Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Produkter og leverandører

 Bedøvelse til trailer kørsel.
Forfatter: 
Dato:  16-03-2017 13:32

Hej alle jeg har en 3 års der her om 2 ugers tid skal i tilridning, den har desværre aldrig været andre steder hos os, hvor den er født, jeg tænker derfor om nogle har erfaring med produkter man kan give lige til at tage toppen af nerverne når den skal ud og køre for første gang i sit liv. :-)

 

Mange Hilsner Anne-Sofie

0
1
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  16-03-2017 19:12

Jeg ville som udgangspunkt overveje nøje om bedøvelse skal være vejen frem. Du risikerer at du giver hesten en rigtig ubehagelig oplevelse og får problemer med læsningen fremadrettet.

 

Udover at hesten i forvejen skal forholde sig til at holde balancen på en ny måde, fordi den skal ud og køre, så fratager du den også muligheden for at finde balancen ordenligt når du bedøver den.

Du læsser jo sådan set en "fuld" hest ind i en trailer, som er frataget dens naturlige balance.

 

De fleste unge og uerfarne heste tager imod opgaven første gang, uvidende om hvad den går ind til, og er så forvirret over det at de bliver passive og står pænt, første gang de skal noget nyt.

 

Det er ihvertfald min erfaring, og sådan var det også med min egen 3 års, der har samme historie som din. Den blev læsset (og iøvrigt separeret fra sin mor sådan rigtigt for første gang), da den skulle til handelsundersøgelse som 3 års. Hende fik vi læsset uden problemer både ud og hjem i transporter, første gang hun skulle ud og køre. Det gik yderst smertefrit og var en god oplevelse :)

 

At den så senere hen smuttede under bagbommen i en trailer og siden har været umulig at læsse, er en anden historie ;)

 

Men for det første ville jeg overveje at køre den i transporter fremfor trailer især når det er dens første oplevelse med det. Transportere er bare mere behagelige for hesten og du minimerer chancen for ulykker hvis den panikker og tager forbommen eller som min valgte- gå under bagbommen og slå sig helt forfærdeligt. Det kan de ikke i transporter, de de jo står i en "kasse".

 

Men hvis du absolut kun har mulighed for at læsse i trailer, så kan du overveje at give Zylkene et par dage op til og på dagen, Relax amino boost (hurtigvirkende i tube) fra Blue Hors eller andre produkter der kun går ind og beroliger dem let, fremfor en egentlig bedøvelse.

 

Personligt er der ingen af ovenstående produkter der virker på min, og det gør domesedan gel (dyrlægeordineret) heller ikke. Men den har så også et traume der gør at den på forhånd er ultra angst for at læsses :)

 

Pøj pøj med det :)

 


Mvh Mie C.

Med dragen Teaser

 

Vil du følge med i daglige opdateringer?

følg med her:

www.facebook.com/dvdragenteaser

 

4
1
Svar på denne tråd
 
 tusind tak
Forfatter: 
Dato:  16-03-2017 19:56

Tusind tak for svar - min skal også fra sin mor sådan helt for første gang, - der var nu heller ikke tale om fuld bedøvelse, bare noget til at tage toppen af nervøsiten, da den godt kan stå lidt højt i tindingen.

 

Det skal lige siges, at den bliver transpoteret i lastbil :-)

Kan også være jeg bare skal have is i maven og tro på det hele går som smurt :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg har
Forfatter: 
Dato:  18-03-2017 10:43

Jeg har også haft en unghest, som kun havde kørt en tur med mor, da den var føl.

Siden var hun bare hjemme og skulle derfor først ud at køre, da hun var 4 år.

Vi havde så øvet læsning nogle gange. Ingen dramatik.

Så begyndte vi at køre de korte ture til ridehallen. Ingen problemer.

Efter en måneds tid kunne vi køre en hel time, for at komme i byen. Heller ingen problemer.

 

Jeg ville ikke bedøve. Risikerer man ikke en utryg hest, som bliver mere bange, fordi dens reaktioner også er sløvede?

Jeg ville straks øve læsning nogle gange og evt køre små ture.

Men jeg tror da, at I står lidt bedre, når turen skal tages med en lastbil. Har hesten evt mulighed for at have selskab med.

 

Min svigerdatter læsser i øvrigt sin 1-års plag jævnligt og kører 10 minutters tid, når hun alligevel har været ude at køre med ridehesten og "trækket" ligesom er klar.


Mvh Tina

 

"Undervurder aldrig styrken af dumme mennesker i flok"

 

"When a lovedone becomes a memory,

memory becomes a treasure."

 

http://www.freec.dk/hermelinhaven

0
0
Svar på denne tråd
 
 den er svær
Forfatter: 
Dato:  18-03-2017 14:21

Nu har jeg arbejdet som hestetransportær i 1½ år, og set lidt af hvert.
Og selvom "lastbilen" (2 hestes) er mere sikker og de står bedre deri end i trailer, så var nogte af det værste vi kunne komme ud for, ejere der ikke havde informeret om at det var en ung, uruttineret, ej kørevant - fortsæt selv- hest.
Folk som regner med "det går jo nok". For et er det kan blive en rigtig grim oplevelse for hesten hvis den aldrig har prøvet det før, noget andet er, at den kan gøre gruelig skade på sig selv - og bilen.
Selvom vi helst ser hestene er ved deres fulde 5 når de læsses og kæres med, så lige netop den type heste - 3 år, aldrig kørt med, står højt i tændingen osv. Dem så vi helst bedøvet, for både vorees, deres og bilens skyld.

Og var vi ikke blevet informeret om situationen ved bestilling af turen og jeg så kunne fortælle chefen om status på hesten, så kunne man tydeligt høre hendes irritation.
Et er at turen måske var planlagt anderledes, så der var kommet en mere ruttineret makker med, turen lavet kortere og en dyrlæge bestilt.

Nej det er sikkert ikke rart og langt fra optimalt med en bedøvet hest, men det er sjovere end en hest der panikker når den pludselig er lukket inde og bilen bevæger sig.
På bedøvelse vågner de stille og roligt og har dermed vænnet sig til at køre stille og roligt.

Jeg har stået i situationer hvor ejer intet havde sagt og man skal køre 1½ time til næste stop. Hesten begynder at hoppe rundt deromme, men der falder ro på da rejsekammerat kommer på.
Men der måtte stå dyrlæge klar det sted rejsemakker skulle af, for at undgå hesten gik "amok".

Bedøvelse er ikke en optimal løsning og vi vil helst køre uden, men ved unge heste som ikke har prøvet så meget, der så vi helst den var bedøvet.

Det er hverken omtimalt med bedøvelse - eller uden, men har man ikke mulighed for at få trænet med sin hest inden transporten, så er det bedst for alle parter den er bedøvet, og så må træningen gå igang bagefter.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke om det er jer selv der kører eller en transportør, men er det en chauffør, skal man også tænke på, at det er et flyttefirma og ikke et læssefirma. Det lyder groft, men chaufførerne forventer en nem læsning og hurtigt derfra igen så tidsplanen overholdes, og så er det sørme træls at komme ud til en der aldrig har været læsset før.

I lastbil er det desuden vigtigt de har kropsfornemmelse - da mange unge ikke forstår prinsippet i at vende rundt derinde og derfor nemt panikker over dette.

så anbefalingen herfra er altså at give den unge en lille snaps og så træne i ro og mag når man får den hjem.


Mvh Kathrine

Med tre smukke stjerner på himlen og tre dejlige i stalden

 

Sov godt

Dinna 1983 - 12/12/13

Rainbow 28/01/01 - 17/03/14

Pandora Á Fenris 20/05/09 - 14/04/16

3
1
Svar på denne tråd
 
 Mange tak
Forfatter: 
Dato:  02-04-2017 15:10
Tusind tak for alle jeres besvarelser, hesten fik zylkene et par dage op til kørsel og på selve dagen, bare lige for at tage toppen, den blev hentet i en lastbil og en rolig hest var med som støtte pædagog, alt forløb stille og roligt, også da vi kom frem til stedet hvor hun skal tilrides :-)
4
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider