Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

UVM Bronze til 5-årige Donkey Boy!


Det blev til endnu en medalje til Danmark ved UVM i Ermelo, hvor Hesselhøj Donkey Boy med Jan Møller i sadlen, spadserede sig ind på finalerundens tredjeplads i 5-års finaleklassen med et flot ridt, og byttede plads med Ferrari Old med Andreas Helgstrand i sadlen i forhold til kvalifikationsrunden, da denne sikrede sig sølvet. Guld til en suveræn Don Martillo med Ann-Christin Wienkamp

 

Suverænt guld til Don Martillo

Don Martillo (e. Don Juan De Hus / Benneton Dream) flot fremvist af Ann-Christin Wienkamp i sadlen var urørlig i dag, og løb sikkert med guldet i 5-års klassen ved UVM i Ermelo, ligesom de også vandt kvalifikationsrunden til UVM for 5-års. Dommerne gav bl.a. 10 for en stor gennemgribende skridt, 9,8 i kapacitet og 9,7 i både trav og galop, og med en samlet score på 9,74 og guldet var i sikker havn.
[[outstream]]

 

Bronze til danske Donkey Boy

Danske Hesselhøj Donkey Boy (e. Era Dancing Hit / Milan) med Jan Møller Christensen i sadlen, lå på forhånd godt til blandt favoritterne i finaleklassen for 5-års ungheste efter fredagens flotte kvalifikationsridt, hvor de blev direkte kvalificeret til finalerunden og endte på en samlet andenplads, med Andreas Helgstrand på Ferrari Old på tredjepladsen. I dag blev rækkefølgen vendt om.

 

Hesselhøj Donkey Boy virkede oplagt til finaledagen som han gjorde i fredagens kvalifikationsrunde, hvor det blev til en samlet pointsum på 9,4, men finaleprogrammet resulterede i lavere point i dag hele vejen rundt, ligesom der indsneg sig en fejl i det første galopanspring. Det blev derfor til en lidt lavere samlet pointsum i finalen på 9,1 point, som dog var tilstrækkeligt til at sikre ekvipagen bronzemedaljen i klassen, og der var desuden mange rosende ord fra dommernes side, der tydeligvis var begejstret for hingstens mange iøjefaldende kvaliteter og rytterens fremvisning af hesten.

 

Rigtig godt kæmpet, og flot med den tredje medalje til Danmark ved dette UVM.

 

Sølv til Ferrari OLD fra Helgstrand Dressage

Ligesom Donkey Boy, scorede Ferrari OLD med Andreas Helgstrand i sadlen lavere i finaleridtet end i kvalifikationsrunden, men leverede et fejlfrit og fokuseret ridt. Det blev til en samlet score på 9.64 og en sølvmedalje.

 

Derudover havde Helgstrand Dressage yderligere to heste med i toppen af konkurrencen, nemlig hoppen cassablance (e. Conen / Fidertanz) der med Simone Pearce blev fjerde bedste ekvipage og D'Avie (e. Don Juan De Hus / Londonderry) der med Severo Jurado Lopez i sadlen, der kom ind på en 6. plads

 

Atterupgaards Botticelli var spændt

Feltets anden danske ekvipage var Atterupgaards Botticelli ( e. benneton Dream FRH/ Caprimond) med Selina Solberg Vittinghus i sadlen. Hingsten, der der kvalificerede sig til finalerunden via trøstefinalen i går, var tydeligt mærket af de mange dages stævneaktiviteter, og at han tillige havde været i vælten dagen før. Fra en sejr i B-finalen med 9.1 i pointsum, blev det blot 7.4 point i finalerunden trods en ellers gæv kamp, hvor det bl.a. blev til et flot travprogram, men også mange spændinger, som brød rytmen i programmet og gjorde det vanskeligt ved at glide. Der var dog mange pæne dommerkommentarer undervejs også til denne ekvipage til fremvisningen af hingsten.

 

Alt i alt flot præstation fra dansk side og med danske aktier i både sølv og Bronze.

 

Se de samlede resultater fra klassen her

 

Billede

 

Hesselhøj Donkey Boy med Jan Møller Christensen i sadlen



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider