Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Dårlig mavefornemmelse
Forfatter: 
Dato:  08-11-2020 13:29

Hej alle

 

Jeg har en virkelig dårlig og vedvarende mavefornemmelse angående min DV vallak.

Hesten er for nyligt diagnoseret med sædstrengsadherence, efter kastration ca. 6 år siden. Den blev behandlet af en osteopat i første omgang (før vi vidste at det var sædstrengen der skabte problemer), og fik så en anden dyrlæge ud efter hesten ændrede adfærd MEGET drastisk.

Han skal så indlægges den 19. for at undersøges, og så opereres (hvis det kun er sædstrengen han har ondt i).

Jeg er bare så bekymret for ham; min mave fortæller mig at der er noget andet, noget værre, galt med ham.

 

Omkring midten af Oktober ændrede han ædfærd, jeg kunne ikke røre ham langs siderne, skuldrene eller på maven uden at han begyndte at bide og sparke meget voldsomt. Det er slet ikke normalt for ham

 

Han har ALTID været den sødeste, mest velopdragne hest i stalden, og nu er jeg direkte bange for at jeg kan komme til skade i den daglige håndtering af ham.

Desuden er staldejer også blevet usikker ved at håndtere ham, da han er voldsom på vej ind fra fold (han har altid været super nem).

Vi forsøgte at longere ham (han bliver ikke redet eller trænet på nogen måde, pga. de her symptomer) da dyrlægen kom ud for at kigge på ham. Jeg blev nærmest sparket og løbet ned flere gange - af en hest der i de knapt 2 år jeg har haft ham, aldrig har lagt ører af mig.

Han sparker også i boksen, er meget urolig, og vil gerne stille sig op ad vægen på en meget underlig måde. Det har stået på siden ca. midten af oktober.

 

Mine forældre er med indover situationen (jeg er selv 18), og de synes at jeg maler fanden på væggen - men jeg kan slet ikke se bort fra den virkelig slemme mavefornemmelse jeg har.

Og der er så lang tid til d. 19, jeg går virkelig og bekymrer mig 24/7.

 

 

Nogen der har oplevet at de havde en (meget) dårlig mavefornemmelse, der endte med at være forkert?

Eller bare nogen der har historier om at deres mavefornemmelse havde ret?

 

Hilsen en meget oprørt hestemor

0
0
Svar på denne tråd
 
 Øv-øv...
Forfatter: 
Dato:  08-11-2020 14:44

Puha, det lyder ikke spor godt. Jeg har desværre (eller heldigvis) ingen erfaring med sådan noget, men jeg forstår godt dine tanker - og jeg krydser fingre for, at du ikke har ret.

 

Kram herfra

Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 Mavesår?
Forfatter: 
Dato:  09-11-2020 05:12

Har du fået ham tjekket for mavesår? Det kan godt give den slags adfærd.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor sikker diagnose?
Forfatter: 
Dato:  09-11-2020 11:01
Ud fra din beskrivelse af adfærdsændringer, så.. Er der noget galt...

Jeg er en blanding af akademiker og blondine - jeg forstår ikke sædstrengsadherence som koncept.
Eller. Selvfølgelig kan det gøre naller, hvis arvæv trækker i følsomt væv.
Men - hey - hvorfor skulle det ske, nu??
Passer historien sammen? Rides han pludselig meget samlet? Nej?? Hvorfor har han været velfungerende kastrat i 6 år, og problemer nu?

Okey, andre, mere sandsynlige diagnoser?
Er der taget systematisk stilling til, hvad han ellers kan fejle og er der gjort systematisk / logisk udredning??

...
Eller.
Med andre ord.
1) Hvad ved du? Hvilke ændringer er sket med din hest. Er det opstået akut, gradvist, hvornår startede det, har symptomer været konstante, on/off eller bare af svingende styrke?
Hvilke symptomer?
Er der sket ændringer i hestens liv? Ændret træning, ændret foder, ændret fold (ny makker på fold, of de slås? Glat vinterfold? Andet?)
2) Hvad er der af objektive fund? Halt? Er der noget med hove, hævede ben, taber han sig? Hvad kan du se, høre, lugte?
3) Hvilke undersøgelser er gjort? Hvad viste det?
4) Nu bør du kunne pege på et par ting. Er det bentøjet, noget med maven, eller...

Jeg er lidt nysgerrig på, hvilke udredning, der er gjort, hvorfor peger i på fx sædstengsadherence?
Og ja, min intuition siger også "mavesår hos hest"
Men, systematik, systematik, systematik.
Og gastroskopi er vist ret billigt, især ift en OP og indlæggelse.

Vh herfra.
5
1
Svar på denne tråd
 
 hmmm...
Forfatter: 
Dato:  10-11-2020 07:57

Med den meget voldsomme adfærdsændring din hest udviser ville jeg ikke vente til den 19. med yderligere udredning.

For det første så viser hesten tegn på smerter, og dette synes jeg ikke den skal gå rundt med så længe.

For det andet så beskriver du den som farlig over for mennesker -tænk hvis du eller andre kommer alvorligt til skade.

Den adfærd du beskriver skal på ingen mådes slås hen, det kan komme til at blive meget farligt!

 

Jeg synes du skal ringe til din dyrlæge igen og bede om en ordentlig udredning og gerne på et dyrehospital. Ud fra din beskrivelse ville jeg også tænke mavesår, men det kan jo reelt være 1000 ting og derfor ville jeg foretrække at få hesten kørt på dyrehospital, hvor de både har mulighed fr at røngtenfotograftere, scanne, gastroskopi osv. Det er i min optik altid en fordel at der er flere dyrlæger så de kan spare med hinanden.

 

Rigtig god bedring med din hest og håber I finder fremt til en forklaring og det nemt kan "repereres".

 


Cand. Agro og hestemassør.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Problemer i lang tid, men...
Forfatter: 
Dato:  10-11-2020 17:25

Hesten har haft vedvarende problemer med slæbende bagben, samt med at bygge overlinje og har altid været meget muskelfattig i bagparten - trods masser af korrekt træning og godt foder. Sædstrengsadherance passer godt på ham, men den voldsomme adfærd er pludselig opstået.


Han stod fuldstændig stille(som han skulle efter osteopati-behandlingen), altså han blev ikke redet eller på andet måde trænet da adfærden opstod, der var heller ingen ændring i hans rutine.

Højre bagkode er hævet på indersiden, hævelsen virker hård at røre ved - hesten reagerer ikke ved tryk, og dyrlægen kiggede kort på det da han var ude.

Jeg tror uden tvivl det har noget med maven at gøre, eller i hvert fald noget indre. Hævelsen på koden kommer nok af at han har ramt sig selv (det gør han tit).

 

Han virker ikke til at tabe sig indt til videre, men han har ret svært ved at tage på.

 

Ift. undersøgelsen der fandt sædstrengsadherance: osteopaten fandt det ved behandling Oktober d.1., og dyrlæge nr. 2 fandt det ved at tage fat i arret her for en uge siden nu. Dyrlæge nr. 2 har også speciel kompetance med sædstrengsadherance specifikt, og operer mange heste for det.

Dyrlægen sagde ikke så meget til adfærden, men vil foretage rektal undersøgelse og ultralyd d.19.

 

Jeg er helt sikker på at der er andet end "bare" sædtrengsadherance, og at det problem/skade/sygdom også er skyld i hans adfærd. Jeg er meget bekymret for hvad det så kan være.

 

KM: Jeg ønskede virkelig også at han kunne komme ind til undersøgelse før d. 19., men det var den tid vi fik af dyrlægen

Undersøgelsen skal også foregå på et dyrehospital. Indtil hans undersøgelse får han smertestillende og infektionsnedsættende en gang om dagen, hvilket forhåbentligvis hjælper med at gøre hans tilværelse mere håndterbar for ham.

 

Angående mavesår, kan det skabe så pludselige og voldsomme ændringer i adfærd?

Dyrlægen ser ikke mavesår som en mulighed, men er bekymret for intern skade (muligvis efter osteopati-besøget, hvor hesten som sagt reagerede ret voldsomt).

 

Da osteopaten var ude, bemærkede hun ved rektal undersøgelsen at han havde meget ondt (hun sagde ikke hvor, men hun blev nødt til at passe virkelig på, da han prøvede at sparke hende mange gange, trods han var bedøvet). Behandlingen fortsatte, trods hesten havde ondt undervejs - og det er dette der bekymrer dyrlægen mest pt.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Først og fremmest...
Forfatter: 
Dato:  10-11-2020 19:39

så kan jeg godt forstå, at din mavefornemmelse er skidt - det lyder ikke sjovt for for nogen af jer...

 

Dernæst, så er jeg noget i tvivl om forløbet, men du skriver, at dyrlæge nr. 2 er bekymret for intern skade, muligvis efter osteopati-besøget - og her går jeg ud fra, at osteopaten er dyrlæge nr. 1, da hun samtidig udførte rektal-undersøgelse?

 

Skal det tolkes som at dyrløge nr. 2 har mistanke om et akut påført traume, som den forudgående rektal undersøgelse evt. kan have forårsaget?

 

For i så fald undrer det mig, at dyrlæge nr. 2 ikke mener det bør håndteres som akut-skade, og at en yderligere undersøgelse kan vente til 19/11 - ikke mindst når hesten reagerer så voldsomt...

 

Håber det bedste for dig og din hest!

 

/Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Stille = ændring
Forfatter: 
Dato:  10-11-2020 19:51
Citat: han stod fuldstændig stille(som han skulle efter osteopati-behandlingen), altså han blev ikke redet eller på andet måde trænet da adfærden opstod, der var heller ingen ændring i hans rutine.

At stå fuldstændig stille (boksro?) er da netop en ændring.
Nogen heste har det ret anstrengt med inaktivitet og bliver, undskyld mig, kugleskøre.
Stress øger risikoen for mavesår, fx.
En anden ting er, at immobilisering giver tab af muskelmasse osv, det går hurtigt - og når man går i gang igen er det højrisiko for skader.

Gad vide, om hesten har noget, som den altid har haft. - Hvad har du undersøgt tidligere? Hvad lærte du? Hvad har du afprøvet tidligere? Hvad havde god effekt og ingen effekt??
Og så har den måske noget oveni, eller opblussen af det oprindelige problem?

...
Mavesår kan netop forvandle en nuttet konehest til et arrigt spektakel, og korrekt behandling gør at dyret bliver sig selv igen.
0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaaaaa...
Forfatter: 
Dato:  11-11-2020 16:46

Han havde allerede stået stille (skal læses som at han kun kommer på fold med en makker og bliver håndteret til dagligt) flere dage da osteopaten kom ud d. 1. oktober. Han begyndte først at reagere kraftigt 3 uger efter osteopaten havde været ude, altså han havde på det tidspunkt gået uden træning i knapt en måned. Han har prøvet lignende før, og har aldrig været sådan her.

Altså, tror jeg kender min egen hest godt nok til at sige at det her slet ikke skyldes inaktivitet.

Den hest jeg kender kunne slet ikke finde på at udvise truende og farligt adfærd overfor mennesker.

 

Desuden er han okay på fold og i boks, det er kun når man rører rundt på hans krop at hans adfærd ændrer sig drastisk.

Nu troede staldejer også, da jeg først fortalte om adfærden, at hesten bare var urolig og havde for meget energi.

Hun gik så med for at se hvordan han reagerede på berøring, og derefter var hun også helt sikker på at hesten har ondt - adfærden skyldes ikke for meget energi.

 

Doctor Who: Hvorfor snakker du om at immobilisering skaber tab af muskelmasse? Hesten har, trods træning 4-5 gange om ugen, altid været muskelfattig.

 

Jeg er også i tvivl om hvorfor Dyrlæge nr. 2 vil vente så lang tid med at undersøge, hvis det nu kan tænkees at der er noget alvorligt galt internt. Men han sagde intet til den lange ventetid, og bemærkede egentlig bare at det ikke var slemt nok til at hesten skulle aflives på stedet.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Use it or loose it
Forfatter: 
Dato:  11-11-2020 21:43
Hvis du ikke bruger dine muskler, vedligeholder kroppen dem ikke.


Og det går lynhurtigt.
Jeg husker ikke tallet, var det 4% or dag, 14% pr uge eller... Men deromkring
Men ved komplet sengeleje af sunde og raske, der bare bliver i sengen går muskeltab grotesk hurtigt.
Lidt fysisk aktivitet. Fx få patienter ud af sengen, op at sidde i en stol. Få hesten på fold - begge dele reducere tabet en del.

Men, når man går i gang igen, så er det der at risikoen for skader er højest
0
0
Svar på denne tråd
 
 xxxxxxxxxxx
Forfatter: 
Dato:  18-11-2020 19:35


Det skriger for mig til himlen mavesår - med den sure adfærd.

Hesten kan sagtens se fin ud i huld, pels osv. og stadig ha' mavesår.

Min egen var meget sur under ridning og stod med blødende mavvesår.


Nu med eget ponydyr

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Slet ikke mavesår
Forfatter: 
Dato:  20-11-2020 10:20

Ja, nu har vi sået været inde ved dyrlægen.

Ingen mavesår, ingen tegn på skade eller problemer indvendigt.

Men han har fået diagnoseret kodeledsbetændelse i venstre forben.

 

Han har uens forhove, lidt indfodet på venstre forben, og en sur stråle på venstre hov, der trods intensiv behandling er virkelig svær at komme af med. Alt dette gav dyrlægen mistanke om at noget var galt, så han lavede bøjeprøve på hesten, der viste halthed på venstre forben.

Det er desuden bekymrende at hesten, i al den tid jeg har haft ham (2 år nu) altid har haft problemer med venstre volte i ridningen, havde en 4 cm mindre skulder til venstre (muskulatur-mæssigt) og at daværende dyrlæge faktisk noterede en afvigelse i bevægelsen på venstre forben ved longering på hård underlag i handelsundersøgelsen for 2 år siden, hverken mig eller min mor kan huske at dyrlægen sagde det til os, men det står noteret, og at grunden nok var frost på jorden - altså der var glat.

 

Så ingen sædstrengsoperation til ham. Han har fået sprøjtet binyrebarkhormon i benet, og indtil videre skal vi forsøge at træne ham forsigtgt - for at se om ikke vi kan holde ham haltfri.

Hvis han er bedre til januar, vil dyrlægen igen vurdere operation.

 

Diagnosen forklarer så ikke hans voldsomme adfærd, og hvorfor han reagerer så aggresivt når man rører ham rundt på ribben og mave. Staldejer udtrykker at hun i stigende grad er udtryg for at håndtere ham, da han virker ligeglad med menneskerne rundt ham - stik modsat af hvordan han har været i al den tid jeg har kendt ham.

For nogle dage siden løb han gennnem hegnet, og stak af ind til staldejers have, de havde svært ved at fange ham igen.

Og det trods han går med en makker på en lille til medium-størrelse fold.

Hvis hans adfærd ikke forbedrer sig i de næste uger, i takt med at vi longerer ham lige så stille (dyrlægens ordre), så har vi valgt at han skal aflives.

Dels fordi han - sådan som han er nu - hurtig kan komme til at skade andre heste og mennesker, og dels fordi jeg ikke kan have ham længere til sommer, og en hest med sædstrengsadherance og kodeledsbetændelse hurtig kan ende som kastebold - og det er ikke en skæbne jeg vil byde min kære ven.

 

Alt i alt virkelig træls.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for...
Forfatter: 
Dato:  24-11-2020 13:58

Tak for din opdatering, selvom jeg godt kan forstå hvis du stadig er frustreret over at det ikke var soleklart hvad der er årsagen til din hests ændring i adfærd.

Håber at behandlingen virker og du får din søde og glade hest tilbage.

Jeg kan også sagtens forstå din tanke om aflivning, hvis behandlingen ikke virker, især hvis du ikke har mulighed for at beholde ham til næste år. Alt andet lige så skal hesten jo trives og det vil også være en stor udgivt at tage den igennem en operation.

 

rigtig godt bedring


Cand. Agro og hestemassør.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider