Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Brugernes Arrangementer

 4700 - Transport og lov om hestehold
Forfatter: 
Dato:  03-10-2017 14:50

Dansk Varmblod region 2 inviterer til foredrag; Hvad må du - og hvad må du ikke?

Har du også hørt én af de utallige historier om folk der er blevet stoppet af politiet, når de har transporteret deres hest? Er du nervøs for at blive stoppet ved større arrangementer - for eksempel Roskilde Dyrskue, fordi du egentlig er i tvivl om reglerne? Tænker du på om du gør det rigtige, hver gang du skal transporterer din hest? Er du i tvivl om du er privat- eller professionel - om du må transportere naboens hest - om du skal skrive kørebog? Det samme gælder din stald; er du i tvivl hvilke regler gælder for lofthøjde i din stald - om du skal have foder- og foldplaner, osv.
Spørgsmålene er mange, når det gælder områderne omkring transport af heste, og den nye lov om hestehold. Så hvis du også er forvirret på disse områder, så kom til foredrag med Jørgen kold, som er chef for heste i SEGES, som vil gøre det klart hvilke regler der er på områderne - og om de gælder for dig. Han vil belyse reglerne både for private- og for økonomiske virksomheder.

Endnu engang har vi taget et yderst relevant emne op, som vi ved har skabt en del forvirring i hestebranchen. Vi vil hjælpe med at give dig det overblik du har brug for, og derfor har vi denne gang inviteret chefen for heste hos SEGES, Jørgen Kold, til at give os en gennemgang af reglerne for transport af heste, samt de seneste justeringer i lov om hold af heste, som netop er blevet forhandlet på plads. Siden den nye Lov om hestehold trådte i kraft i 2008, har dette været et omdiskuteret emne, da loven indeholdt meget skærpede krav til vores måde at holde heste, staldfaciliteter osv. Efter løbende tilpasninger, trådte de seneste ændringer i kraft fra 1. juli 2017, og det er derfor vigtigt at alle er opdateret om de nye ændringer. Jørgen har i alle årene arbejdet for at få fjernet en række af punkterne i loven, og det er nu endelig lykkedes at få fjernet de mest urimelige regler.
Reglerne omkring transport har også skabt en del debat og misforståelser. Spørgsmålene er mange, når det drejer sig om transport. Vi er derfor glade for at Jørgen Kold også vil give os klarhed på dette område, så du ikke længere skal frygte at blive stoppet af politiet ved Roskilde Dyrskue. Jørgen vil gennemgå reglerne både for dig som er privat, og dig som driver økonomisk virksomhed. Vi har til sidst sat tid af til at du kan stille spørgsmål til Jørgen, så ingen går hjem uden klarhed om reglerne.

Vi er meget glade og taknemmelige for at Jørgen Kold tager turen til Sjælland for at holde en aften sammen med os, da vi ved at dette område har skabt en del forvirring - og det er yderst relevant for os alle.
Vi runder aftenen af med medlemsmøde, hvor alle medlemmer kan komme med forslag til generalforsamling, eller til foreningen generelt. Vi håber at I vil stille spørgsmål, eller komme med forslag til vores regionsarbejde.
Arrangement afholdes tirsdag d. 24 oktober 2017 kl. 19. på ''Dækket'' på Femøvej 3, 4700 Næstved, Glashuset på Havnen.

Arrangementet er åbent for alle - også dig som ikke er medlem af Dansk Varmblod. Det koster 100 kr., at deltage såfremt du ikke er medlem, og der er inkluderet kaffe og kage i prisen. Vand kan købes.

Tilmelding skal ske til Mette Pedersen, på sms til 2082 2045. Ved tilmelding, angiv venligst; Navn og antal tilmeldinger. Såfremt du ikke er medlem, indbetales deltagelsesgebyret samtidig med tilmeldingen, via Mobile Pay til tlf. 2082 2045.
Sidste tilmeldingsfrist er d. 17. oktober 2017.

Vi glæder os til at se jer, til et meget interessant arrangement.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider