Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Trakehner weekend - hingstekåring, DM, clinic og meget mere


Weekenden den 18-19. februar byder på masser af spændende aktiviteter. Der er officiel hingstekåring, hingstefremvisning, uofficielt DM for trakehnere, championatstræning og clinic med Maik Kohlschmidt, alt sammen arrangeret af Trakehner-Avlsforbundet Danmark

 

Trakehner weekend med masser at se på!

I weekenden den 18-19 februar 2017 har Trakehner-Avlsforbundet Danmark arrangeret nogle særdeles spændende dage, som er åbne for publikum og som byder på et væld af aktiviteter på højt plan, hvor der er lidt for enhver smag.

 

Udover at forbundet, traditionen tro, afholder den årlige hingstekåring, er der i år sammensat et særdeles spændende program, der forløber over to dage, og som tillige byder på både championatstræning og clinic med ikke mindre end Maik Kohlsmidt, samt uofficielt DM for trakehnere. Så der er masser af aktiviteter også for aktive trakehner ryttere.

 

Derudover er der også besøg fra moderforbundet i Tyskland, idet der ud over de spændende dansk ejede trakehner hingste, der står til avlsbenyttelse for hoppeejerne, også vil være mulighed for at opleve fremvisning af flere tyske trakehner hingste, der tager turen til Middelfart i denne anledning.

 

Programmet for denne spændende weekend er som følger:

 

Lørdag den 18. februar 2017:

  • Hingstekåring
  • Overrækkelse af Schwadroneurs vandrepokal
  • Clinic og championatstræning med Maik Kohlschmidt

Søndag den 19. februar 2017:

  • DM for trakehnere
  • Frevisning af showhingste

Hingstekåringen

Lørdag morgen startes der ud med hingstekåring, hvor første punkt er hingste på fast bund. Herefter er der løsspringning og derefter tages banen ned og der gøres klar til championatstræning med Maik Kohlschmidt. Efter frokost vises hingstene ved hånd på trekantsbane og løse i ridehuset. Herefter er der overrækkelse af Schwadroneurs vandrepokal, og derefter oprangering og karakteristik af hingstene.

 

Dagen sluttes af med en dressurclinic og derefter hyggelig spisning med dejlig mad.

 

Clinic og championatstræning med Maik Kohlschmidt

Det er lykkedes TAF at få lavet en aftale med Maik Kohlschmidt om at afvikle en clinic'en og stå for championatstræningen.

 

Profil af Maik Kohlschmidt

For dem er ikke kender Maik Kohlscmidt, følger hermed et kort portræt:

 

Maik Kohlschmidt er uddannet berider ved det tyske statsstutteri Neustadt/Dosse under Henning Müller. Han har fra 2009 - februar 2012 været ansat ved Helgstrand Dressage. I februar 2012 kom han til JJ Horses, hvor han blandt andet sikrede sejren for både 4. og 5. års i det norske dressurchampionat, samt mange andre sejre. Herefter skiftede han til Blue Hors, hvor han blandt andet med stor succes, har været rytter på f.eks. Blue Hors Zack og Blue Hors Hotline. Han blev også i 2014 suveræn vinder af Ecco Grand Prix på Blue Hors Hotline.

 

Maik skiftede i 2014 fra Blue Hors og tilbage til Helgstrand Dressage, hvor han udover at være en super kompetent rytter, også fandt ud af, at han var et naturtalent til at mønstre. Dette resulterede i at han senere vandt Hestens Værns mønstringsmedalje.

 

I 2016 blev han gift med Grand Prix dressurrytter Malene Ebbesen og fra 01.01.17 har de indgået samarbejde med familien Wilm på det tyske Gestüt Tasdorf i Neumünster, hvor de starter selvstændig virksomhed med avl, dressurstald og uddannelsessted.

 

Se frem til en fantastisk dag med Maik Kohlschmidt - en rytter som igennem årene har opnået super flotte resultater.

 

DM for trakehnere

Søndag morgen starter ud med DM for trakehnere, hvor det er muligt for trakehnerryttere at dyste om titlen. Der er tilmelding på klasserne på DRF GO, hvor propositionerne tillige er at finde.

 

Deadline for sidste tilmelding til klasserne er den 8. februar 2017.

 

I 2016 var der særdeles flot fremmøde til DM for trakehnerne og TAF håber på, at fremmødet vil blive lige så flot i år

 

Showhingste

Søndag vil der også blive vist flere fantastiske kårede hingste. Følgende hingste vil blive fremvist:

  • Placido Domingo e. Dorkas og Perle XXVIII e. Hohenstein ejet af Stutteri Højagergaard i Langå. Hingsten blev kåret i 2012 ved både TAF og DV og har efterfølgende aflagt hans prøve med rigtig gode resultater. Hingsten rides til dagligt af Maria Anita Andersen og går landsstævner i dressur med super flotte resultater.
  • Preussentanz e. Herbstkönig og Princessa e. Gribaldi ejet af Kaj Olesen i Sjælstofte. Hingsten blev kåret 2016 og har her i efteråret gået en rigtig flot prøve i Schlieckau med 7,98 i slutkarakter og præsenterer hans første følårgang i 2017.
  • Halleluja e. Millennium og Highligt e. Friedensfürst ejet af HAL I/S i Kokkedal. Hingsten er avlet i Tyskland og blev i 2015 kåret i Neumünster og opnåede titel som præmiehingst. Halleluja blev på auktionen købt til Danmark af HAL I/S. Hingsten præsenterer hans første følårgang i 2017
  • His Moment e. Millennium og Hermine e. Le Rouge ejet af Helgstrand Dressage. Hingsten blev fløjhingst ved kåringen i Neumünster i oktober 2016 og blev købt hjem til Danmark af Helgstrand Dressage på auktionen i Neumünster. His Moment vil blive fremstillet ved DV's hingstekåring i marts 2017.
  • Schwarzgold e. Imperio og Seeconda e. Consul fra hingstestation Gestüt Hörem. Hingsten blev kåret i Neumünster 2011 og opnåede titel som præmiehingst. Han opnåede endvidere kåring i DV i 2012. Schwarzgold blev i 2013 vinder af 4-års Bundesturnier i Hannover. Til hingstekåringen i Neumünster i 2015 var Schwarzgold far til siegerhingsten Perpignan Noir
  • Ivanhoe e. Millennium og Interesse II e. Hohenstein fra hingstestation Gestüt Hörem. Hingsten blev kåret i Neumünster i 2014 og blev i 2016 HLP-reservechampion, da han aflagde en imponerende 50-dages test i Schlieckau med 8,46. Samme år blev han vinder af 4-års Bundesturnier i Hannover med slutkarakteren 9,14

Tid, sted og og entre

Tid: Weekenden den 18-19. februar 2017.

Sted: Middelfart Ridecenter, Røjlevej 30, 5500 Middelfart

Entre:

  • Lørdag 75,00
  • Søndag 75,00
  • Begge dage 100,00
  • Børn u/12 år gratis

TAF håber at se rigtig mange deltagende ekvipager og tilskuere til to særledes spændende dage med masser af aktiviteter i trakehnerens tegn!

 

Billede

 

Preussentanz, en af de hingste der kommer til hingstefremvisning på Middelfart Ridecenter i weekenden den 18-19. februar 2017

 



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider