Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Zancor løb med championatsejren


Zancor fra Helgstrand Dressage sikrede sig den samlede sejr i BLUE HORS unghestechampionatet. Selvom hingsten viste lidt træthedstegn i dagens fremmedryttertest, der kostede i testrytter vurderingen, på rideligheden i dag, havde han nok med sig fra tidligere til en samlet sejr

 

Interessant anden afdeling

Det var en interessant anden afdeling, hvor de bedste heste fra de to tidligere dages test skulle under Dorothee Schneiders kyndige hjælpere. Anden afdeling afslutter hermed de samlede unghesteafprøvninger ved Herning Horse Show for i år, idet den samlede pointstilling efterfølgende gøres op og derfor kunne der udråbes en samlet vinder af Blue Hors Unghestechampionatet i Dansk Varmblod for 2017.

 

Zancor samlet vinder

Det blev en samlet sejr til Helgstrand Dressage i Blue Hors Unghestechampionatet til katalog 280 Zancor (e. Blue Hors Zack / Solos Landwind), da de samlede point blev gjort op. Dette til trods for at Zancor ikke fremviste sig fra sin bedste side med fremmedrytter i dag. Hingsten var lidt træt og mat, formentlig som en reaktion på mange dages uvante strabadser, aktivitet og ekstra opmærksomhed på et fremmed sted som Herning.

 

Det gik lidt ud over rideligheden i dag. Hingsten fik tildelt 8,5 af Dorothee Schneider for ridelighed og 9 i kapacitet. Hingsten blev især fremhævet for sin meget store fremadgribende galop, en god og let kontakt til tøjlen og et godt interiør. ´Der er store forventninger fra den tyske testrytters side om, at det bliver en hingst vi kommer til at se mere til og som kommer til at gøre det godt i sporten. Dett bliver Bettina Jæger sikkert glad for at høre, for hun rider hingsten til daglig.

 

Fremmedryttertestens videre af anden afdeling

Det var katalog nr. 251, Atterupgaards Botticelli (e. Benetton Dream / Caprimond E.H., der fik dagens højeste bedømmelser i anden afdeling af fremmedrytter testen og hermed vinder af dagens anden og sidste afdeling. Atterupgaards Botticelli er bl.a. nært beslægtet med Cathrine Dufours Atterupgaards Cassidy, der som bekendt er med i verdenstoppen. Hingsten fik af Dorothee Schneider et 9 tal for ridelighed og 9,5 i kapacitet, der blev til 370 point. Botticelli blev betegnet som en stor hest, med god balance hele vejen igennem kroppen med en let kontakt fortil, og en hest der helt sikkert har en fremtid i sporten.

 

Katelog nummer 283, hoppen Lærke Stensvang blev anden højest bedømte hest i dagens test, med to 9-taller i ridelighed og kapacitet, og blev beskrevet som en potitiv og motiveret hest, hvor der dog ønskes mere sving over ryggen.

 

Katalog nummer 279 Stenagers Wyatt Earp (e. Wilkens / Sandro Hit) og katalog nummer 280 Zancor (Blue Hors Zack / Solos Landwind) - og altså unghestechampionatets samlede vinder, fik begge 8,5 i ridelighed og 9 i kapacitet og opsummerede hermed anden afdelings vindere.

 

De yderligere placeringer fra fremmedryttertestens anden afdeling kan ses her

 

Billede

 

Dansk Varmblods hingstekåring 2017 i Messecenter Herning. Fremmedryttertest dressur med Dorothee Schneider som testrytter på den samlede vinder Zancor fra Helgstrand Dressage (Foror: Jp-photo.dk)

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider