Logo used for printing

HN afstemning
Hvor meget betaler du i staldleje pr hest? (Foreslag: Sebrina )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Stærk dressurkvartet afslutter OL-udtagelserne


Anna Kasprzak, Cathrine Dufour, Agnete Kirk Thinggaard og Anders Dahl skal repræsentere Danmark i dresser ved OL i Rio. Dermed er hele det danske OL-hold på plads.

 

Nu er samtlige atleter til det danske OL-hold i Rio udtaget. Der manglede kun at blive sat navne på de fire dressurryttere, og det er nu sket, efter DIF's bestyrelse har udtaget Anna Kasprzak, Cathrine Dufour, Agnete Kirk Thinggaard og Anders Dahl. Reserve på holdet er Daniel Bachmann Andersen.

 

Anna Kasprzak var med ved OL i London for fire år siden, mens de tre andre ryttere er OL-debutanter. Cathrine Dufour er nærmest kommet ind fra højre, efter den unge rytter for en måned siden leverede en præstation på meget højt internationalt niveau og vandt DM i dressur på Broholm Slot.

 

"For et halvt år siden deltog jeg i mit kun andet seniorstævne, hvilket var det første, hvor jeg klarede mig godt. Jeg drømte om at komme til Rio, men jeg var helt klar til at håndtere skuffelsen, hvis jeg ikke blev udtaget. Det var først i forbindelse med DM, at jeg rigtig kunne tro på, at jeg havde en reel chance for at komme afsted til Rio," siger Cathrine Dufour.

 

Danmark vandt i 2008 OL-bronze i holdkonkurrencen i dressur, og billederne fra dengang er med til at motivere.

 

"Det inspirerer mig meget, at Danmark kunne vinde bronze i 2008. Jeg husker det rigtig godt, og jeg håber, at vi også kan gøre det godt i Rio," siger den 24-årige rytter.

 

Chef de mission, Morten Rodtwitt, overværede konkurrencerne ved DM på Broholm Slot i sidste måned, og han var vidne til nogle flotte præstationer.

 

"De fire ryttere, som nu er udtaget, har potentialet til at videreføre Danmarks tradition for gode dressurpræstationer ved OL, for de har vist et højt niveau ved flere lejligheder. Kun Anna Kasprzak har prøvet at være med til et OL, så det bliver spændende at se, om de kan fastholde det høje niveau ved OL, som er en helt speciel begivenhed", siger han.

 

Team Danmarks direktør, Lone Hansen tilføjer:

 

"Det er fire rigtigt stærke ryttere, som skal repræsentere Danmark ved OL i dressur. Udvælgelsen har været meget tæt med stor intern konkurrence. Det er et udtryk for den store bredde, der er i den danske dressurelite."

 

Det danske OL-hold består af 120 atleter samt 6 reserver.

 

Fakta om Anna Kasprzak:

Alder: 26 år

Hest: Donnperignon

Udvalgte resultater: OL-finalist 2012, Guld DM 2013 og 2015, VM 2014 nr. 7 og 9, World Cup-finale nr. 5 (2016) og nr. 8 (2013)

Billede

Anna Kasprzak og Donnperignon (Arkivfoto: JP-Photo)

 

Fakta om Cathrine Dufour:

Alder: 24 år

Hest: Atterupgaards Cassidy

Udvalgte resultater: Guld DM 2016, 4 x U21-europamester

Billede

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy (Arkivfoto: JP-Photo)

 

Fakta om Agnete Kirk Thinggaard:

Alder: 33 år

Hest: Jojo Az

Udvalgte resultater: Sølv DM 2015, Bronze DM 2016, World Cup-finale nr. 9 (2016) og nr. 11 (2015)

Billede

Agnete Kirk Tinggaard og Jojo Az (Arkivfoto: JP-Photo)

 

Fakta om Anders Dahl:

Alder: 40 år

Hest: Selten HW

Udvalgte resultater: 2 x Nations Cup med Selten HW (2016) og repræsenterede Danmark ved VM og i World Cup-finalen 2008 (på anden hest)

Billede

Anders Dahl på Wie-Atlantico de y mas (Arkivfoto: JP-Photo)

 

Fakta om OL i Rio:

5.-21. august 2016

Det er de enkelte specialforbund, der har indstillet atleter til udtagelse, og det er bestyrelsen i DIF, der også er Danmarks Olympiske Komité, som står for udtagelsen.

 

Kilde: DIF



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider