Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Flotte og seværdige paradressur DM finaler på Broholm


Det blev til nogle seværdige og flotte paradressur kür finaler, da Danmarks bedste pararyttere, der er blandt verdens bedste, i dag skulle dyste om DM metallet på Broholm Gods. I flere af klasserne var der tæt konkurrence og spænding til det sidste, og der blev redet til, vist følelser og udvist stor opbakning fra et veloplagt publikum

 

Flot kür finale med publikumopbakning

Vejret artede sig i dag, med dejlig blå himmel, da paradressurrytterne i da skulle på banen på det smukke Broholm Gods, for at afgøre hvem der skulle løbe med medaljerne ved årets DM i paradressur. Dejligt at se at paradressur klasserne i dag havde tiltrukket sig godt med publikum opbakning, og det er tydeligt at mærke at interessen er stigende for at følge og bakke op om vore dygtige pararyttere, som hverken blev slået ud af spring til siden eller et par bukkespring fra tid til anden. Stemningen var høj under hele konkurrencen både på banen og blandt publikum.

Første afdeling af blev afviklet i går fredag og i dag stod den så på Kür programmerne.
[[outstream]]

 

Line Munk Madsen og Alpe D'Huez vinder Grad I

Lørdagen startede ud med grad 1 rytterne, hvor sejren gik til Line Munk Madsen på Alpe D'Huez, der red til 70,056, der med sig fra første afdeling havde en sejr, og det blev hermed til en samlet sejr og hun kan hermed kalde sig Danmarksmester ved DM 2017 i paradressur Grad 1.

 

OL medaljetagere Stinna Tange og Smarties vinder guld i Grad II

I Grad II løb den rutinerede dobbelte OL medaljevinder Stinna Tange Kaastrup med sejren, på den dejlige Horsebo Smarties i en klasse med tre startende. De fremviste et meget flot og flydende program, som dommerne belønnede med 73,111%. Da ekvipagen også vandt gårdsdagens indledende afdeling, blev det tillige en flot samlet sejr og guld til Stinna og Smarties i Grad II ved DM i paradressur 2017.

 

Grad III spændende opgør med Tobias Thorning Jørgensen som vinder

I Grad III finalen var der 5 ekvipager til start med to placeringer. Det blev Tobias Thorning Jørgensen på Bruunholms Caribian, der trak det længste strå og vandt küren i dag med et rigtig fint program, og da de tillige stod næsten lige med Caroline Cecilie Nielsen efter første afdeling i går, var der spænding om konkurrencens udfald. Det blev til en samlet sejr og dansk mesterskab i grad III til Tobias og Bruunholms Caribian, foran Caroline Cecilie Nielsen på Davidoff 188, der blev 2'er i såvel dagens kür som i det samlede mesterskab, hvormed hun ikke formåede at sikre sig hendes 12. mesterskab i træk.

 

Susanne Sunesen efter opgør med Annika Lykke Dalskov vinder guld i Grad IV

Grad IV kür finalen havde 6 ekvipager til start. I Grad IV var der forudsagt en tæt kamp om guldet mellem de to paraolympiske ryttere Susanne Jensby Sunesen og Annika Lykke Dalskov Risum.

 

Hvor Annika sejrede i opvarmningsklassen, så tog PL-sølvvinderen fra Rio revanche og sejrede i den første afdeling af mesterskabet med Thy's Que Faire med 70,854% mod Annika og Aros A'Fenris 68,4%, så der var lagt op til en dyst mellem de to erfarne konkurrenter i küren

 

Annika Lykke Dalskov Risum startede først af de to favoritter til mesterskabstitlen, og lagde hårdt ud med et rigtig flot program, der gav hende en samlet karakter på hele 74,250%. Annika var tydeligvis også rigtig glad ovenpå sit vellykkede og veloverståede ridt, hvorefter hun kunne ånde lettet op, for herefter lå hele presset på OL medaljetager Susanne Jensby Sunesen.

 

Susanne Sunesen tacklede som den sidste rytter i klassen presset flot, og fremviste også et rigtigt flot og satset program, der var både taktfuldt og flyende, med et par mindre kiks, men generelt var det et overbevisende og flot program. Der var derfor spænding i luften, før den endelige karakter blev annonceret, og ventetiden virkede lang. Det blev imidlertid Susanne Jensby Sunesen der med et samlet resultat i küren på 75,542 trak det længste strå. Hermed tilfaldt guldet Susanne foran Annika, og bronze i Grad IV tilfaldt Tine Rise efter en yderligere finoptælling.

 

Generelt var det karakteristisk og dejligt at se at rytterne i Grad IV, spontant viste deres glæde og give udtryk for deres følelser efter deres ridt. Dejligt når rytterne udtrykker deres begejstring oven på et stort pres.

 

Fantastisk Spænding og hård dyst i Grad V, hvor Camilla D.F. Christensen tog guldet!

Sidste paradressurklasse var Grad V med 8 ryttere til start. Her lå Camilla D.F. Christensen på Østergårdens Deleight i front fra første afdeling efterfulgt af Line Kongensgaard på en ny hest Alena og Henrik Sibbesen på Hotmani som 3'er efter første afdeling. Alt kunne forventes at ske da rytterne i toppen af klassen alle lå særdeles tæt før küren. Med mange flotte og satsede ridt, lagde Henrik sig med sin kür i spidsen af kokurrencen med en flot ridt, der blev belønnet af dommerne med 71,500%.

 

Spændingen blev bevaret til slutningen af konkurrencen, da Line og Camilla skulle starte som de sidste to ryttere. Line opnåede en marginalt højere score på blot 0,42% mere end Henrik, som måtte se sig henvist til en foreløbig andenplads i küren, før feltets sidste rytter Camilla DF. Christensen på Østergårdens Deleight.

 

Camilla red et flot og overbevisende program, selvom der indsneg sig et par mindre skønhedsfejl, men med 74,667 %, for küren, det var tilstrækkeligt til at sikre hende sejren i klassen og i det samlede klassement. Ny Danmarksmester i Grad V blev derfor Camilla D.F. Christensen på Østergårdens Deleight.

 

Se resultaterne fra samtlige finaleklasser her

 

Billede



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider