Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Tilføje protein?
Forfatter: 
Dato:  19-03-2020 18:10

Hej alle!

 

Jeg er simpelthen blevet lidt forvirret over den her foder labyrint. Jeg står og skal flytte min hest, og skal derfor til at købe mit eget foder. Lige nu får han naturmüsli og så 200g soyaskrå, men når jeg googler soyaskrå synes jeg der står at det er til opfedning hvilket han ikke rigtigt har burg for. Jeg synes til gengæld også at det er svært at finde en erstatning for det protein han får derigennem - men behøver jeg det? Er der noget ved soyaskrå jeg har misforstået og hvad tildeler i jeres heste som protein tilskud. Det skal siges at jeg primært tilfører protein for at give ham lidt at bygge muskler af.

 

Tusind tak på forhånd!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvorfor tilskud?
Forfatter: 
Dato:  19-03-2020 21:33
Hvorfor har du lyst til at give ekstra protein?

Jeg vil foreslå, at du køber fx Den Store Foderbog.
(Min er i en flyttekasse, ellers havde jeg uploadet billeder af nogle af tabellerne.)

Der kan du se cirka hvor meget protein din hest har brug for.
De fleste heste får dækket deres protein behov via deres grovfoder.

Prøv at gang antal kilo hø din hest får pr dag med antallet af gram i gennemsnit pr kilo hø?
Jeg gætter på, at hestens behov er dækket ind det.


...
Soya indeholder mange kalorier pr kilo foder, det er billigt og derfor populært til opfedning.
Det har også et meget højt protein niveau.

Jeg kender faktisk en, hvor staldejer gav meget høj andel af soya i kraftfoder.
Måske forværret af, at det var løsdrift og dyrene ikke blev bundet ved fodring...
Hendes hest var påfaldende sløv, blodprøver viste nyresvigt - hun flyttede hesten og ændrede til foder med normal protein indhold og dyret blev sig selv igen...

Lidt for meget protein gør ingen skade, og ingen gavn.
Alt for meget er ikke godt...
3
1
Svar på denne tråd
 
 Nå for søren
Forfatter: 
Dato:  19-03-2020 22:44

Tak for svar. Min nuværende opstalder giver ham hele 200g soyaskrå udover almindelig foder og han har wrap ad libitum. Jeg er ikke selv den store ekspert og gik ud fra at når hun sagde at han fik ekstra protein for muskelsætning så var det noget han skal have. Det kan jeg så forstå ikke nødvendigvis er rigtigt?..

0
1
Svar på denne tråd
 
 Google
Forfatter: 
Dato:  21-03-2020 07:08
Jeg prøver at finde tallene via Google.
Det viser sig, at Hestenettet.dk ved alt.

https://www.heste-nettet.dk/nyheder/11302/
Dvs 0.6 g protein fordøjet = ca 1,26 kg råprotein i foderet.
Vejer din hest fx 500 kg, svarer det til 630 g råprotein pr dag.

Okey.
Næste spørgsmål.
Hvis hesten får mindst 1 kg tørstof = din hest får nok 2 kg hø pr 100 kg hest, hvor meget får den gennem sit grovfoder? Dvs via 10 kg grovfoder - eller mindst 5 kg tørstof.
Google igen.
Jeg får en masse reklamer, som ikke svarer på mit spørgsmål, men, her kommer det:
Ved at søge på råprotein hø
103-113 gram råprotein pr kg tørstof.

Så, din hest skal have minimum 5 kg tørstof, får derfor gennem hø mindst 515 gram protein på minimum ration af hø.

...
Opstalder har fuldstændig ret i, at dyret skal have nok protein for at sætte muskler.
"Nok" får den næsten dækket på hø alene.
Lidt for meget protein tisser man ud, men det er bare en kilde til unødig lugt af ammoniak at give for meget. Det er ikke en fordel.
Hesten skal stimuleres til at sætte muskler, fx ved fri leg på stor, kuperet fold eller passende træning.
Kroppen sætter ikke større muskler end der bliver brugt...
Jeg er ikke proteinforskrækket, eller soya forskrækket, men det er fodermesterem trang til at gøre noget vi dækker, hesten har næppe brug for soya.

Hvis hesten trods passende motion, foder osv er mager og muskelfattig (er der overhovedet et problem?), så overvej om der er noget galt.
Er den fuld af orm, syg, andet??

..
Jeg håber at det gav lidt indsigt.
3
1
Svar på denne tråd
 
 Problem eller ej
Forfatter: 
Dato:  21-03-2020 10:19

Han har tidligere, da han stod i en stresset stald, haft problemer med både huld og muskler. Dette finder jeg dog naturligt da han ikke havde det godt. Nu er han kommet i løsdrift med stor fold og bliver motioneret 4-6 gange i ugen hvilket indebærer spring, dressur, gåture, longering og meget andet i håb om at kunne få stimuleret hele kroppen.

Så det jeg vil komme frem til er at der faktisk ikke længere er et problem med muskelsætningen, og der sætter sig tydeligt mere end nogensinde før. Han er også i helt fin huld og har ikke nogle kropslige skavanker.

Så er vi dermed enige i at han ikke nødvendigvis behøver ekstra tilsat protein i sit foder?

1
0
Svar på denne tråd
 
 Næ....
Forfatter: 
Dato:  22-03-2020 06:42
Det lyder ikke somom, at du har et problem.

Så, uden et problem, lad være med at løse det.

Nope. Ikke ekstra protein tilskud.
1
1
Svar på denne tråd
 
 Grovfoder
Forfatter: 
Dato:  09-05-2020 10:03

Først bliver jeg nød til lige at slå kraftigt ned på, at man ikke kan google sig til hvor meget protein der er i hø - eller grovfoder generelt for den sags skyld. Det varierer simpelthen så meget, og afhænger af vind og vejr, jordforhold, gødningsforhold, samt græsblanding, og herefter hvordan det er blevet behandlet ifbm. tørring/wrpning osv.

Man bør derfor få foretaget en grovfoderanalyse eller købe sit grovfoder et sted hvor de har analyse på grovfoderet :)

Men jeg vil give ret i, at hvis hesten får god mængde grovfoder, og derudover et tilskudsfoder (krybbefoder), så burde sojaskrå være unødvendigt. Sojaskrå er energiholdig og rig på protein.

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider