Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Plejemidler
Forfatter: 
Dato:  03-03-2022 11:18

Hejsa! Min hest har en fin hale og fin pels, men ville gerne vedligeholde dette. Da hun går på en fold med meget mudder. Hendes man er så småt i gang med at blive dårlig, og tynd.

 

Hvilke plejemidler ville i anbefale? Det kan være alt fra en god shampoo til noget man sprøjter i.

 

Hun er hvid og sort/mørkbrunbroget, hendes hale er sort og hvid, og manen er hvis, så en fin shampoo til hvide heste, men noget som også fungere på sort/mørkebrune?

 

Noget godt til hovene? Som sagt går hun i en masse muder, så hvad ville folk her anbefale at jeg gør?

 

Helst ingen tilskudsfoder, da hun står opstaldet, og får rideklubbens fodder. Så dette er ikke en mulighed.

 

Jeg skal på hest og rytter messe, så det ville være fint at finde nogle af tingene der!

 

Tak på forhånd!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bak og se på helhed.
Forfatter: 
Dato:  03-03-2022 20:58
Jeg er meget glad for, at du ikke forventer man kan købe et mystimagisk tilskud og så er alt godt...

Kig på din hest og hestehold. Træd et skridt tilbage, og se på hesten igen.
Foderet.
En godt foder, grovfoder er fundamentet, krybbefoder er jo kun til finjustering.
Hvis du mistænker et let underskud, så kan du købe fx microvitalkur - men før du tænker mere avancerede tanker end det, så bør et fornuftigt foder dække en hests behov. Tror du noget er galt, så er en snak med dyrlægen og relevante blodprøver + gør noget målrettet årsagen nok billigere end at afprøve en serie af mystimagiske tilskud.

Hvis hesten begynder at tabe pandelok, man, hale - så spørg dig selv, om der er en årsag. Kløer dyret sig, hvorfor gør den så det? Lopper??
Sidder evt dækken for stramt?
Skal hesten stikke hovedet igennem et gitter, hvor hår gnides af??
Jeg kan godt lide at bruge en detangler - så hiver jeg færre hår ud ved børstning.

Det er der, jeg selv ville starte.

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-03-2022 22:55

Er halen tung af mudder, knækker hårene af. En nem måde at undgå det, er ved at dyppe den i spand vand, når hesten kommer ind fra fold. På den måde bliver mudderet skyllet af, og du undgår som sagt at hårene knækker af. Nemt og billigt

Det kan også være en fordel at flette halen. Det samme gælder, hvis hesten har lang man. Flet den, så knækker hårene ikke af lige så nemt.

Min hest er hvid og har fra naturens hånd en tynd hale. Jeg kan undgå at hårene knækker af i løbet af vinteren ved at skylle mudderet af, når han kommer ind med en hale, der er tung af mudder. Den har en underlig kulør fordi jeg ikke vasker den med shampoo særligt ofte, men den er ikke slem at få ren, fordi jeg ofte skyller det værste af. Den bliver forresten også klippet lidt kortere om vinteren, så den ikke hænger ned i mudderet.

 

Der er forskellige produkter, man kan bruge til at styrke hovene om vinteren.

Jeg har hørt meget godt om Keratex Hoof Hardener, men har ikke selv prøvet det.

Daily Hoof Barrier fra Carr & Day & Martin er effektiv, men den stinker af rensebenzin, som er et opløsningsmiddel, så jeg er ikke så vild med at bruge den.

Denne vinter har jeg brugt NAF Rock Hard og det synes jeg har holdt hovene pæne. De har ikke været lige så opløste som de har været tidligere år.

 

Og så et lille PS: Heste har ikke lopper, men de kan have lus, og de kan klø voldsomt.


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

1
0
Svar på denne tråd
 
 Intet galt :D
Forfatter: 
Dato:  04-03-2022 08:57

Hejsa, og tak for svaret.

Min hoppe har ingen lus, dækkenet sidder fint og hendes foder er også fint, problemet er at med alt den mudder der har været, så sætter mudderet sig i hendes man og hale, og det resulterer til at hun taber nogle hår. Hun har en nogenlunde lang hvid man, og en hale ned til koderne.

 

Min hest klør sig sjældent ved man og hale, og jeg selv bruger også en detangler. Hendes man+hale kan dog være så slemt tildækket med mudder at det ikke er helt nok. Hun kan ikke lide at få vand tæt til hovedet i de kolde tider, så derfor er det ikke helt nem at vaske den. Halen kan vaskes. Hun ruller sig hver gang hun er på fold.

 

Lige lidt flere spørgsmpål.

 

Men hvilken detangler bruger du? (Hun har en stor tyk hale, som dog er meget hård. Hvilken shampoo/detangler kunne du bruge her?)

Hvor mange gange må man vaske en hests man og hale? 1 gang om måneden, en gang om ugen eller skal man helt op på 1 gange hver 2. måned?

 

Du må undskylde de mange spørgsmål :D


Fejl fører kun til succes - også selvom det ikke er det pæneste første gang.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Helligbrøde??
Forfatter: 
Dato:  04-03-2022 19:16
Nu synes du måske, at det er helligbrøde, men jeg havde nok klippet en håndsbredde af halen.
Simpelthen, så er der længere ned til mudderet.

Børst halen.
Tag fat om halen øverst oppe og land hånden glide ned til den ønskede halelængde, og hold der.
Tag en skarp saks og klip ikke hen over, men opad, så spidsen af saksen peger op mod kanten af din hånd.
Så undgår du "grydeklip" udseende, men halen har stabil, lige længde.

Dernæst, brug rigeligt med detangler.
Dels, for at gøre det nemmere at børste her og nu.
Dels, fordi detangler typisk er baseret på silikone og idet hårene er glattere, så hænger mindre mudder fast og det bliver nemmere at rede ud næste gang.

Jeg foretrækker selv Day and Carr detangler på spray - men, jeg bruger det jeg har i skabet og, det varierer, fordi jeg er nysgerrig...
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-03-2022 01:24

Hvis jeg var dig, ville jeg starte med at vaske man og hale.

 

Brug så detangler i manen og flet den i et par løse fletninger. Flet den om ca. en gang om ugen, hvor du giver den detangler, børster den igennem og så fletter igen, det burde kunne holde den pæn. Er den ikke lang nok til at flette, så børst forsigtigt det tørre mudder ud af manen inden du bruger detangler.

 

Mht. detangler, så er der masser på markedet, og de er sikkert nogenlunde lige gode. Kig dig omkring i Herning og vælg den, du synes lyder bedst.

 

Jeg er enig med Doctor Who. Klip lidt af halen, så hesten ikke får trådt sig selv på halen i boksen og ude på folden og på den måde knækker hårene af.

Når du har vasket halen, så giv den detangler. Derefter kan du faktisk holde den pæn ved at skylle mudderet af med rent vand hver dag. Vask halen med shampoo efter behov. Hvis du skyller den dagligt, er det sikkert kun nødvendigt 1-2 gange om måneden.

 

Min egen hest har ikke fået vasket hale med shampoo siden begyndelsen af januar. Den så sådan ud i dag

Billede

 

Efter at jeg havde skyllet den i regnvand fra regnvandstønden, så den sådan ud

Billede

 

(Billederne er ikke taget samme sted, fordi jeg stod og vaskede ude, men så blev det mørkt)

Den er absolut ikke hvid, men den er OK i betragtning af, at den ikke har fået shampoo i to måneder. Jeg er ikke engang sikker på at jeg brugte skimmelshampoo sidst. Jeg bruger heller ingen detangler eller showshine eller lignende, hvilket sikkert ville gøre den lidt pænere.


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ingen vask, med detangler
Forfatter: 
Dato:  05-03-2022 11:19

Billede

 

Jeg har haft Aslan I tre år.

Jeg tror, at jeg har vasket ham 1-2 gange det første år.

 

Nu er jeg flyttet til et husmandssted, og har dyr hjemme i løsdrift.

Både Aslan og især Skipper elsker at rulle sig i det mest fedtede mudder, en hest kan finde.

Alligevel.

Jeg bruger detangler i hale og man med gavmild hånd, og billedet ovenover er et tilfældigt "aftenfodringsbillede".

Aslans hale og man er hvid, selvom store dele af pelsen er musegrå.

Skipper vil vist gerne omdøbes til Støvsky, men halen ER faktisk sort.

 

Skidtet hænger dårlig fast på detangler.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Man ryger ud
Forfatter: 
Dato:  05-03-2022 21:37

Hejsa ibh og tak for dit svar.
har her i dag flettet hendes man da hun var pp fold, og da jeg tog fletningen ud igen, røg store klumper af hendes man af. Intet er puttet i inden, udover den normale detangler jeg bruger (som aldrig, i de 6 måneder jeg har brugt den, har gjort så hendes man falder ud).

 

hendes man fungere ikke flettet på folden. De var ikke flettet stramme ((:

 

hendes hale er ikke lang nok til hun kan træde på den, og den når ikke mudderet (medmindre hun synker helt ned i det) så den behøver ikke klippes :D


Fejl fører kun til succes - også selvom det ikke er det pæneste første gang.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sygdom?
Forfatter: 
Dato:  06-03-2022 08:08
Mine råd er baseret på, at hesten inkl hud/pels er sund og rask.

Hvis det at man stille og roligt fletter en man ud gør, at der falder store totter af, så ville jeg meget kraftig overveje, om der er sygdom involveret.
Det er hvertfald ikke normalt.
(At man fletter ud, børster og bagefter piller 10 hårstraf børsten er normalt, men jeg går ikke ud fra, at det er det du tænker på med store totter.)

Dvs hvis du ikke selv kan finde årsagen, så ville jeg i dit sted bede dyrlægen se på hende.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ingen sygedomme
Forfatter: 
Dato:  07-03-2022 13:57

Der er ingen sygdomme. (Kommer fra dyrlægen)

 

Ved ikke om det kunne være den detangler jeg bruger, som hendes man bare ikke kan tage?

 

Hendes hår falder adlrig ud, og har aldrig gjort det, og har ikke gjort det siden jeg flettede den. Hun kan sagtens have den flettet til stævner, men ikke på folden :D


Fejl fører kun til succes - også selvom det ikke er det pæneste første gang.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider