Vil du vide hvad der rører på sig fremadrettet indenfor forskning i hestesporten, er det værd at tage et kig på de foreløbige studier, der blev fremlagt på ISES verdenskonferencen. Det giver nemlig en god pejling om, hvor forskningen bevæger sig hen, og hvilke problemstillinger i ridesporten, der optager forskerne.

På vej mod fremtiden

Den sidste gruppe af forskningsindlæg, der blev præsenteret, inden årets ISES konferencen lukkede og slukkede for i år, var populært sagt en gruppe blandede bolsjer, der sammen tegner retningen for morgendagens forskning, når det drejser sig om at tilgodese hestevelfærden i sporten bedst muligt.

Rettere sagt, var det forskningsindlæg, som ikke umiddelbart passede ind i nogen af de foregående temaer for konferencen, eller som der ikke var tid til at få verbalt præsenteret på ISES konferencen, og som i stedet blev præsenteret i form af ophængte plakater på konferencen. Flere var projekter, der var i deres indledende pilotfase, men alle har det til fælles, at de viser i hvilke retninger forskningen indenfor hestesporten i øjeblikket bevæger sig hen.

Alle understøtter ISES overordnede mål, som er, at samle og udveksle forskningsresultater indenfor hestesporten, med det formål at bidrage til at forbedre hestevelfærden for vore rideheste og forholdet mellem heste og ryttere. Altså emner som alle ryttere og hesteejere, burde have en vis interesse for.

Udover de helt centrale emner som udgjorde hovedtemaerne, om stress og træning og ridning, så er der mange andre aspekter i tilknytning hertil, som også har relevans, når man har med heste at gøre. I det følgende er opsummeret nogle af de igangværende forskningsprojekter, som også blev fremlagt på dette års ISES konference.

Ammoniak og smerteansigter

Et forskningsprojekt, vil undersøge hestes reaktioner overfor og præferencer, for forskellige niveauer af ammoniak i forhold til rent luft. Det er kendt at ammoniak i høje koncentrationer i stalde, kan være skadeligt for hestens helbred bl.a. for hestes luftvejssystem, men det er ikke afdækket, om det også er forbundet med stress eller direkte ubehag for hesten. Der er endnu ikke konklusioner på forsøget, idet forsøgsdesignet er under afprøvning. Indlægget blev godt præsenteret af Jessie Wear, der efterfølgende blev belønnet, med frit medlemskab og deltagelse på ISES verdenskonferencen i Vancover, i Canada til næste år.

Et dansk Phd. projekt, forsøger at etablere en enkelt vejledning for aflæsning af smerte via ansigtsudtryk hos heste. Det er tanken at vejledningen skal kunne hjælpe dyrlæger og praktikere til at identificere hestens grad af smerte, ud fra aflæsning af unikke udtryk i deres ansigter, som kan omsættes til en smerteskala. Skalaen vil særligt kunne være til gavn for hesteejere, der kender deres heste indgående, da det vil kunne hjælpe dyrlægen til, bedre at kunne smertelindre korrekt ved behandling af hesten. Pilotprojektet har foreløbigt vist lovende indikationer på, at en sådan smerteskala vil kunne udvikles, og lykkedes det, kan den blive et nyttigt værktøj, til førstehjælpskassen hos alle hestefolk.

Vinterly og dækkener

En svensk spørgeskemaundersøgelse, har undersøgt omfanget af dækkenbrug og klipning af heste blandt hesteejere. Undersøgelse, skal anvendes til videre granskning i, hvorledes dækkenbrug og klipning påvirker hestens mulighed for selv at regulerer temperaturen, der i sidste instans har indflydelse på hestens velfærd.

I relation til hestens evne til at termoregulere sig selv, er et norsk pilotprojekt, i gang med at udforske hestens præferencer i relation til brug af læskure på folden. Forsøget viser måske ikke overraskende, at heste ikke bliver synderligt påvirket af vintervejr med temperaturer så lave som ned til -7 grader celsius, på nær, hvis de bliver gennemvåde, hvor de foretrækker, at finde ly. Projektets videreførelse skal se på, om der er grundlag for, at læskure evt. er en bedre løsning for heste end dækkener og om der er forskel på hestenes præferencer, alt efter deres hul, tykkelsen af deres pels, vejr og vindforhold.

Hestehold og transport

Et britisk forskerhold, har undersøgt, hvilke faktorer der er afgørende for, hvorledes hesteejere vælger at opstalde deres hest, hvilket, som bekendt kan have velfærdsmæssige konsekvenser for hesten. Det er, måske overraskende, grundet socialt pres, og dernæst i anden række, at det skal være nemt og ubesværet at holde hest, der er de primære bevæggrunde for hesteejernes valg. Et måske for mange tankevækkende resultat, der viser at hensynet til hestens velfærd, ikke er det der spontant optager hesteejerne mest.

Et andet forskerteam har sat sig for at definere en ramme for parametre, til at vurdere hestes velfærd, ud fra en række målepunkter, der omfatter relevante faktorer som opstaldningsform, fodring, pleje og omsorg. I relation til den britiske undersøgelse om motivation for valg af opstaldningsform, kunne det være interessent at holde de endelige resultater i de to undersøgelser, op imod hinanden.

Et tredje forskningsstudie har set på hestens velfærd i forbindelse med transport, og så på luftfugtigheden under transport, Luftfugtigheden, er størst ved færgetransporter, men det skal efterfølgende undersøges, hvad der reelt er det mest optimale for hesten.

Virker heste-massage?

At heste nyder massage, er de fleste vist ikke i tvivl om, men om det virker, er der reelt ikke megen evidens for. Derfor havde britiske forskere sat sig for at undersøge det. Og til beroligelse af de hesteejere, der benytter sig af hestemassage, er konklusionen, at det det virker! Massagen havde især effekt på specifikke områder i hestens hals, nakke og ryg, hvor der blev frigivet spændinger. Spændingsniveauet før og efter, blev målt ved anvendelse af et specielt tryk-algometer. Samtidig viste undersøgelsen, at ældre heste tolererede end større tryk end yngre heste. Hvorfor dette var tilfældet vides endnu ikke.

Rytteropstilling og -opsidning

Et britisk forskningsprojekt har undersøgt rytteres position i forhold til, hvad der anses korrekt, med en lige linje gennem skulder, hofte og hæl. De færreste ryttere der indgik i undersøgelsen opfyldte reelt dette kriterium. Samtlige undersøgte ryttere, havde deres ben foran den vertikale linje og flertallet havde skuldrene bag den vertikale linje. Projektet kunne imidlertid ikke pege på, hvorfor det er tilfældet, eller hvilken betydning det har for hestens velfærd og rytterens korrekte indvirkning, Det skal fremtidige projekter skal udforske.

Hvilken type stigbøjle du rider med, har derimod ikke indflydelse på rytterens korrekte rideposition. Det har derimod erfaringen af rytteren. Det væsentligste er at ryttere har fokus på, at opnå den rette linje mellem hæl, hofte og skudre, for at være balanceret og indvirke korrekt på hesten, konkluderede et andet studie, som hermed har stor kobling til det forrige.

Endnu et britisk projekt fandt, at den mest optimale måde at stige op på hesten på, uden at belaste den, var, at undgå at sætte foden i stigbøjlen, men i stedet, at svinge sig op på hesten uden, og sætte den første fod i den modstående stigbøjle. Alternativt, at sige op fra en blok af størrelsen 28-58 cm, mens man holder i den modstående stigbøjle. Hvordan det lige skal foregå, har vi på Heste-Nettet, desværre ingen illustration af.

Hov og sko

Et spændende svensk pilotstudie har undersøgt muligheden for at benytte en teknik der bl.a. bruges i flyindustrien til at scanne for metaltræthed, til et meget alternativt formål. De har nemlig undersøgt, om teknikken kan bruges til at skanne for bl.a. tilstedeværelsen og placeringen af hovbylder, Altså lige som for fly, at identificere forskelle og svagheder i materialet. Foreløbige resultater er meget lovende, idet forskerne har fundet frem til, at det kan lade sig gøre, at se forskel på vævet i hoven. Der er imidlertid et stykke vej indtil metoden kan tilbydes kommercielt, således at det bliver et nemt og hurtigt diagnostisk værktøj, der gør det let at aflæse resultaterne, og udpege, den bedste måde at afhjælpe skaden i hoven, ved mindst muligt indgreb. Metoden er imidlertid meget lovende, da det er et rent diagnostisk værktøj, der ikke medfører indgreb i eller skader på hoven. En smed eller dyrlæge, vil således kunne bruge metoden til at finde frem til en hovbyld og kære den op på det rette sted, uden at risikere at lægge flere forkerte snit.

Et amerikansk projekt, har forsket i uskoede hestes præstation og arbejdsevne på lige fod med som skoede heste, hvor begge grupper heste blev opstaldet og tilbudt arbejde, der var sammenligneligt, over en periode på 4 måneder. Resultatet viste, at barfodshestene havde færre uarbejdsdygtige dage som følge af sygdom, haltheder og sko-problemer. Derudover regnede forskerne på omkostninger for hesteholdet, som viste, at det var langt mere økonomisk at holde barfodshestene i arbejde, end skoede heste.

Hesteassisteret lederskab

Brug af heste i terapisammenhænge eller i hjælp til læring, coaching eller udvikling af ledere, er et gryende men spændende forskningsområde indenfor hestevidenskab, som ikke er relateret direkte til sporten.

Indtil nu er der meget lidt forskning på området, der primært er præget af anekdotisk karakter, men området er også vanskeligt at forske i, da det er meget kompliceret, at opstille undersøgelsesdesign, der kan måle effekten. Alene overblikket over området er vanskeligt at etablere. ISES konferencen havde dog et indledende studie om emnet med på konferencen.

En pilot-undersøgelse undersøgte udbredelsen af hesteassisterede ledertræningsseminarer (EALS - Equine Assisted Ledership Training Seminars) i et enkelt land - Tyskland. Den foreløbige undersøgelse bekræftede, at træningsområdet er et ungt og meget heterogent marked, uden universelt accepterede standarder. Det vil derfor kunne forventes, at der går en rum tid, før der vil komme meget seriøs forskning indenfor området, selvom der for tiden er forskellige forskningsprojekter i gang i flere dele af verden.

En spændende fremtid

Det bliver spændende at se hvilke retninger og nye indsigter, forskningen bringer os i de kommende år og hvilken afsmitning det vil have på den praktiske brug af vores heste. Forhååbentlig vil det være med til at tegne den fremtid hestesporten går i møde. Det kan forhåbentlig give os den indsigt der skal til, for at hestens velfærd generelt bedres og give os redskaberne til at ville med god samvittig kan nyde samvær og aktiviteter med vore heste!

Hermed slutter Heste-Nettets rapportage fra ISES verdenskonferencen, der var både berigende, foruroligende, tankevækkende og belønnende, foruden at være særdeles velorganiseret af de danske arrangører og forskere Janne Winther Christensen, Jens Malmkvist og Jan Ladewig.

Hvis du vil læse mere om de spænde hovedindlæg på konferencen, så læs følgende artikler her på Heste-Nettet, ligeseom vi efterfølgende vil bringe et par særartikler, om nogle af de mest interessante indæg fra konferencen.

Danmark vært for verdenskonference

ISES konferencen skudt i gang

Hvorledes fortolkes hestens stress?

Er vores træningsmetoder tilpasset hestens læringsproces?

Ponier, judo, springheste og klassisk dressur

Rid bedre og pas bedre på din hest

Fra yderst venstre, presidenten for ISES Hayley Randle, og den danske arrangør komite der stod for afholdelse af en flot og veltilrettelagt ISES konference 2014: Janne Winther Christensen, Jens Malmkvist og Jan Ladewig (Forsidefoto: Tine Lessèl).