Øget transparens i dressurbedømmelser har skærpet kritikken af subjektivitet og stor varians i bedømmelser i de senere år, samtidig med at diverse rideforbund forsøger at gå ind i debatten og foreslå forbedringstiltag. Nu løfter IDOC formand Hans Christian Mattiesen sløret for, hvad han mener der skal fokuseres på, og hvilke tiltag der er i vente i FEI regi

Debat, kritik og nye overvejelser om dressurbedømmelser

Med ny teknologi er dressurbedømmelser blevet mere transparente, og har bidraget til at kritikken af subjektiviteten i bedømmelser er blevet skærpet. Det har ført til både diskussioner i rytter og dressurkredse de senere år, og er heller ikke paseret ubemærket forbi hos FEI og de nationale rideforbund, der alle har rettet fokus på problemet.

Nu åbner den internationale FEI dommer og formand for IDOC (International Dressage Officials Club) Hans Christian Matthiesen op for, hvad han på baggrund af analyser af tidligere bedømmelser, og reflektioner over hvad der skal til af ændringer for fremtiden, mener der skal til for at bedømmelser kan blive mere ensartede. Overvejelserne er tidligere fremlagt i det nyligt afholdte FEI Sports Forum og er tillige publiceret i form af et indlæg i Eurodressage.

Heste-nettet bringer her et resumé af indholdet.

Hans Christian Matthiesen - med mange jern i ilden

Hans Christian Matthiesen, der er tidligere landsholdsdyrlæge, tidligere medlem af det internationale FEI's dressurudvalg og nuværende formand for IDOC, international dressurdommer, prismodtager og selv dressurrytter med dagligt virke som dyrlæge hos Hørsholm Hestepraksis i Nordsjælland, har konstant mange jern i ilden.

Ud over sit store officielle engagement optræder den travle dressurmand tillige som lejlighedsvis klumme skribent for Eurodressage, hvor han i denne uge har et indlæg om dressurdommeres bedømmelser, på baggrund af et indlæg der blev præsenteret ved FEI Sports Forum i Lusanne i begyndelsen af april. Her delte han en række interessante observationer og holdninger med sine udenlandske kollegaer, hvor han ser tilbage på dressurbedømmelser, og den kritisk der har været rejst de senere år, for tillige at se fremad - ind i fremtiden.

Opfattelsen af dressurbedømmelser

Hans Christian Matthiesen understreger i sit indlæg, at arbejdsgruppen der arbejder på et nyt bedømmelsessystem, ikke er klar til at præsentere et nyt system. HC afslører dog, at der vil ske ændringer til systemet, og fastslår at dressur officials og dommere generelt har en åben og positiv holdning til, at der kan være behov for ændringer, forudsat at der kan forevises evidens for, at det vil gavne sporten.

HC fremhæver, at selvom man på forsøgsbasis har afprøvet andre bedømmelsessystemer, er der gode erfaringer med det nuværende system, som også har været under udvikling på flere områder i de senere år.

Transparens gør udsat

Bedømmelsessystemet fremstår i dag meget transparent, i og med at alle bedømmelser publiceres on-line, live og efterfølgende dokumenteres, hvilket gør det muligt for folk at analysere, kommentere og ikke mindst kritisere bedømmelserne, men det er dommerne efterhånden vant også vant til, understreger HC.

Alle kender til frustrationerne i forskelle mellem bedømmelser, og ingen mere end dommerne prøver at løse denne udfordring, fastslår HC Matthiesen.

Hvad betyder det så?

Man har bl.a. analyseret en række historiske bedømmelser af dressur scores, der viser, at der er relativ stor konkurens i bedømmelser der ligger i karakter området fra 5-8, hvilket også er det normalområde, hvor flertallet af karakterne som regel ligger. Men i området udenfor - altså i området under karakteren 5 eller over karakteren 8, ses der en meget større spredning i resultaterne, som hermed også er ensbetydende med et større udsving i de individuelle dommer bedømmelser. Det betyder at det i særdeleshed er indenfor disse områder der ifølge HC skal sættes ind.

For karakterer under 5, er det typisk når der sker åbenlyse fejl, der skal trække ned, og det kan ske at en dommer ikke ser det, men i andre tilfælde, er det vigtigt at der er enighed om, hvorledes fejlen skal bedømmes og hvor situationer som " Jeg så det, men ville ikke straffe det for hårdt fordi hesten var spændt gennem hele testen", og hermed introducerer subjektive kriterier undgås.

Konsistent karaktergivning på baggrund af regler

Det er vigtigt for ensartede bedømmelser, at der dømmes konsistent og at dommerne holder sig til reglerne, understreger HC. Det samme gør sig gældende for scores i den anden ende af skalaen, hvor der også er tale om at erfaringen spiller ind. For når man betragter fordelingerne, er der ikke voldsomt mange karakterer over 8, og mange dommere er lidt varsomme med at dømme højt, hvilket HC fremhæver sig selv som eksempel på - særligt i starten af sin karriere som dommer, hvor han erkender, han var mere usikker på bedømmelserne.

HC foreslår, at flere guidelines vil være en hjælp til dommerne for at opnå mere konsistente bedømmelser ved større fejl i øvelserne med udgangspunkt i en række observationer af det analyserede materiale, der som nævnt afslører en større spredning i bedømmelserne i den lave ende af skalaen, og i den helt høje ende af skalaen (karakterer < 5 eller > 8)

Observationer fra analyserede data

Observationerne fra de alalyserede data er følgende:

• 2/3 af de gange hvor karakterene for hele testen afviger +/- 1,6 % fra det samlede gennemsnit af bedømmelserne, og i kun 5% af tilfældene er afvigelserne med mere end 3,2 %

• Når man analyserer individuelle øvelser, så er der afvigelser på under 1 point i mere end 80% af tilfældene og på under 2 point i mere end 95% af tilfældene

• Mere problematisk er det, at der ser ud til at være større spredning i bedømmelserne for de øvelser der reelt tæller mere i den samlede test, som fx piruetter i PSG

Foreslåede indsatsområder

Det er ifølge HC nødvendigt at det drøftes, hvornår der er forskelle i bedømmelserne og at handle ud fra dette. Dette omsættes til følgende indsatsområder:

• Forbedre enigheden ved angivelse af lave scores (her vil en udvidelse af retningslinjerne for bedømmelser ifølge HC kunne bringe os et langt stykke ad vejen)

• Forbedre enigheden ved angivelse af høje scores (her mener HC igen at guidelines og/eller en video håndbog vil kunne afhjælpe problemet)

• Øget fokus I dommertræningen på øvelser der tæller dobbelt i tests (og understreger ifølge HC at korrekt uddannelse af dommere er vejen frem)

Uddannelse nødvendig

HC slutter af med at understrege, at han er bekendt med at uddannelse ikke betragtes som et 'sexet' ord, men ikke desto mindre anser han det som den væsentligste faktor for at øge kvaliteten i bedømmelser. Han understreger samtidig, at dressurdommere også er mennesker. Mennesker begår fejl - og uanset hvilket system der enes om, så vil der altid være en menneskelig faktor, der spiller ind.

Strømligning og ensartethed via regler

Globaliseringen af sporten har bidraget til at folk fra hele verden tager del i dressurens verden - også som dommere. De kommer med forskellige baggrunde og erfaringer. Derfor er uddannelse og strømligning og ensartethed så vigtig, og HC afslører samtidig at den lille gruppe af internationale 5 stjernede dressurdommere, allerede er blevet enige om et supplerende regelsæt, og at den eksisterende håndbog efterfølgende skal revurderes, måske suppleret med fødslen af en video håndbog for dressurdommere.

Det bliver spændende at følge udviklingen, og med tiden at kunne konstatere om de foreslåede tiltag, vil kunne give kvaliteten af dommerbedømmelser det nødvendige løft.

Hvis du vil læse hele Hans Christian Matthisens indlæg på engelsk, kan du finde det her.

Kilde: Eurodressage

FEI arbejder på at gøre dressurbedømmelser mere ensartede bl.a. ved at stramme regelsættet (Arkivfoto: Jp-Photo.dk)