Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Ændret adfærd
Forfatter: 
Dato:  01-01-2018 18:37

hej alle sammen

 

Jeg vil gerne dele et problem med jer, som jeg længe har gået og undret mig over.

 

I sommers var vi så heldige, at efter lang tids søgen fandt vi vores drømme ejendom. Stalden blev indrettet til hestene og jeg fik mine to heste hjem i en ny lækker stor løsdrift.

 

Der er tale om to islændere. En vallak på 6 år og en hoppe på 5 år. Vallakken bestemmer uden tvivl og har ikke tidligere gået med hopper. Der var lidt start vanskeligheder, hvor han ville springe på hoppen når hun var i brunst, men det mistede han heldigvis hurtigt interessen for.

 

Nu kommer vi til problemet.

 

Vallakken er normalt ikke den nervøse type og ikke særligt letpåvirkelig, men i særdeleshed den seneste tid har han ændret adfærd. Så snart mørket falder på, så står han konsekvent og stirre med ørene fremme i en bestemt retning på folden. Det er tydeligt, at der er noget han er opmærksom på og er på vagt overfor. Hoppen reagerer overhoved ikke, men vallakken kommer feks ikke længere Ind frivilligt når de skal fodres. Når jeg går ud og henter ham følger han pænt med ind, men står hele tiden og lytter og vender sig og kigger i den retning, som han også gør når han er udenfor.

 

I de lyse timer bruger han hele folden og spiser græs og jeg oplever ikke den samme adfærd. Under ridning er der ingen ændringer og han er som han altid har været.

 

Hestene har nu boet her i 6 måneder, så tilvænnings perioden er ligesom overstået.

 

Han har tydeligt tabt sig, hvilket kun var tiltrængt, men han bør ikke tabe sig yderligere, men han finder ligesom ikke roen til at spise hans hø når jeg fodre.

 

Hvad tænker i? Bør jeg ændre noget? Feks begynde at lukke dem ind om natten for hans skyld?

 

Når de har været lukket inde så står han stadig og lytter, men ved ikke om han feks med tiden vil kunne finde roen igen i mørket, hvis de står inde.

 

Jeg har virkelig overvejet, hvad der har medført denne ændring, men jeg kan ikke regne det ud. Vi har meget vildt i området - krondyr, dådyr, ræve mv. Jeg tror simpelthen bare ikke det kan være det han reagere på. Vi leve jo så desværre også i den del af Danmark, hvor ulven også bor. Ulven er blevet observeret i vores nærområde og overvejer om det kan være den han reagere så kraftigt på og vil beskytte hoppen i mod.

 

er der andre som har oplevet noget lignende og har prøvet at afhjælpe problemet på en eller anden måde? Eller bare ideer til hvordan jeg skal tackle det?

 

Jeg kunne også godt ignorere problemet og blot give ham flere kraftfoder for at undgå vægttab, men jeg føler der er noget der plager ham

0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmm...
Forfatter: 
Dato:  03-01-2018 11:22

Har han altid gået i løsdrift eller er det noget nyt?

 

Du skriver at der er meget vildt og ulve i området, men som dig tror jeg heller ikke at det er problemet, da de jo næppe vil befinde sig i det samme område hele tiden.

 

Kan hesten være natteblind siden det kun er et problem når det er mørkt? (ved ikke hvordan det kan forklare at han kun står med hovedet i en enkelt retning og det samme når han kommer ind). Men når han står helt stille og ikke går med ind, kan det så være fordi han har svært ved at se hvor han er?

 

At han kun kigger i en enkelt retning lyder mærkeligt. Har du prøvet at tage et oversigts/ satilitkort og se hvad der ligger i den retning inden for nogle kilometer. fx en kvæg elelr svinebedrift hvor der kommer "mærkelige" lyde og lugte?

Det kan jo sagtens være at dagslyset gør at han ikke føler sig truet af det, men at det bliver "farligt" når de er mørkt.

 

Hvordan har han været i rang, når han har gået sammen med andre heste? Nogen gange bliver unge heste/ lavtrangerende heste lidt "mærkelige" hvis de pludselig kommer til at bestemme. Som om de ikke rigtig er modne nok til at påtage sig den rolle.

Når de så kun er to heste, kan det være at han føler et større ansvar for at passe på hoppen (igen forklare det ikke hvorfor han kun står i en retning).

 

Indtil du har fundet årsagen og løst det (hvis det er muligt), ville jeg tage hestene ind om natten. Forhåbentlig kan han lære at slappe af og ikke mindst få ro til at spise. Hvis det hjælper kan du jo prøve at lade dem gå ude igen til foråret.

 

Håber du finder en løsning på problemet

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak...
Forfatter: 
Dato:  03-01-2018 12:29

Først og fremmest tak for dine input :)

 

Før han blev tilredet har han gået på ungheste fold alene med læskur eller løsdrigt og efter han er blevet tilredet har haft sin egen boks. Så det med løsdrift er ikke noget nyt for ham, men det er selvfølgelig et nyt sted.

 

Jeg tror ikke han er natteblind. Han navigere fint rundt i mørket og jeg har redet ham hele gange i mørket, hvor der ikke er noget anderledes at spore.

 

Jeg har faktisk mere overvejet om det kunne være hørelsen der var noget galt med, men altså spanden med kraftfoder kan han høre på laaaang afstand, så har også slået den tanke ud igen

 

Vi har en kvæggård ca. 300-400 meter væk, hvor vi tydeligt kan høre dyrene. Dem kan vi høre hele dagen, særligt om morgenen, men ved selvfølgelig ikke, om mørket kan medføre han reagere på det.

 

Han bestemte ikke i hans gamle flok, men jeg tror han var vicesherif. Han var i hvertfald ikke en af de lavest rangerende.

 

Jeg må blive ved med at observere dem og evt. lukke dem ind om natten.

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider