Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Produkter og leverandører

 Min hest spiser som lynet, hjælp!
Forfatter: 
Dato:  16-11-2020 21:21

Hej hestenettet.

Jeg har et lille problem med min hest. Hun spiser simpelthen så hurtigt wrap og hø at hun så desværre ikke har mere efter 2 - 3 timer, hvor hun helst skulle have det til hele natten. Lige nu får hun ca. 9 kg wrap i et medium stort hønet(tror jeg). Maskerne er ca. 4 - 5 cm store, men hun får bare spist det så hurtigt. Spørgsmålet er så: findes der noget der måske har mindre masker eller noget helt andet der kan få hende til at spise mindre portioner så hun har til længere tid?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Flere, små portioner??
Forfatter: 
Dato:  17-11-2020 19:52
Der er flere løsninger.

Et sted at starte - kunne man bare øge mængden af grovfoder?
Hvis ekstra foder giver risiko for fedme, kunne man overveje at skære ned på krybbefoder, evt bare give mineraler og så øge grovfoder??

Man kan sagtens finde slowfeeder og hønet, hvor det giver langsommere æde hastighed.

Et lavpraktisk alternativ er, at fordele grovfoder i flere portioner og hænge flere høposer på ydersiden af boksen, bundet til toppen af boksvæggen.
Så vipper du fx en pose ind ved indlukning.
Hen på aftenen, vipper du den tomme pose ud, og vipper en fyldt pose ind.
Før du går i seng, bruger du et øjeblik på at skifte høposer igen.
Fordi poserne hænger klar, tager det ikke mange sekunder - hvis hesten altså står hjemme.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Bland med halm
Forfatter: 
Dato:  18-11-2020 18:24

Jeg ville nok mixe wrap/hø med byghalm, da det kan skyldes at der er for lidt tyggetid i wrappen da det ikke indeholder træstof nok.

 

En anden årsag kan være at den har været vant til at få for lidt grovfoder, så spiser de oftest meget hurtigt og uden "stopklods"


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

Besøg os på Stutteri Lund

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mere mad
Forfatter: 
Dato:  25-11-2020 14:32

Ja, jeg tror også det er fordi hun har fået mindre mængde mad tidligere i hendes liv og derfor ikke har nogen "bund". Hun er nemlig gammel trav hest og de har jo altid haft en "streng" kost for at holde på vægten. Hun får rimelig meget "grovfoder/krybbefoder" så tror ikke hun kan få mere af det.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Krybbefoder eller grovfoder?
Forfatter: 
Dato:  25-11-2020 22:38
Du skriver at hun får meget grovfoder / krybbefoder.

Øhh, hvad mener du?
Grovfoder er hø, wrap og lignende. Ting der tager lang tid at æde, har mange Grove fordøjelige fibre.

Krybbefoder er det, som gives i krybben.
Kraftfoder, müsli, havre, diverse tilskud osv. Koncentreret tilskud af kalorier.

...
Hvis hesten får meget krybbefoder, så sæt det ned, nøjes evt bare med mineral tilskud eller lignende, hvis hun skal have noget for at være dækket ind.
- Heste har ikke brug for måltider, men ædetid. Mennesker spiser i måltider, derfor kan vi lide at give hesten lækre måltider af fx müsli - men ofte dækker det vores behov mere end deres.
Når krybbefoder er sat ned, så kan du øge grovfoder - måske give alt det hun kan æde?
Har du vejet høet af, er du sikker på at det er 9 kg?
Man siger, heste skal have minimum 1 kg tørstof pr 100 kg hest. 1 kg tørstof er vistnok 1,5 kg hø, vejer din hest 500 kg, så er 9 kg egentlig ikke ret meget?
- Du kan øge ædetid med slowfeeder, hønet eller lignende.
Men også ved at blande hø og halm. Ikke for at tvinge den til at æde halm, men for at tvinge den til at sortere de lækre høstrå fra kedeligt halm. Og det tager tid
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider