Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

Du kan her give din kommentar til nyheden:

Eksplosionsfare – tjek dine trailerdæk!


Når vejret er varmt, er det rigtigt vigtigt at du tjekker dine trailerdæk, før du læsser traileren og kører af sted. Der er nemlig stærkt forøget risiko for eksplosioner, når vejret er varmt, og hestefolk er generelt ikke gode til at sikkerhedstjekke deres køretøjer.

 

Organisationen 'TyreSafe', som er et sikkerhedsorgan der angiver retningslinjer for råd om bildæk m.v. svarende lidt til danske FDM, advarer denne sommer om, hvor vigtigt det er at tjekke sine trailerdæk, før man bevæger sig ud på landevejene med sit kæreste eje bag i traileren. Når det er varmt er der nemlig forøget fare for dækeksplosioner, hvis dæktrykket i dækkene er for lavt.

 

Øget risiko for dækeksplosioner

TyreSafe oplyste tidligere i år at op mod 78 % af hesteejere udsætter deres heste for unødig fare, som følge af for lavt dæktryk i trailerdæk. De varme temperaturer vi har oplevet i denne sommer øger yderligere risikoen for dækeksplosioner. Det varme vejr forøger risikoen for at evt. eksisterende småskader på dæk udvider sig. Hvis dæktrykket samtidig er for lavt, da det forøger friktionen til underlaget og vrider dækkene mere end godt er, som hermed er medvirkende til at provokere yderligere belastninger på dækkenes svage punkter, som altså kan føre til eksplosioner.

 

Overbelast ikke køretøjet

Det anbefales også at undgå at overbelaste traileren, da den vil blive mindre stabil og det også vil tage længere tid at stoppe. Samtidig er overbelastning ligeledes med til at lægge pres på dækkene, som igen øger risikoen for dækeksplosioner.

 

Disse sammenhænge og fremsatte råd bekræftes af det danske FDM, som dog ikke har særskilte undersøgelser om brugen af hestetrailere.

 

Ringe fokus blandt hestefolk

Årsagen til at TyreSafe i særdeleshed har fokus på trailerfolket, er at mange hestefolk er helt uvidende om den potentielle fare de udsætter dem selv og deres hest for, ved ikke at sørge for at tjekke hestetraileren regelmæssigt.

 

Ifølge en undersøgelse fra 2012, gennemført for British Horse Society, var hele 28% af hesteejerne ikke bekendt med hvad lovkravene er for minimumskrav til dækmønstre, ligesom 7% af hesteejerne aldrig tjekkede lufttryk, oliestand og vand på deres biler, eller andre essentielle sikkerhedsfaktorer på deres trailer.

 

Tjekker du, det du skal?

Hånden på hjertet, hvor mange hestefolk her på Heste-Nettet tjekker jeres trailer efter for andet end om lyset virker når traileren kobles til, og har ellers bare traileren stående resten af tiden, uden at tjekke hverken, dæktryk, trailerbund, påløbsbremser m.v. regelmæssigt? Det er sikkert mange, der kan nikke genkendende hertil.

 

En anden faktor er ofte, at mange trailere ikke benyttes ret meget, og man derfor ikke tænker over at traileren ikke kan være i orden fra sidste gang man benyttede den, hvor alt fungerede som det skulle. Heri ligger der en fare, de fleste ikke tænker over.

 

Hvis traileren står stille

Selvom traileren står stille det meste af tiden, så forringes køredelene alligevel. Dækkene kan nemt miste tryk, og selvom dækmønsteret ser fint ud, så kan dækkene, til trods for marginalt slid, have nået en alder, hvor gummiet nedbrydes og dækkene er blevet møre, så de er meget mere udsatte. En trailer der har stået længe ubrugt med bremsen spændt, kan ligeledes vise sig at bremse langt dårligere end den skal. Bremsen kan blive slap og desuden sætte sig fast.

 

Bruger du ikke traileren ret ofte til transport af heste, kan det derfor godt betale sig at køre en tur med den engang imellem, hvor du tester funktionerne af, herunder både bremser og dæktryk og vær særlig opmærksom på dækkene, når vejret er varmt.

 

Billede

 

Eksploderet trailerdæk - som kan gøre at det ender helt galt



Nyt indlæg (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider