Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Det danske EM-hold i springning er sat


Vi er i fuld gang med EM i dressur, springning og paradressur i Göteborg i Sverige, og springlandstræner Lars Pedersen har nu sat navn på de fire ryttere, der skal repræsentere Danmark på springbanen, når springmesterskaberne skydes i gang på Ullevi Stadion i morgen onsdag. Det bliver Danmarksmester Thomas Sandgaard, Søren Pedersen, Andreas Schou og Thomas Velin, der skal ride for hæder til Danmark.

Rutine og motivation

 

Årets mest udfordrende springbaner venter rytterne og deres heste på Ullevi Stadion, hvor der fra onsdag er EM-medaljer på spil. Efter tirsdagens Warm Up-klasse har landstræner Lars Pedersen udtaget Thomas Sandgaard på Amarone, Thomas Velin på Chopin van Het Moleneind, Andreas Schou på Hazel BS og Søren Pedersen på Tailormade Chaloubet til holdet, mens Rikke Haastrup på Charleston K desværre må stå over.
[[outstream]]

 

"Både ryttere og heste er faldet godt til og et i topform og super motiverede for ride ind på Ullevi Stadion og springe for Danmark. Hestene er veloplagte, og rytterne har stor rutine, og de har alle været rolige og koncentrerede de to gange, de har været på stadion, så jeg er overbevist om, at de vil gøre det godt. Det gælder om, at vi kommer godt fra start og ikke mister terræn fra start, så det kan få indflydelse på motivationen. Jeg tror og håber på, at vi kan gøre det godt, og nå ind i holdfinalen blandt de ti bedste nationer," siger landstræner Lars Pedersen.

 

Danmark har trukket startnummer 9 blandt de 17 nationer, og startrækkefølgen bliver Thomas Velin, Søren Pedersen, Thomas Sandgaard og Andreas Schou.

Og der er ikke plads til fejltrin fra de fire ryttere og deres heste. Skarpheden skal være på plads fra onsdag morgen, hvor en krævende tidsspringning venter fra kl. 8.45. Der springes på en 1,50 m høj bane, hvor tiden er afgørende og omregnes til fejl iht. afstanden til den vindende rytters tid. Resultatet tæller både i holdmesterskabet og det individuelle mesterskab. Torsdag springer alle holdene første del af holdkonkurrencen, der springes på en 1,60 m høj bane, hvor fejlene er afgørende. Herfra går de 10 bedste hold (baseret på holdenes tre bedste resultater fra onsdag og torsdag) til holdfinalen fredag, der igen springes på en 1,60 m højbane, hvor fejlene er afgørende. Holdfinalen er også åben for ryttere, der individuelt er i top 50, såfremt de ikke er kommet videre med deres hold. Herefter uddeles holdmedaljerne til de hold, der samlet har færrest fejl efter alle tre runder (tre bedste resultater tæller). Søndag er de individuelle medaljer på spil, og det er de 25 bedste fra de foregående runder, der får lov at være med i finalens første runde. Herfra går de samlet 12 bedste videre til 2. og sidste finalerunde, hvor medaljerne afgøres. Begge finalerunder springes på en 1,60 m høj bane.

Kilde: Dansk Ride Forbund



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider