Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Jack Ray Nielsen vinder af første runde for seniors


Efter juniorernes første afdeling, blev det kl. 20.30 tid til første afdeling af DM indendørs for seniorer. Seniorrytterne blev ligesom juniorerne udsat for en 12 forhindringer lang bane med i alt 15 spring herunder et dobbeltspring og en trekombination. 43 ekvipager var til start, og de blev udsat for en svær bane, hvor tungen skulle holdes lige i munden, hvis banen skulle rides fejlfrit. Tiden var generelt ikke et problem for rytterne, men det var også opvejet af banens sværhedsgrad.

 

De første mange ryttere på banen måtte lige se banen an, før det lykkedes en rytter at ride banen fejlfrit. Faktisk skulle over halvdelen af klassen igennem banen, før det lykkedes at få en rytter fejlfrit igennem banen.
Fejlene lå rimeligt spredt rundt på banen, men særligt spring 2 og trekombinationen 5a-b-c gav dog rytterne problemer.

I lang tid lå Stine Cassøe Jakobsen med start nr. 6 som bedste rytter, efter at hun med Conchillo red en overbevisende runde med 4 fejl. Det var først ved start nr. 14, at der var en anden rytter der lykkedes at matche hendes resultat - det var Robin Grauff Jacobsen med Chassé der rev spring nr. 2.

Marianne Klokkerholm fik med Lantini-EM også redet med 4 fejl og fik foreløbigt placeret sig i spidsen af klassen. Det gjorde hun efter en god runde, hvor det for hendes vedkommende var spring nr. 9 - en lodret med blåt plastiskvand under - der faldt.

Nordsjællanske Eva Kramer red en super flot tur, men med en enkel bom undervejs fik hun placeret sig foreløbigt i top 4 sammen med de andre tre ryttere, der havde redet med 4 fejl.

Først ved start nr. 25 lykkedes det en rytter at ride fejlfrit - det var den erfarne herre Thomas Sandgaard, der med Nørremøllehøj's Ariel red en særdeles overbevisende tur i et godt tempo, og det betalte sig!

5 ryttere senere lykkedes det endnu en rytter at ride fejlfrit - denne gang var det Rikke Haastrup Kristensen med Charleston K. Det var lige ved og næsten at næste rytter Gitte Dahl med Conan kunne gøre Rikke kunsten efter - men med en bom ind i dobbeltspringet i den sidste linje, måtte hun tage til takke med 4 fejl.

Der skulle igen gå 5 ryttere fra sidste fejlfrie rytter, til den næste fejlfrie kom. Christian Petersen red meget overbevisende på Diana'M Z, og de sluttede den overlegne tur med 0 fejl. Der skulle ikke gå en rytter mere, før der var en ny fejlfri rytter - næste rytter var Jack Ray Nielsen med Gerdings Carrie, og også her blev der redet overlegent, og det resulterede i den hurtigste tid og ovenikøbet fejlfrit!

Robin Grauff Jacobsen red med 4 fejl, efter at spring nr. 9 stod lidt i vejen på Handybeat - men med den hurtigste med 4 fejl, er han stadig godt med i dette mesterskab.

Med start nr. 40 kom næste fejlfrie rytter - det var Zascha Nygaard Andreasen med Lutz. Det var dog med den hidtil langsomste tid, men med den tur fik Zascha placeret sig på en foreløbig 5. plads. Den plads holdt stadig, efter de sidste ryttere kom igennem banen.

Det betød at efter dagens første afdeling, så er det Jack Ray Nielsen med Gerdings Carrie, der ligger i spidsen af mesterskabet og vandt dagens afdeling. Thomas Sandgaard ligger nr. 2 med Nørremøllehøj's Ariel og Rikke Haastrup Kristensen ligger nr. 3 med Charleston K. Resultatlisten fra dagens afdeling kan ses HER.

Finalen bliver afviklet i morgen og har en foreløbig starttid til 20.00. Der er gratis indgang, så kom og oplev de bedste danske ryttere i aktion.



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider