Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Produkter og leverandører

 Lag til ridebane
Forfatter: 
Dato:  21-05-2020 09:17

Hej

vi er ved at lave en ridebane til vores datter. Pony skal hjem til sommer, og plan var egentligt, at hun bare skulle ride på marken/i skoven, men da hun er nået langt med ham, og vi kan se hendes glæde, har vi valgt at anlægge en ridebane...jeg var nervøs for ridning i mark af flere grunde. Dog bliver det jo ikke en ridebane til mange penge, men læser mange har baner med kun 1 lag.... men hvilket skal vi vælge? Har self drabet græs/jord af i et område på 20X40 m. Har fået et tilbud på betonsand.... men læser andre bruger vasket grus (læser også den bliver tung at ride i). Rideskolen har vasket grus, men betonsand kan jeg ikke finde det store om....måske hedder det andet end beton-sand.... nogen med erfaringer til ikke kyndige forældre på ridebaneområde?

mvh

Tina

0
0
Svar på denne tråd
 
 Budget? Jordforhold?
Forfatter: 
Dato:  25-05-2020 07:53
Jeg synes at det er en rigtig god ide med ridebane.
Men - hvad er jeres budget??

Hvis I går tilbage her på Hestenettet.dk så er der gennem årene mange tråde om ridebaner.
Både "rigtig opbygget" til 100.000 kr og folk der mere eller mindre heldigt har lavet sig en billig bane.
Hvad man kan få succes med afhænger vist af jordforhold.

Og ja, det er svært at finde faglitteratur at læse, som ikke er skrevet på hjemmesider, der gerne vil sælge dig en dyr bane...

Jeg har selv tænkt mig at planere / skrabe muld af og så lægge muslingeskaller, når jeg skal lave.
Så må jeg bare lade være med at falde af...
0
1
Svar på denne tråd
 
 Ridebane
Forfatter: 
Dato:  26-05-2020 09:56

Jeg har lige googlet lidt, og det ser ud til at "betonsand" er meget fint sand: www.grus-sand.dk/betonsand_101.html

Jeg tror at det bliver for "dødt" og tungt til en ridebane, og ville i stedet vælge noget grovere sand, fx 4-5 mm. i størrelsen.

 

Men som Dr. Who skriver, så afhænger rigtig meget af jordbundsforholdene - især når man gerne vil lave en billig bane :)

På vores første ejendom havde vi rigtig kartoffeljord = sand. Det blev lynhurtigt tørt om sommeren, og græsset havde svære betingelser - men ridebanen var enormt nem: vi skrabte jorden af med en rendegraver, og voila! så havde vi den fineste ridebane, som jeg kunne bruge hele året.

På hestene står nu, er det noget anderledes. Det er våd, kold jord og min ridebane, som er etableret ved at skrabe muldlaget af og erstatte med vasket sand, str 4, bliver nemt våd. Fx har jeg ikke kunnet bruge den ret meget i vinter. Men den har været billig, og jeg har valgt at bruge penge på at køre i ridehal om vinteren (og få noget socialt samvær) i stedet for at lægge dem i ridebanen.

 

Min svoger og svigerinde har lige lavet ridebane til datteren. Den er lavet efter alle kunstens regler: der er gravet jord af, og lagt sand ud, og så er der kommet muslingeskaller på toppen. Det er en dejlig bane - eller det bliver den når den har "sat sig". Desværre er der kommet rigeligt med sand på, så den er meget dyb, og jeg kan godt være lidt bekymret for hestebenene

 

Mit bedste råd til dig er, at du skal tage fat i en lokal entreprenør. Ikke et landsdækkende fancy ridebanefirma - men ham som bygger stalde og reparerer grusvejene rundt om dig. Han kender jordbundsforholdene på egnen, og kan sikkert give dig et godt råd (og så skal han ikke leve af at trække penge ud af en lille hobby-hesteholder ;), så han har ingen interesse i at sælge dig noget dyrt og ubrugeligt).

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider