Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Shetlænder sikker hø-ordning
Forfatter: 
Dato:  22-02-2017 10:53

 

Jeg har to meget forskellige ponyer.

 

Nova: Shetlænder på 7 år, 100cm i stg og trivelig. Bliver normalt fodret med Kraftur fra Amequ - 150g 2 gange dagligt og 100g Speedibeet 1 gang dagligt

 

Chanell: DSP på 29 år, 142cm i stg og har svært ved at holde huld.

 

Indtil for nylig, har de haft ad libitum adgang til wrap uden analyse i slowfeeder net både i boksen og på folden og det har faktisk fungeret fint for begge ponyer.

 

I midten af januar stod Nova så og var akut forfangen. Der er ingen ændringer sket i mit management af hende og jeg har haft hende i 3 år uden problemer med forfangenhed, så det er lidt et mysterium for både mig selv og dyrlægen, da det jo ikke lige er den oplagte årstid til forfangenhed. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke ved særlig meget om forfangenhed, men ifølge dyrlægen er det et meget mildt tilfælde og smeden snakkede noget om, at der ikke engang er blodudtrækninger i hovene, som ellers er et af de første tydelige tegn(?). Hun stod da heller ikke på den der sjove udstrakte måde, men var bare ømtået og virkede besværet ved vendinger og jeg tilkaldte dyrlægen, som også er kiropraktor, fordi jeg troede, hun havde forstrukket et eller andet som skulle rettes på plads.

 

Hun er som sagt trivelig, men på ingen måder smælderfed. Dyrlægen mente alligevel, at hun ville have godt af at tabe sig, så hun skulle på rationering af wrap. Foderet skulle skiftes til en ren vitamin/mineralblanding, som hun må få sammen med en håndfuld lucerne og Speedibeet skulle skæres helt væk.

Jeg har skiftet begge ponyer over på hø med analyse, så jeg ved så nogenlunde hvad den bette får indenbords.

 

Mit problem er så nu, hvad jeg skal gøre med hø på folden. Chanell har stadig brug for at æde så meget som overhovedet muligt, mens Nova jo helst ikke må få noget. Jeg troede, jeg havde fundet den perfekte løsning ved at skifte slowfeeder nettet ud med en kasse(en gammel fryser), der er 98 cm høj. Jeg fylder kun kassen ca 3/4 op med hø, men alligevel formår Nova at spise masser af hø ved at lave kvælningsforsøg på sig selv, men hvad gør man ikke for mad, når man er en lille sulten shetlænder

 

Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan hæve højden af fryseren, for Chanell skal helst have let adgang til høet, da hun ellers giver op. Vi har snakket om, at dele folden op i 2, så de kommer til at gå hver for sig, men det er ikke en løsning, jeg er særlig interesseret i. Min kæreste var også ude i, at vi kunne hænge et slowfeeder net i en højde, så det kun er Chanell der kan nå det, men da der ikke er såååå stor forskel på deres stangmål, så tror jeg desværre det vil gøre, at Chanell skal udvikle en girafhals, for at vi kan få nettet højt nok op til, at Nova ikke kan nå det.

 

Nogen der har idéer til, hvordan jeg kan løse mit problem?


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har samme
Forfatter: 
Dato:  23-02-2017 10:28

situation, men har valgt, at de kun får halm ad lib på fold, og så hø når de er i boksene.

 

Forfangenhed opstår fordi din hest sikkert er sukker intolerant. Dvs. den har diabetes.(EMS eller PPID - det kan afgøres med en blodprøve. De kan få diabetes medicin, hvis de har EMS og noget andet medicin hvis de har PPID)

 

Om vinteren nedsættes hestens stofskifte desuden, og den har faktisk indstillet sig på "hårde tider" mht mad.

 

Når nu den har været forfangen, så kan du være sikker på, at risiko for at det sker igen er stor - med mindre, du gør dig super umage mht foder. Du skal måle og veje hver dag, så du har helt styr på hvad den må få.

 

Pøj Pøj med det.


Lene

1
0
Svar på denne tråd
 
 Halm/Hø
Forfatter: 
Dato:  23-02-2017 12:02

 

Tak for svar

 

Jeg har desværre tre problemer med at bruge halm, som det eneste stråfoder på folden. For det første kan Chanell ikke tåle det, medmindre det er 100% støvfrit(hun har støvallergi og bronkitis).

For det andet så har jeg simpelt hen ikke plads til at opbevare det. I forvejen måtte vi lave en betydelig ommøblering af stalden, for at få plads til høet og der kan ikke presses mere ind.

For det tredie, så er Chanell temmelig småtspisende i forvejen og timerne de opholder sig i boksen er(heldigvis) for få, til at hun kan nå at æde så meget hø, som hun reelt har brug for.

 

Det er meningen, at der skal tages blodprøver på Nova, for at undersøge for EMS og PPID. Dyrlægen synes bare, at han ville spare mig pengene, hvis hun ikke blev god igen rimelig hurtigt og alligevel skulle aflives. Men ja, hun skal helt sikkert undersøges for stofskiftesygdommene

 

Jeg vejede i forvejen alle måltider på vægt, så den del er der styr på og vi har også en hø vægt, som bare ikke har været i brug før, fordi det ikke har været nødvendigt med rationering før nu. Så nu bliver der strikst vejet 3 kg hø af til slowfeedernettet i boksen og det er med vilje, jeg går et kilo under dyrlægens anbefaling på 4 kg, da hun jo i hvert fald får ædt 1 kg fra fryseren på folden.

Så foderplanen ser nu således ud 2x dagligt: 50g lucernemix fra Brogaarden og 25g gemüse-krauter vitamin- og mineral blanding fra Hippolyt og så 3 kg hø med analyse i slowfeeder net i boksen + det hun får tiltusket sig fra fryseren.

 

Jeg tror, jeg vil købe en greenguard mundkurv til hende, for så tror jeg simpelt hen, det bliver umuligt for hende at æde fra fryseren. I forvejen er det kun ved en kombination af selvmords kvælningsforsøg og en lang lille mule, der kan hapse et par strå, der så hænger fast i en større tot, der gør, at hun kan æde for meget. Og mundkurv vil jo nok være en god idé til foråret alligevel

Ikke fordi vi har ret meget græs, da vi kun har 4000kvm fold, men det er vel også stresset kort græs, der egentlig er værst?


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 Forholdsregler forfangen
Forfatter: 
Dato:  23-02-2017 21:28

Hej Karina

 

Prøv at læse denne tråd, der er gode råd om fodring og tilskudsfoder til ponyer/heste der er i risikozonen for forfangenhed.

 


Caroline
Heste er født med en fri vilje og nogen gange gør de brug af den

1
0
Svar på denne tråd
 
 stråfodder
Forfatter: 
Dato:  23-02-2017 22:36

Kan du evt hænge noget stråfoder op i et fintmasket net hun KAN nå? - eller hæve fryseren bare 10 cm så hun slet ikke kan nå? - og så igen give hende noget i shetterhøjde hun kan slow spise?

 

Greenguarden vil virke som et småtmasket net - men det kræver jo hun kan nå stråfodderet - og hvordan vil den evt kunne hænge fast i fryserkanten?

og lidt skal hun vel også have?

 

den anden mulighed er jo motion - det øger forbrændingen.....


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 Høkasse
Forfatter: 
Dato:  24-02-2017 15:44

Jeg har også to vidt forskellige heste. En shetlænder med en lidt for god appetit og en fuldblod, der går fra foderet hvis det bliver for besværligt. ;) Det giver mange grå hår.

 

Min shetlænder blev i første omgang let forfangen af wrappen, så det blev straks kasseret og udskiftet med hø og halm. Han fik de første måneder 1,5 kg hø og 0,5 kg halm på folden og det samme i boksen. Dvs. i alt 3 kg hø og 1 kg halm på 24 timer. Det skal lige siges at han altid har gået på græs om sommeren og aldrig haft en sygedag, før han blev forfangen. Han er dog oppe i alderen og mere udsat, selvom er han testet negativ for EMS og PPID.

 

Jeg tog kontakt til Brogaarden mht. ændring af foder og vi fandt en rigtig fin foderplan, der fungerede super godt.

 

Han fik følgende fordelt på 3 måltider dagligt:

150 g Fibre-Beet

300 g Safe&Sound

75 g Racing Minerals

Og så selvfølgelig ovennævnte hø og halm.

 

Kombinationen af Fibre-Beet og Safe&Sound mætter rigtig godt og danner en god bund i maven så de er mætte i længere tid.

 

Jeg kunne dog ikke lade begge mine gå sammen på daværende tidspunkt, så de blev opdelt. Shetlænderen fik en mindre fold, hvor han kunne spise i fred. Han fik sit hø og halm blandet sammen i et finmasket ned, som jeg hængte mellem 2 pæle for at gøre det lidt mere besværligt for ham at spise hurtigt. :)

Fuldbloden fik en anden fold sammen med en kammerat, der kunne tåle det samme som ham.

 

Henover de sidste par år har jeg stille og roligt trappet shetlænderen op i hø og han går nu på ad libitum uden de store problemer. Jeg skal bare sørge for at han får tilstrækkelig motion.

Vores staldmand det tidligere sted lavede en smart høkasse af en palle og så byggede han kanter på. Det gjorde det muligt for mig at købe et stort slowfeeder-net, som jeg kunne binde fast i hvert hjørne nede i kassen og på den måde sikre mig at han ikke bare foråd sig på folden.

 

Her høkasse med net og en af siderne er lavere end de andre...

Billede

 

Her deres standard høkasse med lige høje sider hele vejen rundt...

Billede

 

Når den akutte fase er overstået, så er det vigtigt at begynde at motionere dem. Jeg blev af min dyrlæge faktisk beordret til at gå på blødt underlag med min ca. 20 min. de første par måneder. Min shetlænder var så heller ikke akut forfangen og havde heller ikke de klassiske tegn, så vi slap "billigt".

 

Selvom det er øv, så ville jeg nok dele Nova og Chanell op det næste stykke tid, så der kan blive taget hensyn til hver deres behov. :) Når Nova er blevet rask og må få lidt mere at spise, kan du prøve at sætte dem sammen igen. :) Det giver dig ihvertfald lidt tid til at finde en permanent løsning. :)

 

Ellers kan du bruge billede 2 som inspiration. Det er jo muligt at lave kanterne højere og lave mindre afstand mellem brædderne. Det gør at Chanell har fri adgang til høet, mens Nova skal nippe langs siderne for at få noget ud. :)


Sagde Josephine

Med sine to soulmates og guldklumper M & N <3

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Motion..
Forfatter: 
Dato:  25-02-2017 06:48
Mit bedste bud er din pony skal have mere motion og få tabt sig..
Hø med analyse er godt, som du er på nu.

Min erfaring er generelt at du skal have fat i noget enghø fra marker der ikke har været omlagt i flere år.. gerne med tidsler og brændenælde i...

Men som først nævnt den bedste kur mod fedme og forfangenhed er altså motion og de bevæger sig jo ofte ikke så meget om vinteren end om sommeren.. så ud og gå ture med den lille &#128522;

Man bliver rig af at have heste.. dog ikke økonomisk..

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hø kasse
Forfatter: 
Dato:  25-02-2017 14:55

 

Tak for alle jeres svar

 

Ifølge dyrlægen er det for tidligt med motion endnu, så det gør vi ikke før han giver grønt lys. Og når det komme, så bliver det nok primært longering på folden, da Chanell flejner helt skråt, hvis vi tager Nova væk. Desværre står Chanell med en seneskade, der er helet, men som er sprunget op én gang, så hun må helst ikke spurte alt for meget rundt

 

Jeg kan godt skridte ture på Chanell, så planen er også, at Nova skal med som håndhest, når det lige bliver lidt bedre vejr og lyst nok til rideture. Jeg er bare spændt på, hvordan det kommer til at gå, da Nova er en lidt vågen lille dame, der springer for rigtig mange ting. Måske det bliver for svært for mig, at holde styr på både hende og Chanell på samme tid.

 

Vi har hævet fryseren yderligere og nu kan hun på ingen måde få hovedet ned i den, men Chanell vil stadig godt spise derfra, så det ser ud til at være vejen frem

Der er lidt græs på folden, som hun kan gå og pille i, når nu hun ikke kan nå høet, så jeg tror egentlig hellere, jeg vil give hende 4 kg hø i nettet i boksen. Mest fordi de står på træpiller, så i boksen har hun intet at spise, når høet er sluppet op.


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

1
0
Svar på denne tråd
 
 Løsninger
Forfatter: 
Dato:  27-02-2017 10:11

Det lyder til at du har fundet en løsning på problemet. :)

 

Jeg ville også netop hæve det Chanell spiser af.

 

 

Vi har 2 shetlændere som har et lille hus at gå ind i, der har jeg monteret en bom i åbningen så det KUN er de mindste der kan gå derind. De går sammen med en pony som er lidt højere (Russ. str.) og hendes krybbe hænger så højt at shetterne ikke kan få hovedet ned i den. ... Der har altdrig været nogen som har lovet at det er nemt at have shetlændere...

 

Der var en der viste et plastrør til hø, det var måske også en mulighed, hvis ikke fryseren kommer til at fungere. :)


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

 

You only fail

if you quit.

1
0
Svar på denne tråd
 
 stabilt blodsukker
Forfatter: 
Dato:  28-02-2017 07:57

Jeg synes ikke det lyder som en rigtig god idé, at give shetlænderen 4 kg hø nat, og "tvinge" den til at æde små spirer om dagen.

Jeg ville tværtimod skære ned til 2 kg hø om natten og så hænge et par slowfeedernet på folden, med hø, iblandet halm. Det samme om natten. Blande halm i hø-nettet.

Jeg ved godt at du har problemer med opbevaring, men du har måske en nærliggende gå, hvor du kan hente et par halmballer til iblanding til shetteren.

 

Den lille hest vil på den måde få et meget mere stabilt foderindtag og man skal huske at en god fordøjelse og et jævnt blodsukkerniveau har stor betydning for forfangenhed eller nærmere, at undgå forfangenhed.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Rosenholm
Forfatter: 
Dato:  01-03-2017 12:56

 

Rosenholm: Jeg er sådan set enig med dig, men indtil nu er det ikke lykkedes for mig at finde nogen i nærheden med ordentligt halm til salg, hvor jeg kan få lov til at nøjes med at købe et par baller. Ham jeg køber hø af har ellers godt halm, men så skal jeg købe 21 baller og det har jeg simpelt hen ikke plads til.

 

Jeg har fortsat kun givet 3 kg hø i nettet i boksen og så har jeg givet hende det sidste kilo fordelt på et par gange i løbet af dagen, hvilket kun kan lade sig gøre, da jeg går hjemme i øjeblikket. Min plan er at få købt et mindre slowfeeder-net til foldbrug i Herning og så lede videre efter halm, så jeg kan gøre som du også foreslår.

 

Jeg kan iøvrigt se, at hun stadig tiltusker sig lidt hø fra fryseren, når Chanell taber/spytter en tot hø ud(sker ofte, da hun er temmelig kræsen), så lidt kommer der da indenbords i løbet af dagen

 

Jeg har sådan et vægt målebånd og hun har tabt sig ca 20kg på 4 uger bare på foderskift og hø-rationering alene. Er det ok eller er det for lidt?

Jeg har kun haft Chanell førhen og der har problemet altid været modsat, så jeg ved ikke rigtig, hvor hurtigt de skal tabe sig.


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider