Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Drikker for meget?
Forfatter: 
Dato:  06-04-2019 20:45
Selv om det ikke er første gang i mit liv jeg har set dette og har også snakket med dyrlæge undre det mig at jeg aldrig har hørt om det andet steds før

Jeg har en unghest som drikker ekstraordinært meget uanset hvilken strøelse jeg bruger og hvor meget så går der ikke længe før hendes boks sopper og det bare flyder ud på gangen, først troede jeg hun bare legede med vandet men naboboksen er knastør... Hun trives fint men hvis jeg ikke enten finder en løsning eller hun begynder at moderere sig så kan jeg ikke have hende i stalden om vinteren da hun bruger alt for meget strøelse at holde tør

Ved du hvad dette kan skyldes, eller har du en løsning vil jeg hjertens gerne høre fra dig...

Har du intet konstruktivt eller pænt at sige bedes du venligst helt lade være ????

På forhånd tak
0
1
Svar på denne tråd
 
 tjaaaaaa
Forfatter: 
Dato:  07-04-2019 20:59

Har hun en vandkop?

for så kan du prøve at skifte den ud med en balje. for det første så finder du også ud af hvor meget hun endelig drikker

 

mine to elsker at lege med vandkoppen. eller det vil sige at de er holdt op med det nu hvor de er blevet ældre

for de hyggede sig med at lege med den når de drak. med det resultat at der var vådt i det meste af boksen

og med to heste i samme alder så stod jeg med dobbelt-totalt våd-boks

de var værst i 2-4 års alderen

 

men da jeg fik dem hjem skiftede jeg koppen ud med baljer

de er åbenbart ikke så sjove. og slet ikke en med sten i bunden. for så kan de hellere ikke tippe den...

ja jeg er ond ved dem. men det er træls når boksen bliver totalt våd især om vinteren

 

men ellers må du prøve at få hende tjekket med blodprøve.

normalt ville det med at drikke for meget hænge sammen med sukkersyge men tænker at det er en ung hest

 



0
0
Svar på denne tråd
 
 Vandkop
Forfatter: 
Dato:  08-04-2019 09:53

Hvad får dig til at udelukke, at hun blot leger med vandet? Hvis det er det faktum at naboboksen ikke bliver våd, så har det nok mere med bundens/gulvets hældning at gøre, end med vandkoppen :)

 

Hvis hun leger med vandkoppen, så kan det være svært at komme til livs, og jeg har til gode at se en "mirakelkur".

Hvis du vil vide hvor meget hun drikker, er du nok nødt at lukke for vandet og give hende et drikketrug/drikkekar i stedet.

Hvis det "bare" skyldes leg med vandkoppen, så kan det være at du skal give hende noget andet at beskæftige sig med i boksen - eller måske skal der sættes en anden vandkop op (altså en anden model/udformning).

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 Enig med de andre
Forfatter: 
Dato:  10-04-2019 07:40
Jeg er sådan set enig med de andre.

Du bør finde ud af, hvor meget hun rent faktisk drikker.
Hvis du mener, at hun drikker sig til en oversvømmet boks, så skal du tale med dyrlæge. Og dyrlægen vil spørge "har du målt, hvor meget den drikker?"
Hvis hesten kan tisse sig til en gennemblødt box, er der noget helt galt...

Om madrassen er våd pga x liter tis, eller x liter spild fra leg med vandkop er vel det samme? Det giver samme risiko for at væske siver ind til naboen.
Du kan ikke bruge naboens boks til at se om det er drikkekop eller tis.

Og det bringer mig videre til næste tanke.
- Du synes, at hesten er dyr i strøelse.
Men hvad strøer du med?
Og hvilke mængder?
Hvor tyk en madras starter du op med, især hvis du bruger træpiller og træsmuld.

Der skal bruges en Morten Koch balle om dagen til en halmboks.
Det er bare meget halm og det fylder.

Hvis du starter op med rigelige mængder af træpiller, dvs 8-10 poser og gerne mere, så vil en nats tissetår ikke gennembløde træpiller.
Når træpiller og smuld kun er lidt fugtig men ikke gennemblødt, så skal de jo ikke fjernes ved mugning. Så kan de let fugtige træpiller blive, tørre lidt ud igen mens hesten er ude, og bidrage til næste nats sugekraft.
Hvis du starter ud med for lidt træpiller / smuld så bliver madrassen gennemblødt.
Gennemblødt strøelse ryger ud på møddingen.
Og så skal du fylde meget mere ind til erstatning.
Normalt kan man vedligeholde en boks med 1-2 poser træpiller pr uge. Men det forudsætter at madrassen er tyk nok til at absorbere det løbende tis og du ikke skal fjerne gennemblødt strøelse.

Jeg ville i dit sted
1) måle hvor meget hesten drikker. Dvs balje og slukket vandkop i en uge.
2) Se på strøelse teknikken. Og hvis nuværende madras er gennemvåd så bruge +50-100% ved opstart af næste boks.
Der skal nok mere strøelse ind fra start, der skal altid være ledig suge kapacitet, ellers hiver du for meget bund ud.
0
1
Svar på denne tråd
 
 Doctor Who
Forfatter: 
Dato:  30-04-2019 03:34
Nu er jeg ikke en novice på nogen måde hvad angår bokspleje der har været over 30 heste ponyer og føl gennem min stald de sidste 14 år jeg har kunne have dem hjemme
Jeg har de sidste 2 sæsoner brugt 3 gange normal strøelse i hendes boks alene. grunden til jeg skriver at naboboksen er tør er at de 2 deler vandkop og koppen befinder sig på hans side af muren så alt vand fra leg ville være i hans boks. Jeg skiftede og mixede strøelse over vinteren for at finde en løsning af den vej men uden hel

Tak anja n ?detvarkattens? for dit konstruktive imput

Jeg tror bare jeg stopper tråden her... Som sædvanligt ender det i at man betvivler de oplysninger der bliver givet og senderens dømmekraft, og der kommer sjældent noget konstruktivt på bordet, som jeg skrev er det ikke første gang jeg har stået med dette problem og ligeledes skriver jeg også at jeg allerede har forhørt mig ved dyrlægen, jeg har ligeledes en rimelig god ide om hendes gennemsnitlige vandindtag (hun har ikke altid haft vandkop) men efter som jeg allerede havde rådført mig med dyrlægen på det punkt. Syntes jeg ikke det var relevant for spørgsmålet om hvad andre gør med samme problemstilling.

Jeg har lagt hovedet i blød og arbejder på at sætte en beholder på vandkoppen der vil moderere hendes vandindtag

Hav en god dag
0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmm....
Forfatter: 
Dato:  30-04-2019 09:34

Du skal virkelig passe på med at nedsætte vandgennemstrømningen i vandkoppen.

Et er at det måske er ok for den der drikker (og tisser) for meget, men hvis den deler vandkop med en hest som drikker normalt så ricikere du at det går ud over dens vandindtag.

Heste er sådan indrettet at de kun drikker en vis tid, så hvis der ikke er nok vand tilgængelig så går det ud over deres samlede vandindtag (det er derfor der bl.a. er lovgivning på dette område). Hvis det alligevel ender med at være den løsning du går efter, så ville jeg i hvert fald sørge for at den anden hest havede en spand vand tilgængelig også.

 

Jeg tænker egentlig også at der jo potentielt kan være et fysisk problem med hesten (fx nyrene) og det er det der gør at den "bliver nødt til" at drikke meget. Spørgsmålet er jo så om det smart at begrænse vandmængden. Jeg læser det som om du ikke har fået taget blodprøver endnu (siden du ikke skriver det i teksten men skriver du har rådført dig/ sankket med dyrlægen), men måske det ville være givet godt ud inden du begrænser vandindtaget.

 

Mht at du kommentere på at folk svare noget andet end det du ønsker at få råd til så skal du huske at man kun kan se det skrevne og ikke se hvad folk ellers har af erfaring eller hvordan deres hestehold er. Jeg synes da de kommer med nogle venlige svar som potentielt kunne være noget man ikke lige havde tænkt over hvis man fx ikke har så meget erfaring med hestehold (og selv erfarne folk kan jo overse noget).


Cand. Agro og hestemassør.

1
0
Svar på denne tråd
 
 12345678
Forfatter: 
Dato:  30-04-2019 11:24
Dyrlægen mener ikke der er et problem, og hun mener bare vandintaget skal minskes da det kan være skadeligt for hende at drikke i de mængder jeg mener folk må regne med en dyrlæge vil rådgive mig bedre på det punkt end den menige mand, hendes sidemand råder over 2 vandkopper som den eneste i stalden og ellers ville jeg flytte hende til en boks med ene vandkop,

Ja tonen er blevet holdt pænt men jeg frabad mig venligst svar hvis dette ikke var konstruktiv kritik og fik indtryk af at der ikke blev læst hvad jeg skrev da meget af det var emner jeg allerede havde skrevet at have udforsket med undtagelse af forslaget med vandbaljeg hvilket var et godt bud, dog desværre et jeg nok ikke kommer til at følge men det satte ideer igang som var det jeg søgte ideer til løsninger på at begrænse hendes vandindtag

Men som sagt ønsker jeg at afslutte denne tråd og vil som følge muligvis ikke svare på yderligere indlæg i denne tråd
0
1
Svar på denne tråd
 
 Begræns ikke vandindtaget uden udredning
Forfatter: 
Dato:  02-05-2019 07:06
Ud fra hvilke oplysninger du har lagt op, er det logisk at antage årsagen er de mest almindelige (som heldigvis også er godartede).

Det vil sige, at hesten leger med vand, eller drikker normalt men afløbet er stoppet og trækker vand op i stedet for at lede vand væk, eller der bliver strøet for lidt.

Hvis du bruger 3x normal strøelse og har målt hvor meget hesten drikker, og derfor er sikker på, at det vandindtaget, så er de logiske muligheder følgende.

1) Psykogen polydipsi. Dvs en vane. Normal fysiologi ift væskebalance.
2) Der er en kropslig årsag til stor urinproduktion, dvs det er umuligt at opkoncentrere urinen. Så længe man magter at følge med ved at drikke nok (og det kan være meget!), så kan kroppen håndtere sin væskebalance.
Hvis vandindtaget reduceres, bliver dyret dehydreret.

Du har ikke skrevet, at du havde målt væskeindtaget. Hvis din hest har brug for tredobbelt strøelse, drikker den måske dobbelt så meget som andre heste? Vel at mærke for at følge med urintabet, hvis det ikke bare er vane.
Hvis du reducerer indtaget til normal indtaget, og der er et kropsligt problem vil forskellen mellem tidligere indtag og det du tillader hesten at drikke være lig med den hastighed dyret bliver dehydreret...
Og så undres jeg - hvordan reducerer du indtaget på fold?
Selv hvis du fjerner alle drikkemuligheder på boks, går den vel sammen med heste på boks og kan fortsætte sin vane der, hvis det er vane?

Summa summarum.
Du har brug for at tale med dyrlæge igen.
Diverse manglende blodprøver.
Og på mennesker med psykogen polydipsi laver man tørsteprøve.

Tørsteprøve er, at man fjerner al væske.
Og så måler man osmolaritet (koncentration af alt opløst i urin) ved hver vandladning.
Hvis man kan koncentrere sin urin, stiger osmolariteten. Og urin volumen går ned.
Kan man pga et kropslig problem ikke koncentrere urinen, er osmolariteten konstant - urinvolumen bliver oppe og pga væsnetab der ikke kan erstattes stiger osmolariteten i blodet. Det er vigtigt at afbryde forsøget, hvis urin osmolariteten ikke stiger.
Sådan kort fortalt. Gad vide, om den test ikke var nem?

...

Jeg indrømmer blankt, at jeg har arbejdet som psykiater.
Men jeg blev aldrig god nok til at læse tanker, eller læse de oplysninger i en tekst, der ikke er skrevet ned.
Jeg kan kun svare baseret på de oplysninger, som du giver os.

...

Jeg har forsøgt at svare konstruktivt.
Jeg er ked af, hvis vi baseret på dine oplysninger ikke svarer de svar du vil have.
Jeg hørte engang kommentaren "the answer you ordered is currently out of stock."
Og måske ved jeg ikke engang, hvilket svar du vil have?
2
1
Svar på denne tråd
 
 Vandsjov
Forfatter: 
Dato:  05-05-2019 10:41

Min unge PRE hoppe har også haft en tendens til at lege lidt for meget med vandet i vandkoppen.... Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men jeg tror det er en form for kedsomhed. Det er dog blevet meget bedre efter at jeg har flyttet hende. Tror heller ikke, der kommer nær så meget vand ud af vandkoppen her som det sted hun stod sidste år.

 

Så måske løsningen kunne være at skrue lidt ned for vandtrykket (hvis det kan lade sig gøre). Hun skal jo nok få det vand hun har brug for. Det tager bare lidt længere tid .... :-)


Mange hilsner fra

 

Lise Andersen

 

 

Design for Pets

Hundetilbehør & Katteartikler

med fokus på lækkert design og høj kvalitet

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider