Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Produkter og leverandører

 Uproffesionel!! Stald Donago. Langt
Forfatter: 
Dato:  05-07-2010 17:34

Hej


Jeg har før skrevet et indlæg herinde på hn om da jeg sendte min hest i tilridning - og nu er det vist på tide at få advaret jer andre om dette sted. Jeg sendte min hest i tilridning hos stald donago i en måned i foråret. I løbet af vinteren havde jeg gjort min hest klar til tilridning - vænnet hende til sadel, hovedtøj og var ligeledes begyndt at skridte rundt på hende inden hun kom derhen. Jeg fik en rygoperation i efteråret så for en sikkerhedsskyld ville jeg sende hende ud for at lære at kunne trave og galoppere med rytter på - det ville være en for stor risiko for mig at løbe.

Men nej, det blev ikke til noget tilridning - end ikke en eneste gang var de oppe at sidde på min hest! Da jeg snakkede med dem dagen efter havde hun slået hovedet op i en bjælke da de var gået ind til hende for at muge og hun var blevet bange. Jeg tog det på det tidspunkt som en selvfølge at de så flyttede hende over i en boks hvor det ikke ville være muligt så det overvejede jeg ikke at kommentere. De sagde de ville give hende lidt ro til at falde til og vænne sig til dem og det var da ganske fornuftigt. Da jeg så snakkede med dem igen ugen efter var de endnu ikke begyndt - men hun sagde at hun ville "tage den ud og prøve at strigle den en af dagene for de havde kun haft den lukket ud og ind sammen med 2 andre heste". Der blev jeg sur for for det 1. ønskede jeg ikke min hest skulle lukkes ud med andre da der ikke er grund til at risikere skader når det kun drejer sig om en måned (dette havde jeg meddelt dem via email inden hesten kom)og jeg havde ligeledes fortalt dem at hesten var utryg ved fremmede heste pga nogle oplevelser hun havde som føl og for det 2. sagde jeg til dem at jeg synes at det var lidt at gøre grin med mine penge med tanke på at de end ikke havde haft min hest ude på staldgangen!!

Men det blev så til at de havde hende ude for at strigle hende og den følgende uge prøvede de at longerede de hende - jeg havde fat i dem flere gange for at få dem igang, de havde èn enkelt gang prøvet at komme op på hende efter de havde kørt hende hen til et ridehus i nærheden men hun havde bukket og været helt ude af den. Jeg spurgte om de havde haft den sadel på som de selv havde ønsket jeg medbragte og som jeg havde fået tilpasset hesten - men nej, de havde brugt deres egen - jeg mente jo så at det nok var pga at sadlen ikke lå korrekt, men den ville hun ikke bruge??


Jeg var ved at få nok og vi overvejede at hente hende hjem igen men istedet kørte jeg derop (170-80 km) for at vise dem at hesten altså var ryttervant og det bare var at sætte sig op - og det gjorde jeg jo og jeg skridtede hesten rundt for lange løse tøjler men hun mente stadig at hesten var for utryg ved hende selvom den endda stod med hovedet helt nede ved jorden da hun stod i stigbøjlen og mig ved siden af. Havde jeg haft en trailer var hun bestemt kommet med hjem den dag men sådan var det jo ikke, så jeg tænkte at nu hvor det var blevet vist at hesten kunne rides (!!) så kunne de sikkert nå langt de sidste 10 dage - ja vi var her nået hen til d 20 i måneden. Jeg prøvede i de følgende dage at kontakte dem både ved opringning og sms men kunne ikke komme i kontakt med dem før end de ringede - så vidt jeg husker d 23 - at hesten stod med hævet ben og der nok skulle en dyrlæge ud. Jeg spurgte selvfølgelig hvad der var sket og hvordan det var gået fremad med ridningen - men nej de havde ikke redet på den men nu gik den i en flok på 8 (8!!!) Dette lød hun vældig stolt over "for hun gik fint i flokken og var slet ikke bange" .. - SÅ blev jeg da rigtig sur for min hest kom derhen for at blive tilredet, ikke for at lære at gå i flok med risiko for skader på både hende og mennesker (her skal det måske lige indskydes at grunden til min rygoperation er pga hun panikkede fuldstændig over at ende i en fold med 2 ponyer der 50 m væk begyndte at trave hen mod hende da hun var 1 1/2 år) - OG nu stod min hest med et hævet ben som de mener er opstået i boksen men som jeg har mistanke om er fra spark da hun hævede op dagen efter de siger de lukkede hende ud sammen med 5 heste hun ikke kendte - ÈN uge før hun skulle hjem...


Dette sted er total uproffesionelt og de er endda så frække at forlange fuld pris for denne måned. Derudover er min sadel blevet ødelagt af deres katte da de har lavet huller i hele sædet og dette kan så vidt jeg ved ikke repareres - dette ønsker de ikke at erstatte da de først vil modtage betalingen for tilridningen. Og nej - den ønsker jeg ikke at betale da de ikke har trænet min hest. De har haft travlt med inseminering af deres hopper og har ikke ydet hvad de skulle. Har de haft for travlt til at have heste i tilridning er det noget man som virksomhed melder ud og så havde jeg ikke skulle bruge 1900 på transport frem og tilbage ved lev. og afhentning samt da jeg skulle vise dem at hesten var ridelig (dette burde jo slet ikke være aktuelt et sted hvor en hest skal tilrides) samt leje af trailer. Deudover har jeg jo en sadel til 3000 der er ødelagt samt en ventende dyrlægeregning som måske ikke havde været nødvendig hvis hesten ikke var blevet lukket ude til så mange nye heste.

Sådan som det ser ud nu er at jeg er ved at kontakte en advokat for min hensigt er at de både skal stå for dyrlægeregningen samt erstatning af min sadel.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Skræmmende
Forfatter: 
Dato:  13-04-2017 23:17
Ja ingen skrev på din tråd den gang for 7 år siden!

Uden at kunne sige det med sikkerhed, så er jeg ret så sikker på, at dette firma nu optræder under nyt navn, men med præcis de samme dårlige undskyldninger og grunde til ikke at ride på hestene.
Heste der aldrig er ude af boksene, tilridningsheste der nærmest kun bliver dårligere af at være der, ingen faste dagdrammer for fx fodringer.
Et rigtig sørgeligt syn faktisk.!
Og det værste er at der stadig er kunder i 'butikken'..
Har viden om, at hun på overvejede at sætte en tilridningshest ind i en tvangsboks (insemineringsbås) for at kravle op på den der, for den ikk kunne bukke hende af.
Hun havde prøvet at kravle på den i ridehuset, hvor den så var blevet vild, så nu skulle dyret lære det.
Om hun gjorde det ved jeg ikke, men tror ikk hun rørte den hest igen.
Meget mærkelig måde af holde hest på og drive forretning på

Mvh Kathrine

Med tre smukke stjerner på himlen og tre dejlige i stalden

 

Sov godt

Dinna 1983 - 12/12/13

Rainbow 28/01/01 - 17/03/14

Pandora Á Fenris 20/05/09 - 14/04/16

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider