Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Millennium skal rides af Michelle Hagman


Millennium, den ekstremt populære og avlsmæssigt succesfulde trakehner avlshingst fra kåringen i 2010, skal fremadrettet rides af den svenske Grand Prix rytter Michelle Hagman, der er blevet fuldtidsansat på tyske Gestüt Spreche

 

Svensk rytter til Millennium

Den 31-årige svenske dressur Michelle Hagman har siden november måned i år 2016, redet på fuld tid hos Gestüt Spreche. Hun skal fremadrettet ride den ekstremt succesfulde og i avlerkredse så populære trakehner avlshingst Millennium. Michelle har tidligere redet for Andreas Helgstrand, Sports heste formildler Arnold Winter og særligt Sabine Reuben i Berlin i 2016, der har et tæt samarbejde med Gesstüt Spreche, og som er den forbindelse der introducerede parterne for hinanden tidligere på året.

 

Millennium - med danske rødder

Millennium er efter elitehingsten Easy Game, der har den i WBFSH regi højt rangerende bevægelseskunstner E.H. Gribaldi til far og den af Bjarne Nørgaard danskavlede superhoppe Pr.U.E.st. Evita XII som mor, som avlsmæssigt har haft stor succes i Tyskland.

 

Millennium blev oprindeligt 2. reservesieger til kåringen i Neumünster i Tyskland i 2010, og var derfor ikke den hingst der ved kåringen fik tildelt mest opmærksomhed, så det var først da han aflagde sin 70-dages test, at hans store potentiale for alvor blev demonstretret, at interessen for ham blussede op blandt hoppeejere. Millennium vandt nemlig afprøvningen suverænt med et samlet resultat på 8,66!

 

Millennium - særdeles efterspurgt

Millennium er til trods for sin unge alder, en særdeles efterspurgt herre. Den sort-brune trakehner hingst er for tiden en af Tysklands absolut mest populære avlshingste, og efterspørges i mange avlsforbund.

 

Allerede med sin første følårgang, formåede Millennium at tiltrække sig velfortjent opmærksomhed. Han ikke alene opnåede at få to sønner på fløjen i henholdsvis det tyske Trakehner Verband i Neumünster og hos Oldenburger Verband i Vechta, men fik også yderligere 6 sønner kåret, dette år, hvilket er et fantastisk resultat, givet det alene fra hans første avls føl årgang!

 

Dermed opnåede Millennium allerede tidligt i sin karierre at slå sit navn fast som avlshingst, og de toneangivende avlsforbund har alle haft travlt med at sikre sig sønner efter denne populære trakehner hingst, af hvilke der siden er kommet flere af - også til Danmark.

 

Reserve fløjhingsten fra 2015 kåringen, Halleluja (tidligere Heaven), er bl.a. en Millennium søn, med Friedensfürst til morfar, som ved den eferfølgende auktion blev indkøbt til Danmark, hvor han fremadrettet vil stå til avlsbenyttelse, samtidig med at hans dressurmæssige uddannelse til daglig varetages af John Hvalsøe Saul.

 

Begrænsede sportslige præstationer

Realiteterne er dog, at Millinnium selv, der i mellemtiden er blevet 8-år, efter sin afprøvning kun har haft en begrænset sportslig karriere. Dette hænger dog uden tvivl sammen med, at hans enorme popularitet indenfor avlen, kan have flyttet fokus fra sporten, men det er uomtvisteligt at han indtil videre ikke udvist de helt store resultater i sporten.

 

I 2013 deltog Millennium som 4-års i et par konkurrencer med Kay Pawlowska på ryggen og i 2013 deltog han i enkelte klasser på LA niveau. Krisitna Bröring-Spreche overtog herefter ridningen af hingsten, men det er alene blevet til en lokal M-klasse i december sidste år 2015 og deltagelse i et enkelt større hingsteshow. Nu skal svenske Michelle Hagman så overtage ridningen af hingsten, og forsøge at lave om på dette.

 

Får vi mere at se fremadrettet?

Hagman red allerede Millennium i en periode i sommeren 2016 og har yderligere redet hingsten ved et show i Moritzburg i september, men nu skal hun så fremadrettet ride ham på fuld tid. Det bliver derfor spændende om Michelle Hagman kan formå at få Millennium på soringstavlerne på de internationale dressurbaner, for I dag er det væsentligt at holde for øje, at hoppeejere i længden oftest foretrækker at benytte præstationsstærke hingste, der selv har bevist deres værd i sporten, som fadere til deres fremtidige føl afkom. Dressurelskere kan tillige håbe på, at de kommer til at se den smukke hingst indtage konkurrencebanerne, så han formår at bevise, at han tillige kan gøre sig gældende her.

 

Michelle Hagman, har dog endnu ikke ønsket at udtale sig om, hvad hun synes om at ride hingsten, eller om hun har konkrete konkurrenceplaner for Millennium. Dette må tiden vise.

 

Billede

 

Trakehner hingsten Millennium med Michelle Hagman i sadlen (forsidefoto: Brit Placzek)



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider