Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 vandkop tilvænning
Forfatter: 
Dato:  04-12-2016 22:10

 

Jeg har en shetlænderhoppe Nova på 6½ år, som indtil for 2 måneder siden har været vant til at få vand serveret i en spand både i boksen og på folden og sådan har det også været hos tidligere ejer. Nu har vi så fået sat vandkopper op både i stalden og på folden, for at gøre det hele nemmere for os mennesker, men hun kan overhovedet ikke finde ud af det.

 

Jeg har prøvet at præsentere hende for vandkoppen og vise hende hvordan hun bruger den flere gange og hun har set min store pony bruge den masser af gange, men lige lidt hjælper det. Hun er nærmest bange for den og den eneste gang jeg har set hende henne ved den uden min hjælp, skubbede hun til den med mulen udvendig 2 gange og da det ikke gav noget vand, så gav hun op og gik.

 

Vi har et område på vores fold, hvor der kommer en kilde op ad jorden og indtil nu har hun så bare gået ned til den og drukket af pytterne på jorden. Men området bliver så sumpet her om vinteren, at det bliver farligt for hestene. Det første år vi boede her, vidste vi ikke, at det blev SÅ slemt og det resulterede i, at den store pony hang så meget fast i sumpen, at hun pådrog sig en seneskade, det har taget hende 2 år at komme sig over. Derfor hegner vi det af om vinteren og det blev gjort sidste weekend. Men nu er problemet jo så, at Nova ikke længere har adgang til sit naturlige vandhul og stadig ikke kan finde ud af at bruge vandkoppen.

 

Hva dælan gør jeg? Skal jeg bare være stædig og så skal hun nok finde ud af det, når hun bliver tørstig nok? Jeg er meget modstander af at give op og sætte en spand ud til hende, fordi jeg længe har ønsket mig vandkopper, men altså, jeg vil jo heller ikke have at ponyen dør af tørst/dehydrering.

 

Hvordan lærer man en voksen pony at bruge en vandkop?


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ingen anelse?
Forfatter: 
Dato:  04-12-2016 23:24
Men jeg tror, at jeg havde smurt klappen (som hesten skal skubbe til) ind i sirup.

Så lukke en sulten hest ind og vise, at der er noget lækkert.
Så er den top motiveret til at skubbe til klappen.

Det mindre klistrede alternativ, som jeg kommer i tanke om, at vi brugte til barndommens kvier, er at mennesket ofte skubber til klappen. Så er der altid tilgængelig vand. En dag skubber dyret selv til klappen, hovedet går op. Dyret skuler lidt til koppen, tænker over lyden og bestemmer sig for, at der er mere vand dernede og drikker videre.

Hvis du er 100% sikker på, at den ikke drikker overhovedet af koppen er jeg overrasket men dyret må jo så blive tilbudt noget vand på anden måde.

... Men jeg har ikke prøvet det selv.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ingen anelse?
Forfatter: 
Dato:  04-12-2016 23:24
Men jeg tror, at jeg havde smurt klappen (som hesten skal skubbe til) ind i sirup.

Så lukke en sulten hest ind og vise, at der er noget lækkert.
Så er den top motiveret til at skubbe til klappen.

Det mindre klistrede alternativ, som jeg kommer i tanke om, at vi brugte til barndommens kvier, er at mennesket ofte skubber til klappen. Så er der altid tilgængelig vand. En dag skubber dyret selv til klappen, hovedet går op. Dyret skuler lidt til koppen, tænker over lyden og bestemmer sig for, at der er mere vand dernede og drikker videre.

Hvis du er 100% sikker på, at den ikke drikker overhovedet af koppen er jeg overrasket men dyret må jo så blive tilbudt noget vand på anden måde.

... Men jeg har ikke prøvet det selv.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor lænnge
Forfatter: 
Dato:  05-12-2016 05:32

Da min himmelhest blev præsenteret for nye vandkopper, altså ikke at skulle drikke fra en, men en anden slags, der måtte vi give op og skifte til nogle andre, for han lærte det ikke.

 

Staldejer var dybt overrasket for i de 40+ år han havde haft med heste at vøre havde han ikke oplevet noget lignende.

 

Så måske det er en anden vandkop der skal til? Vi skiftede fra sådan en flad stor "klap" til en med pind, da det gav mindre lyd og mindre sprøjten med vand.

 

Har de først haft en dårlig oplevelse med koppen, så er det svært at tilvænne igen :)


Med venlig hilsen

Karen

 

Tilbyder international Negle uddannelse og Negle kurser i kunstige negle og nailart, samt salg af produkter til kunstige negle og pleje af naturneglen.

 

http://www.magnail.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vand vand
Forfatter: 
Dato:  05-12-2016 08:20

Jeg har gjort det, at fylde koppen helt op med vand. Så der kan drikkes uden, at der kommer lyd. Når så koppen er Tom, ved hesten at det er dér, der er vand. Så plejer de at begynde at mosle lidt rundt med det resultat at de skubber til pladen. Og efter et par gange finder de som regel ud af, at lyden ikke er farlig. Men du skal nok fylde koppen nogle gange, så den forstår at der kan drikkes af den.

Sidste løsning kan være at skifte koppen ud til én med flyder. Dvs den fylder automatisk op, når vandstanden er faldet under et vist niveau.

 

Venlig hilsen

Mia F.


Do not corner something that you know is meaner than you.

...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vandkop
Forfatter: 
Dato:  06-12-2016 10:52

Tak for svar

 

Doctor Who: Super idé med sirup på klappen

Det skal helt sikkert afprøves, for den lille shetter er som shettere er flest = meget madglad, så der er stor chance for, at det vil få hende bedre stemt overfor vandkoppen

 

Og for lige at dæmpe din bekymring, så sørger vi selvfølgelig for at vandkop både ude og inde er helt fyldt flere gange dagligt, både så hun kan se hvor vandet er, men også så hun får vand. Derudover så er hun så "heldig", at vi er nødt til at koble vandkoppen på folden fra ved frost, hvilket er sket 3-4 gange den sidste halvanden uges tid og så får de vand i en spand på gammeldaws manér

 

Karen og Mia: Vi har overvejet at udskifte vandkoppen på folden til en med flyder, for sådan en kan hun godt finde ud af at drikke af. Det har de nemlig haft før vandkoppen kom op, hvor vi havde en palletank med vand i, hvor der så var sat en vandkop på med flyder og det fungerede fint for hende.

Dog skulle vi hele tiden holde øje med, om der kom alger i vandet i tanken, for så skulle alt vandet smides ud(dyrt!), eller også skulle den kun fyldes lidt men ofte og det var derfor ønsket om en "rigtig" vandkop kom.


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gulerødder
Forfatter: 
Dato:  07-12-2016 20:12

Når jeg har haft nogle der skulle lære at drikke af vandkop har jeg brugt gulerødder. Masser af dem i vandkoppen, og så plejer de fleste heste at bakse så meget rundt i vandkoppen at de får den aktiveret og finder ud af at der kommer vand.

 

Har endnu ikke haft en der ikke har lært det - men hos nogle har det kostet et helt kilo inden den var der

 


Mvh

Mette

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Flyder
Forfatter: 
Dato:  09-12-2016 01:01

Min ene hest var jeg nødt til at vande med spand længe, hun ville bare ikke drikke af vandkop, alle trix blev prøvet.

Efter staldejer havde set på det i et år, hængte han en vandkop med flyder op, jeg fyldte den med æblejuice - og siden da har hun drukket OG vandet sit hø.

Er vi i byen har vi spand med, det er kun vandkopper med flyder der duer.

Hun har også en lidt anderledes måde at drikke på, idet hun tager hele underlæben under vandoverfladen når hun drikker.

 

Skal der trykkes på noget, uanset hvor lidt - så suger hun kun det op der allerede er i vandkoppen.

Og hun er ellers ikke uden talenter og opfindsomhed, når der skal findes løsninger på åbning af døre, bindes knuder op ol.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vandkop med flyder
Forfatter: 
Dato:  10-12-2016 09:11

En vandkop med flyder til stalden er nærmest identisk med de andre, der mangler bare klappen til at trykke på. Vi har også haft sådan en model hest der absolut ikke kunne finde ud af at trykke på klappen. Vi havde ikke tænkt over det da vi sendte hende til hingst, til alt held havde de opdaget det og de havde en anden stald med en andne type vandkopper.

Billede

 

Man skal bare huske at gøre rent bag klappen et par gange om året.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

Flere Welsh Mountain plage med særdeles god afstamning sælges

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Update
Forfatter: 
Dato:  13-12-2016 11:54

 

Lille Nova er så småt begyndt at forstå pointen med vandkoppen

 

Hun er bedre venner med den på folden end den i hendes boks, da de er lidt forskelllige. Den på folden er en ældre model, hvor klappen sidder ret fladt ind mod bagkanten af koppen og så når den helt ned i bunden, hvor den i stalden er helt ny og klappen stikker ud fra bagkanten og så går den kun 2/3 ned til bunden af koppen.

 

I boksen er det som om, at fordi hendes mule er så lille, så trykker hun ikke automatisk på klappen, når hun drikker, fordi hele hendes mule kan være i bunden af koppen, uden at hun røre klappen. Så hun skal tage hovedet op for at trykke på klappen og det lykkes hende også engang imellem at ramme "rigtig", men andre gange får hun skubbet til klappen på vej opad, så den nærmest står vandret ud fra bagkanten og så kan hun ikke få den ned på plads igen. På folden har hun ingen problemer med at trykke rigtigt på klappen, da hun nærmest gør det automatisk, når hun stikker mulen ned i vandkoppen, fordi klappen når helt ned i bunden.

 

Vi har desværre ikke flere af den ældre model og jeg tror ikke jeg kan købe den nogen steder, da det var en der sad i stalden, da vi flyttede ind. Stalden var fra dengang man havde 5 køer, høns, roer og en enkelt gris i den samme stald og vi har så renoveret det og lavet om til en ponystald med ens gulvhøjde over det hele.

 

Så jeg overvejer, om vi alligevel skal sætte den gamle foldvandkop med flyder i hendes boks, for jeg synes det er lidt synd, at hun egentlig har fanget idéen med hvordan man får vand og så lykkes det alligevel ikke hver gang, fordi vandkoppen ikke er konstrueret til små shetlænder muler.

 


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider