Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Dilemma om behandling
Forfatter: 
Dato:  20-02-2019 11:02

Hej

håber virkelig at i kan hjælpe mig derude, da jeg står i en virkelig kedelig situation med min skønne hoppe.

 

Min hoppe er 11 år, jeg har haft hende siden hun var 5. Hun er en normal rigtig sød hest, men kan virkelig være utilregnelig i ridning. I de 5,5 år jeg har haft hende har jeg fået 4 hjernerystelser (stadig voldsom mén af dem, og lægerne ved ikke om jeg kommer mig over dem) 2 piskesmæld og en smadret skulder.

 

jeg har gennem årene forsøgt forskellige behandlinger, da jeg troede problemet lå i ryggen. Da jeg igen faldt af i januar og lægerne forbød mig at sætte mig op igen, valgte jeg at jeg ville sætte hende til salg.

 

Jeg fik min dyrelæge ud for at undersøge hende igen, og hun foreslog at hun skulle have en caslick operation. det prøvede vi så.

 

Så dum som jeg er, forsøgte jeg igen at sætte mig op på min hest igen og blev smidt af igen. (jeg har virkelig mange smerter nu)

 

Fik Hørsholm ud i går for at få et røngten og en scanning og han fortalte han hun var hvinsk og hun havde problemer med sine æggestokke og derfor vil en caslick ikke hjælpe.

 

Han fortalte om behandlings mulighederne, som bla indebar at en rytter skal op på hende igen. Dette er jeg meget utryk ved, da jeg for det første ikke selv vil udsætte mig for mere og for det andet ikke vil udsætte andre for det jeg har oplevet. Herefter sagde han også at chancerne var små for at hun overhovedet ville blive ridehest igen.

 

Min egen dyrelæge ser lidt lysere på tingene og mener at vi sagens kan prøve de forskellige behandlings muligheder så hun kan blive ridehest igen. Hun har dog ikke læst journalerne endnu fra Hørsholm.

 

Ærlig talt så har jeg kastet håndklædet i ringen for længe siden. Har brugt meget tid og mange penge på hende, og da det er gået udover mit helbred, så er min karriee også på spil, og pengene bliver mindre. Man ved ikke endnu om jeg overhovedet kan komme normalt tilbage på arbejdsmarked.

 

Normalt ville jeg gøre alt for mine dyr, men har ikke energien til det længere, og da jeg er 30 år, vil jeg også meget gerne snart have børn og flytte, men dette må selvfølgelig udsættes, hvis jeg skal bruge mere tid på hende.

 

Mit problem er at mit hjerte og min hjerne ikke rigtig taler sammen. Jeg har det så dårligt over at skulle sige nej til behandlingerne og gøre hende til selvskabshest eller værre endnu aflive hende. Men burde jeg ikke også lytte til min krop?

 

hvad ville i gøre i min situation? og er aflivning bedre? ved ikke engang om hun ville kunne trives som selvskabs hest.

 

Håber at i kan hjælpe mit forvirret hoved.

 

Mvh Christina

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 aflivning
Forfatter: 
Dato:  20-02-2019 13:40

Hej!

Jeg ville ikke udsætte hesten for at blive solgt videre til en uvis skæbne, med alle de ting den har at slås med.

Hesten mærker ikke at blive aflivet, og du har ingen glæde af den hest.

Hvis det var mig, ville jeg få mere dårlig samvittghed over at sælge sådan en hest, som "selskabshest", end at give den fred.

Så kan du også komme videre med dit liv!!!

De bedste hilsner

Trine


Pension Rosengård

2
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ville aflive
Forfatter: 
Dato:  21-02-2019 09:56

Hej

 

Sikke en kedelig situation du er i og man må sige, at du har givet hesten en chance.

 

Jeg ville aflive hesten - også uden at have dårlig samvittighed over det. Sådan som den reagerer under ridning, så har den det jo ikke godt. Og som Rosengård skriver, du ved ikke hvad den kan blive udsat for som selskabshest. Den kan sagtens finde et dejligt sted at bo resten af sine dage, men den kan også være uheldig og blive kastebold.

 

Afliv hesten og giv den fred.

 

Mange hilsner

Kirsten


HUSK!

Kun en tåbe frygter ikke konkurrence fra en shetlandspony :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Uridelig hest.
Forfatter: 
Dato:  21-02-2019 10:10
Jeg ville under ingen omstændigheder sælge hesten videre. Enten afliv eller behold selv.

Nu skriver du, at dyrlægen mente, det var æggestokkene, der var problemet (altså hormonelt går jeg ud fra). I så fald tænker jeg, hvorfor har ingen foreslået at fjerne dem? Sterilisering burde jo efterlade hesten uden de hormonelle problemer.

Med det sagt - jeg havde formentligt aflivet. Du har forsøgt at finde og løse problemet, det er ikke lykkedes, hesten lider ikke ved en aflivning.

 

Mvh Michelle

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 hvinsk hoppe
Forfatter: 
Dato:  21-02-2019 11:21

hvinsk hoppe = død hoppe i min optik.

De kan være helt utroligt farlige ( spark, bid, uridelighed) og de har det med garanti ikke godt i deres krop.

De er heller ikke noget værd som selvskabsheste, da deres irritation i sidste ende kan gå ud over foldkammerater.

Så giv den fred

0
0
Svar på denne tråd
 
 For at være...
Forfatter: 
Dato:  21-02-2019 22:01

... Helt ærlig, så forstår jeg dig ikke. Du er gentagne gange kommet voldsomt til skade, fordi du er blevet smidt af din hest. Den hest overvejer du at sætte til salg? Er du rigtig klog? Ikke nok med, at hesten muligvis kommer til at flakke rundt indtil der er een, der forbarmer sig over den og afliver den, så vil du også udsætte en anden for at komme lige så meget (eller mere) til skade som dig selv?

 

Det bedste du kan gøre for hesten, dig selv og andre, er at aflive den, eller selv beholde den som selskabshest.

Du har gjort rigtig meget for at behandle på den, og intet har hjulpet. Der er absolut ingen grund til at have dårlig samvittighed over en aflivning. Tværtimod.

De fleste hesteejere kommer på et eller andet tidspunkt ud for at skulle aflive en hest. Det er en hård beslutning, men oftest taget i kærlighed til hesten. I sidste ende vælger man, at den ikke skal lide mere, og kan sove trygt om natten, vel vidende at man har gjort det bedste for den.

 


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

2
1
Svar på denne tråd
 
 Aflivning
Forfatter: 
Dato:  22-02-2019 09:33

Fuldstændig enig med Kirsten og IBH - der er kun én ting at gøre.

 

Og - hånden på hjertet - havde det været din veninde, som stod i situationen, og havde bedt om dit råd, hvad havde du så rådet hende til? ;)

 

Det er ikke synd for hesten at den bliver aflivet - men det kan ende med at blive synd for den, at den ikke gør. Og du skylder ærlig talt dig selv at tænke på dit helbred og din fremtid. Ingen har fortjent at blive slået til lirekassemand af en hest. Helt ærligt.

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

2
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider