Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Stinna indstillet til Kulturministerens Handicapidrætspris 2016


DIF indstiller Mark O. Madsen, Arctic Winter Games og Skole OL til Kulturministerens Idrætspris samt Stinna Tange Kaastrup til Handicapidrætsprisen.

Hvert år uddeles de to priser Kulturministerens Idrætspris og Kulturministerens Handicapidrætspris.

Til Kulturministerens Handicapidrætspris på 75.000 har DIF indstillet PL-dressurrytteren Stinna Tange Kaastrup.

"Stina Tange Kaastrup vandt to bronzemedaljer til OL i Rio 2016. En sportslig kraftpræstation - ikke mindst i lyset af, at Stinna Tange Kaastrup mistede sin tidligere hest Snøvs i 2013. Stinna Tange Kaastrup er med sit unikke talent en fantastisk repræsentant for sporten, og med hendes ualmindeligt positive og humoristiske sind en inspiration for alle danskere."

Kulturministerens Idrætspris på 100.000 kroner uddeles for en ekstraordinær idrætspræstation eller indsats inden for idrættens verden. DIF's bestyrelse har valgt at indstille Mark O. Madsen, Arctic Winter Games og Skole OL. Baggrunden for indstillingerne lyder som følger:

"Bryderen Mark O. Madsen er et af Danmarks mest dedikerede idrætsmennesker, men han har alligevel overskud til at tage et kæmpe ansvar for sin idrætsforening og sin landsdel. Mark O. Madsen deltog i Rio ved sit tredje OL og vandt en sølvmedalje. Han bidrog meget aktivt til det danske hold både op til og under OL. Han viste enorm stolthed over at være en del af holdet og engagerede sig ekstraordinært meget i de andre danskeres præstationer."

"Arctic Winter Games 2016, som fandt sted i marts 2016, er Grønlands største event nogensinde. Flere end 1.200 udenlandske atleter fra hele den arktiske verden deltog. Legene blev en kæmpe succes, der involverede hele det grønlandske samfund. Næsten 1700 frivillige - cirka hver tiende borger i Nuuk - hjalp til ved AWG 2016."

"Skole OL er et af DIF-idrættens svar på, hvordan mere fysisk aktivitet kan inkorporeres i skoledagen, så eleverne får en mere varieret og aktiv skoledag, hvilket er et af kravene i folkeskolereformen. Omkring 30.000 børn fra 1.635 klasser på 446 skoler fra Maribo til Sæby fik sved på panden i kampen om de attraktive medaljer."

Idrætsprisen på 100.000 kroner uddeles ved en reception afholdt af kulturministeren mandag d. 5. december 2016 kl. 17-19 hos Dansk Arkitektur Center, mens Handicapidrætsprisen uddeles ved Sport 2016-showet i Herning den 7. januar.

Kilde: DRF



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider