. 47 fra nr. 45).

 

De yderligere 3 danske ekvipager, der er med i Top 100 er: Mai Tofte Olesen, der ligger som nr. 65. Charlotte Heering, der ligger som nr. 91 og Malene Kohlschmidt Ebbesen, der ligger som nr 96.

 

Største danske spring for Anders Dahl og Donato

Uden for top 100, er der dog tillige en dansk ekvipage, der har sprunget endnu flere pladser op på listen end Bachmann og Blue Hors Zack, dog med et andet udgangspunkt. Det er nemlig Anders Dahl med hesten Sir Donato, der er sprunget hele 146 pladser op ad listen fra plads 250 til 104.

Hermed har Anders Dahl mulighed for at satse på at opnå endnu et flot dansk resultat, såfremt han kan formå at avancere nogle få pladser yderligere næsten gang på Donato, idet han så vil være den eneste dansker med to heste blandt de 100 bedste i verden.

 

Orthilia - håb for den kommende sæson

Agnete Kirk Thinggaard ligger med Fiona Bigwoods tidligere OL-hest Atterupgaards Orthilia som nr. 499. Orthilia blev som bekendt skadet kort tid efter at Agnete købte hesten hjem til Danmark, og det betød at hesten desværre måtte trækkes fra konkurrencer for resten af sæsonen 2017. Orthilia er heldigvis nu meldt klar igen til genoptræning for den kommende sæson (se her), så mon ikke de begynder at tage tilsvarende kvantespring op ad listen, når først de igen er aktive på konkurrencebanerne igen.

 

Stor stabilitet i toppen af ranglisten

Der har i år generelt hersket stor stabilitet og ganske små rokeringer i toppen af verdensranglisten. Isabell Werth mildest talt hersker og regerer i toppen af ranglisten med en første plads på Weihegold, og tillige som nr. 4 med Emilio og som nr. 6 med Don Johnson. Alle de øverste 8 pladser er uændrede fra august måned.

 

Se de respektive placeringer her:

Verdensranglistens top 10
(tal i parantes er den tidligere placering)
1 (1) Isabell Werth / Weihegold, 3026 p
2 (2) Sönke Rothenberger / Cosmo, 2586 p
3 (3) Laura Graves / Verdades (USA), 2525 p
4 (4) Isabell Werth / Emilio (GER), 2483 p
5 (5) Carl Hester / Nip Tuck (GBR), 2458 p
6 (6) Isabell Werth / Don Johnson (GER), 2400 p
7 (7) Cathrine Dufour / Atterupgaards Cassidy (DEN), 2391 p
8 (8) Hans Peter Minderhoud / Glock's Flirt (NED), 2253 p
9 (10) Spencer Wilton / Super Nova II (GBR), 2196 p
10 (11) Patrik Kittel / Deja (SWE), 2160 p

Danskere på verdensranglisten
22 (22) KASPRZAK, Anna / DONNPERIGNON (DEN), 2066 p
33 (31) ZIBRANDTSEN, Anna / ARLANDO (DEN), 1885 p
36 (34) KIRK THINGGAARD, Agnete / JOJO AZ (DEN), 1872 p
39 (37) SVANE, Rikke / FINCKENSTEIN TSF (DEN), 1865 p
41 (183) ANDERSEN, Daniel Bachmann / BLUE HORS ZACK (DEN), 1851 p
47 (45) DAHL, Anders / SELTEN HW (DEN), 1824 p
65 (68) TOFTE OLESEN, Mai / RUSTIQUE, 1723 p
91 (95) HEERING, Charlotte / BUFRANCO, 1614 p
96 (84) KOHLSCHMIDT EBBESEN, Malene / MIRA, 1596 p
104 (250) DAHL, Anders / SIR DONATO, 1573 p
133 (138) AAMANN, Lena Leschly / GOERKLINTGAARDS FANERO, 1496 p
147 (156) MOELGAARD, Ulrik / MICHIGAN, 1463 p
175 (234) GRØN, Allan Uglesø / WASABI OLD, 1381 p
179 (164) NISSEN, Karin / ENO, 1371 p
245 (238) SKJAERBAEK, Lotte / SKOVENS RAFAEL, 1207 p
258 (128) ZU SAYN - WITTGENSTEIN, Nathalie / FABIENNE, 1140 p
268 (265) MELSEN, Helene / ASTON MARTIN, 1102 p
281 (283) ANDERSEN, Daniel Bachmann/BLUE HORS DON OLYMBRIO, 1050 p
377 (381) KASPRZAK, Anna / ROCK STAR 13, 770 p
398 (279) NEVERMANN TORUP, Carina / SIRIKIT, 697 p
435 (435) CHRISTENSEN, Martin / FBW DE VITO, 610 p
480 (570) ZU SAYN - WITTGENSTEIN, Nathalie / M & M'S (MILAN). 462 p
499 (502) KIRK THINGGAARD, Agnete / ATTERUPGAARDS ORTHILIA, 408 p
510 (515) SIGTENBJERGGAARD, Thomas / DON TIGNANELLO, 390 p
516 (520) JÆGER, Betina/VERY KEEN, 383 p
526 (531) KOWALSKI, Nikolai GEVELTS / DONNA TELLA, 371 p
537 (539) VAN OLST, Anne/VORST, 360 p
563 (567) HASS, Line Hermann / WESTERGAARDENS TARSAN, 324 p
570 (574) HOFFMANN, Hasse / HESLEGAARDS RISMON, 321 p
660 (276) GUNDERSEN, Mikala Münter / MY LADY, 222 p
677 (677) SOERENSEN, Jacob Noerby / CHUPA CHUP A S, 168 p
685 (687) LARSEN, Lone Bang / DARWIN TOFTAGERGAARD, 149 p

 

Se hele FEI's verdensrangliste over dressurekvipager her

 

 

Billede

 

Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Zack, har taget et kvantespring op ad den seneste FEI verdensrangliste over verdens førende dressur ekvipager (Arkivfoto: JP-Photo.dk)

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider