Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Mug...
Forfatter: 
Dato:  31-01-2018 20:02

Hej.
Min pony har altid haft mug og jeg kan simpelthen ikke komme af med det. Har både haft dyrlæge ude og prøvet en masse forskellige mugcremer blandt andet Prob supercream, Kovaline, Wound creame, medicrup fra apotek, Blue Hors Skin Healer, Anti Crevasses og meget mere. Er der nogle af jer, som har oplevet noget lignende eller som har andre produkter man eventuelt kan bruge?

 

Jeg plejer og ordner det hver eneste dag ved først at vaske, så tørre med håndklæde og derefter med føntørre inden jeg giver creme på.

 

På forhånd mange tak :D

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor træls
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 07:41

Åh hvor træls. Muk er noget fanden har skabt . Jeg har haft succes med en blanding af kopattesalve og rødt Stalosanpulver som jeg rører sammen. Er jeg heldig kan jeg undgå at vaske. Smører det bare på, inden jeg lukker dem ud om morgenen og evt også til natten, når de våde ben, de kom ind med er tørret. Sidste år slap jeg helt for muk. Jeg troede, det var pga de var begyndt at få chiafrø, men i år er vi desværre ikke sluppet, men det er heller ikke nemt at undgå, når det pisser ned konstant .


0
0
Svar på denne tråd
 
 Zink kur fra Hippolyt
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 10:02

Min ene hest var også voldsomt plaget af muk. Hun fik en Zink kur og efter 2 uger var det væk. Nu får alle mine heste regelmæssigt en kur med microvital og vi har ikke været plaget af hudproblemer siden

2
0
Svar på denne tråd
 
 zink underskud
Forfatter: 
Dato:  01-02-2018 14:01

Hej

 

Mange heste er i zink underskud da der ikke er særligt meget zink i den danske jord.

 

Min har ikke haft skyggen af muk eller hudproblemer efter han fik en zink kur sidste vinter - til trods for utroligt våde folde i år.

 

Jeg bruget den der hedder HESTA PLUS ZINK (Fra Hippolyt)

 

Hilsen

 

Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

2
0
Svar på denne tråd
 
 blodprøve
Forfatter: 
Dato:  02-02-2018 22:21

Min havde også meget muk - de resulterede i blodforgiftning 2 gange, inden jeg fik den idé at få taget en blodprøve - den manglede selen! Så nu får hun det som tilskud og siden hun har fået det har mukken været ikke-eksisterende eller så begrænset at behandling er unødvendigt, så få taget en blodprøve og se hvad den mangler - det føles måske dyrt, men billigere end den akutte behandling af blodforgiftning ;)


Sagde Johanna

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak
Forfatter: 
Dato:  03-02-2018 21:29

Tusind tak for alle indputsne, hun har fået zinktilskud, men det har ingen forskel gjort. Jeg vil få taget en blodprøve for at tjekke hun får alle de vitaminer hun skal have.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Er du...
Forfatter: 
Dato:  04-02-2018 21:20

... Sikker på, at det er muk?

 

For et par år siden havde min hest tilbagevendende muk, som han ikke kunne slippe af med trods omhyggelig pleje.

Jeg havde dyrlæge ude og han konstaterede, at det var skab, så hesten fik en indsprøjtning og jeg fik noget, jeg skulle vaske ben i, og det hjalp.

 

Han havde ikke de typiske symptomer, hvor de stamper med benene og klør sig, men det bredte sig op ad benene, hvilket er typisk for skab. Det er mest koldblodsheste og generelt heste med meget kodehår, der får skab, men alle heste kan få det.


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

0
0
Svar på denne tråd
 
 muk...
Forfatter: 
Dato:  04-02-2018 22:04

Muk er noget som fanden har skabt, øv for hesteben.

 

Min erfaring er, at gøre ingenting (næsten) og jeg skal ikke lyde som "kloge åge", men min erfaring er, at lade hesteben være hesteben, dvs. IKKE VASKE dem.

 

I fjerner den naturlige beskyttelse, det naturlige fedt-lag som beskytter huden, ved at vaske ben, samt vand udtørrer huden,

huden bliver derefter mere sart og opfanger derfor infektioner.

 

Dvs. prøv, at laden huden være og smør den evt. med Mælke-fedt,

Parisol Mælkefedt, kan sagtens smøres på beskidte ben, det trænger ind alligevel og beskytter huden.

(vær gavmild med produktet, dvs. bare smør på)

 

Taler af erfaring, har en hest med 4 hvide ben, uden muk, som hver dag møder jord/mudder-folde.

 


1
0
Svar på denne tråd
 
 Blodprøve
Forfatter: 
Dato:  05-02-2018 10:56

Du gør det rigtige nu !! Start med at få taget en blodprøve for test af mineraler - det skal være den store der omfatter ca. 10 mineraler. Heriblandt zink og selen. Den koster ca. kr. 1000 (- og du har sikkert allerede brugt mange gange 1000 kr. på diverse salver og vaskemidler !!)

 

Jeg har selv haft problemet med min hest og han fik også mineraltilskud med højt indhold af zink og selen, da jeg vidste at vores jord og dermed græs og hø har mangel på netop disse mineraler - men det viste sig at jeg slet ikke gav nok !!!!

 

Blodprøven for knap 1½ år siden viste at han lå meget lavt (men dog lige netop over bundgrænsen) på zink og lidt under bundgrænsen for selen.

 

Jeg har derefter brugt Zink og Selen fra Agrobs (Hippolyt), som jeg købte i Tyskland, men nu kan det faktisk købes i DK, så det gør jeg fremover !

 

Jeg bruger det nu kun som "kure" med pauser ind i mellem.

 

Men det vigtigste er testen, så du kan se hvor problemet er. Så det kan kun gå for langsomt med den !!

 

Min hest har ikke haft muk-problemer siden - heller ikke i denne ultravåde vinter !! Og som en "bi-virkning" er hans hovkvalitet blevet bedre :)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et par tips
Forfatter: 
Dato:  05-02-2018 15:47

Hej,

 

Med min gamle hest var jeg gennem nogle trælse år med muk. Der var to ting, der hjalp hende. Som behandling af mukken, mens der er sår i koderne:

 

1) Jeg klippede hårene af lige omkring sårene, men KUN omkring sårene, så det var til at behandle dem. Ellers lader jeg altid hårene være, da de beskytter ret effektivt.

 

2) Vaskede med rent vand. Ingen sæbe eller andet, der kunne genere huden, og kun selve sårene. Tørrede med køkkenrulle. INGEN VASK, når huden er helet, da hårene som regel beskytter huden mod fugt, men når man vasker, kommer fugten helt ind på huden, og hvis hesten har lange hår, tørrer den meget, meget langsomt.

 

3) Smurte med Helosan. Det virkede for mig.

 

Men det, der gjorde, at den aldrig mere fik muk (havde muk i max. 3 ud af de 16 år jeg ejede den) var, at jeg blev klogere på fodring. Væk med stivelse og ned med protein, fat i et godt mineralprodukt, sørg for nok fordøjelige fibre fordelt på døgnet. Efter denne foderændring var det uigenkaldeligt slut med muk, uanset hvor meget pløre der kunne blive om vinteren.

 

Dette var mine tips. Held og lykke med din pony!

 

MVH

Jette


Nu med rød hoppe!

Og stadig synes jeg, at:

Rigtige piger rider military!

0
1
Svar på denne tråd
 
 bare et forslag
Forfatter: 
Dato:  07-02-2018 20:01

7-9-13 har aldrig haft muk på mine

 

men jeg fik en reklame for woof wears muk gamacher. de skulle være gode for at undgå muk.

prøv at læs om dem



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmm....
Forfatter: 
Dato:  14-02-2018 22:30

Som hesteejer til 4 hvide sokker:

Min tidligere hest fik en del, pga sart hud og tendens til infektioner.

Jeg måtte gi op på alt muligt @!#$ til at smørre på.

Alle 4 ben var angrebet, bagben var især slemme.

Men købte en spand Think Mud i håb om, at det ku hjælpe.

Jeg vaskede kun ben ellers, efter 3 uger, begyndte det at hjælpe.

Efter 2 måneder var det stort set væk.


HorsePhotoHolic

 


Du må stå inde for det du får ud af livet,
for der er ingen som går ud af livet i live

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Video fra SEGES
Forfatter: 
Dato:  15-02-2018 07:26

Jeg så lige en video i går, og kom til at tænke på denne tråd:

https://youtu.be/8O8c3VRntJ4

 

Måske kan den være til hjælp?

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 Sortkommen
Forfatter: 
Dato:  23-02-2018 17:32

Vi fodrer med et tilskud baseret på sortkommen for at forebygge.

Det skulle generelt have en fin effekt på MUK, skæl, dårlige hove og andre fede ting. Vi køber det ved nordic horse, og giver ca. 100 g om dagen:)

 

De fleste heste kan ikke lide det, og vores spiser det kun, fordi det er blandet i hans foder. Det har desuden er naturligt højt indhold af Magnesium, som jo heller ikke er nogen dårlig ting:)

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider