Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Mangler mange kindtænder - fodring
Forfatter: 
Dato:  29-01-2021 22:15

Hej med jer

 

Jeg har en dejlig vallak på 16 år i år, som helt klart har stået bagerst i køen da der blev uddelt tandkvalitet. Han har i dag fået fjernet hans 6. Kindtand i overmunden, dvs han har 6 tilbage i overmunden - spredt.

Han er glad og trives og så længe han er det, så skal han have lov at være her.
Jeg har bemærket at han ikke længere udnytter hans grovfoder så godt. Der er længere strå i hans pærer - ellers ser de fine ud. Han har også tabt sig lidt og tænker det hænger sammen med overståede.

Er der andre som har heste med mange manglende kindtænder eller som mangler alle?
Hvordan fodre i grovfoder for at de kan optage næring og tarmene holdes godt i gang?

Min elsker at hyggespise og bruger mange timer om dagen på det, men det bliver jo ikke nemmere med de manglende tænder.

Hvordan erstatter k høet så hesten stadig har lang tyggetid og kan spise i lang tid?

 

På forhånd tak

 

Lisette

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hø, første slet?
Forfatter: 
Dato:  31-01-2021 08:29
Jeg havde kigget på mit grovfoder.

Hvad giver du nu?
Jeg havde nok kigget på at give hø /wrap fra første slet, dvs mindre groft, mere næring.

Og så roepiller eller lignende, som blødes op og indeholder mange fordøjelige fibre (det er det, grovfoder skal kunne) og så serveret det i en balje i boks, med hø ved siden af.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Svarsvar
Forfatter: 
Dato:  31-01-2021 13:27

Hejsa

 

Som jeg skriver er det jo lige netop grovfoderet der er problemet og jeg søger et alternativ så hans mave og tarme kan blive holdt i gang.
Det myttter ikke at give ham hø fra første slet, da han jo stadig ikke har tænder og tygge med og dermed heller ikke kan tygge det og derved ikke kan optage næring.

Han får fuldgodes fra St Hippolyt, Mash fra St Hippolyt, roepiller og hø. Han har fri adgang til hø 24/7 men det nytter ikke noget hvis han ikke kan omsætte det.
Jeg leder ikke efter erstatning for fuldfoderet da det fungerer godt, men folk som har erfaring med lignende tilfælder og hvad de har gjort i forhold til grovfoderet / hø

 

tak

1
0
Svar på denne tråd
 
 Roepiller - grovfoder
Forfatter: 
Dato:  01-02-2021 18:57
https://danishagroshoppen.dk/raavarer-og-korn/korn-raavarer-og-oekologisk-korn/roepiller-25-kg


Roepiller er ikke tænkt som erstatning for kraftfoder.

Min tanke er, at I dit sted, så ville jeg opbløde roepiller og give det et par gange om dagen.
Roepiller er opblødte fibre, dvs gør det samme som grovfoder, med en blød, smattet konsistens
Så tarmen får fibre og det stiller lavere krav til tyggefunktion.

Evt, Google Den Store Foderbog og køb den.
Så får du neutrale ideer.
0
1
Svar på denne tråd
 
 Hø - for underholdning
Forfatter: 
Dato:  01-02-2021 19:11
Bare hvis du er i tvivl.
Jeg forventer ikke, at en hest uden kindtænder kan udnytte hø effektivt.

Men, imellem roepiller vil hesten sikkert nyde at have noget den er vant til - og du skal bruge noget at trappe over via, hvis du ender med at hesten trives med roepiller som supplement til grovfoder.
Hvis der er for mange optagelige foderenheder i roepiller, skal du bruge andet end roepiller til at underholde med - her bliver hø ved med at have en plads.
1
1
Svar på denne tråd
 
 græs-høpiller
Forfatter: 
Dato:  02-02-2021 09:23

Jeg har heldigvis ikke personlig erfaring, men læser med på et forum for ems og cushings heste, hvor mange har tandproblemer. Der bruger de opblødte timothe høpiller. Så det var nok noget som disse, jeg ville supplere med/erstatte en del af høet med. Måske alm græspiller, hvis sukkerindhold ikke er et problem. Men så længe han gerne vil/kan spise hø og hygger sig med det, ville jeg måske bare finde noget koncentreret, fedende at putte i krybben, hvis problemet er at holde huld.


0
0
Svar på denne tråd
 
 svarsvar
Forfatter: 
Dato:  02-02-2021 12:05

Hej med jer

 

Tak for jeres svar.

 

Selvfølgelig skal høet ikke erstattes, men jeg bliver nødt til at finde noget som kan erstatte den effekt høet har i maven og her tænker jeg ikke at roepiller er nok.

Det duer jo ikke at han "sulter" fordi maven er tom hele tiden - det er jo også en effekt af høet. Og jeg tænker ikke der er ideelt at køre ham op på store mængder kraftfoder for at holde huld. Når han altid har kunne holde huld ved kun at få så meget kraftfoder at han vit / mineral mæssigt er dækket ind og har haft fri adgang til hø, så er det ikke kraftfodret der er problemet men at han ikke kan optage den næring fra høet, som han førhen har kunnet.

Han får mange roepiller om dagen og tænker ikke umiddelbart han skal sættes mere op der. Så søger efter noget, som kan give ham mæthedsfølelsen, hjælpe på at maven ikke er tom og at den fungerer som den skal.

Han har stadig fri adgang til hø, både inde og ude og det bliver der heller ikke ændret på, men som tiden går og han får mindre og mindre tænder, bliver jeg nødt til at finde alternativer som kan hjælpe ham - uden at erstatte høet fysisk, men næringsmæssigt (hvis det giver mening)

 

Han har ikke EMS eller Cushing og har heller ikke været forfangen (de tre ting hænger tit sammen). Han har en tæt, normal lang, skinnende vinterpels og går med 200g dækken for at han ikke skal bruge kræfter på at holde varmen.

Har lidt kig på noget ala det her, men har som sagt ingen erfaring på området:

 

Pre Alpin Compact (hippolyt.dk)

 

Og derfor søger jeg grovfoder erfaringer fra andre hesteejere, der har været eller er i samme situation som mig - ejer af en kindtandløs hest. Tænker ikke jeg er den eneste med en tandløs hest :-)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Voldsomt dyrt
Forfatter: 
Dato:  02-02-2021 14:48

Det synes jeg ser voldsomt dyrt ud. Og ikke nødvendigvis nemt at tygge. Hvorfor så ikke bare købe GrassO3 som der står er velegnet til ældre heste med nedsat tyggefunktion og er en del billigere? Spiser han mindre hø end han plejer siden du er så bekymret for maven? el får han bare ikke så meget næring ud af det?


0
0
Svar på denne tråd
 
 svarsvar
Forfatter: 
Dato:  03-02-2021 11:14

Hej Ditte

 

Det skal opløses i vand, så det skulle være ret nemt at spise og fordøje da det bliver blødt :-)

 

Nej han spiser meget hø, som han plejer, men jeg kan se i hans hestepærer at han ikke fordøjer høet ret godt mere. Der er strå i dem og det er tiltagende.
Han kan ikke udnytte høet da han ikke kan tygge / male det ordentligt og jeg vil ikke have han "sulter" fordi han ikke føler sig mæt.

 

Jeg tænker at alle løsninger bliver dyre på sigt, men det er vigtigt at han har det godt og at han får den næring han skal have :-)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Høcobs er succes her
Forfatter: 
Dato:  24-02-2021 11:07

Min gamle pony har ikke længere gode tænder. Nogle kindtænder mangler, nogle er slidt helt i bund osv. Hun var begydt at tabe sig og fik ikke længere noget ud af hø/wrap. Gødningen ændrede konsistens og hun spytter tyggede høboller ud ved spisning af hø/wrap.

 

For os blev løsningen at skifte grovfoderet ud med høcobs danishagroshoppen.dk/produkter/st- hippolyt-glyx-wiese-hoecobs-25- kg?gclid=Cj0KCQiAj9iBB...vBEALw_wcB

 

Det er dyrt, men det har haft en utrolig effekt. Pludselig tog pony igen på i vægt, gødning blev normal og hun ser super ud for sin alder.

 

Pony får stadig en håndfuld wrap at gumle i til adspredelse, men det er fra de udblødte høcobs, at hun henter sin næring.

0
0
Svar på denne tråd
 
 På Facebook
Forfatter: 
Dato:  25-02-2021 12:57

I en af mine facebookgrupper er der en pige med en 34-årig fjordhest, som ikke har ret mange tænder tilbage.

 

Han får et foder som hun selv blander, og får malet eller valset maskinelt, så det er let for hesten at indtage.

 

Grovfoderet består af roepiller (jo, de tæller faktisk som grovfoder), græspiller og lucernecobs/høcobs - altsammen opblødt.

Han ser fabelagtig ud, alderen til trods, så jeg tænker at det virker :)

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider