Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Sen hovbeskæring
Forfatter: 
Dato:  20-06-2021 19:36
Hej
Jeg tror bare lige at jeg har fået mit hoved oppe og køre og læst for mange rædsels historier, men vil gerne have jeres input.
Min hoppe kommer til at få smed om ca. Halvanden uges tid, men jeg synes at hovene ligner at de trænger nu. Vi plejer at have en turnus på 7 uger, da det passer fint med hendes vækst. Det er fem uger siden hun blev beskåret.
Tænker helt sikkert jeg snakker med min smed næste gang om han er enig i at vi skal sætte turnussen ned, men ville I ringe til ham allerede nu og høre om han kan komme tidligere?
Mit spørgsmål er vel egentlig om det skader meget at hun lige i halvanden uges tid går med lidt for lange hove? Tænker på alt det man læser med sener og ledskader forårsaget af lange hove, er det når de er lange over en længere periode eller kan små to uger være afgørende? Altså vi snakker overhovedet ikke super lange, jeg synes bare de allerede nu ser ud som de plejer at gøre når smeden kommer. Måske er det bare mig der bekymrer mig fordi vi har haft virkelig mange uheld og skader det sidste års tid...
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  20-06-2021 20:34

Prøv at ringe til din smed og hør om han kan komme før. Aftal også et kortere smedeinterval med ham, de fleste heste bør egentlig ikke have mere end 6 uger mellem smedeintervallerne.

 

At hesten en enkelt gang bliver langtået burde ikke kunne give skader på led og sener. Skulle det ske, ville jeg umiddelbart tro, at det var en skade, der var på vej, som så bliver fremskyndet af de lange hove.

 

Meget lange beskæringsintervaller kan rigtig nok give skader på led og sener. Det samme kan faste, lidt for lange intervaller også, så hesten får et træk i senerne, når den er langtået, for så at blive rettet op og skulle vænne sig til det gentagne gange.


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

1
0
Svar på denne tråd
 
 Sommer vs vinter.
Forfatter: 
Dato:  21-06-2021 19:18

Om sommeren skal mine beskæres/skoes meget oftere end om vinteren. Plus/minus hver fjerde uge om sommeren og om vinteren kan der gå dobbelt så lang tid. Så jeg har ikke en fast turnus, men bestiller tid, når de trænger. Svært at sige, hvor meget det skader. Er ret enig med Ibh .

Mange heste går med alt for lange tæer, men holder til det. Og meget forskel på, hvad folk synes er for langt. Jeg har tit kommenteret på lange hove, hvor ejer eller de andre i stalden ikke forstår,jeg synes, det er så slemt. Og oplevet et par stykker, der var vældig stolte over at bruge "den bedste (og dyreste og mest hidsige) smed" i området. Jeg har så tænkt mit, for hvad hjælper det at bruge en dygtig smed, når de så lader hestene gå alt for mange uger mellem skoingerne?


1
0
Svar på denne tråd
 
 Ts....
Forfatter: 
Dato:  29-06-2021 00:41
Som et gammelt ordsprog siger, lad tvivlen komme dig til gode.
Hvis du har en fornemmelse, af, at du skal ringe og få smeden ud, gør det.
Hellere save than sorry. (der er en grund, til at du spørger)

Alt er inviduelt og ikke to heste er ens.

Eks. Jeg havde tidligere en DV-hoppe med hove som granit, kunne gå 8 uger om sommeren og 9 uger om vinteren.
Har nu en haflinger med hove som smør, kan gå 5 uger om sommeren og 6 uger om vinteren.

Lige nu, er vi på limsko, da alt gik galt.

Min pointe, fint nok, at spørge her, men det lyder til, at du skal lytte til dig selv og ringe til smeden.

Det er din hest og du kender den bedst.

Gør hvad du fornemmer bedst, men vent ikke.

Pøj pøj ?




0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider