Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Foling Alarm M. AI: HJÆLP OS
Forfatter: 
Dato:  18-10-2019 11:06

Hej Alle

Vi arbejder med et projekt - Et kamera, som ved hjælp af kunstig intelligens kan læse om en hoppe gør signaler til at fole eller foler, og ud fra det giver alarm til telefon. En 2i1 løsning, hvor der er alarm ved signal for foling samt et kamera, som gør det muligt at følge hoppen.

Ideen er opstået fordi en veninde, der er hesteejer synes, vi skulle anvende kunstig intelligens til at aflæse en hoppes signaler før og under foling, i stedet for at hoppen skulle "påmonteres" alarm. Hvad hun anså som et problem der gav unødig stress til både ejer samt hest.

Vi vil rigtig gerne have jeres input til projektet:
- Er der et reelt behov for at alternativer til den nuværende overvågning af en drægtig hoppe ?

- Hvis du skulle have en drægtig hoppe som snart skal fole, er vi meget interesseret i at teste løsningen. Vi er godt klar over at det er uden for "sæson". :0)

Alle gode råd og kommentarer er mere end velkommen.

Ideen arbejder vi så småt på og den skal snart i første live-test, men hvis du er interesseret kan du følge os på hjemmesiden www.vifa.ai.
Visuel Intelligent Foaling Alarm.

Mange tak for jeres tid samt input
God Weekend

Mvh Rune & Niclas

0
1
Svar på denne tråd
 
 Spændende
Forfatter: 
Dato:  19-10-2019 08:43

Det lyder spændende men også udfordrende. Jeg har gennem årene fået 100+ føl, de sidste mange år har vi kombineret en folingsalarm der reagerer på sved med overvågning, dvs når alarmen giver lyd, så kigger vi med på overvågningen, eventuelt går vi en gang i stalden og ser hvordan status er, og derefter kigger vi med på overvågningen så får de fred igen indtil det er lige oppe over.

 

Min erfaring er at hopperne sjældent opfører sig ens, sidste år havde vi førstegangsfolende hoppe (læs: en hoppe hvor tilstedeværelse/hjælp kan være essentielt). Alarmen gik 2.10, jeg kigger på skærmen INGENTING, hoppen står tilsyneladende og sover i hjørnet af boksen. Jeg vælger at kigge ud til hende, hun er rimeligt varm, så ringer til minad som er på arbejde, vi har en aftale om at han skal komme hjem, da det jo en en ung hoppe. Først en halv time senere begyndte hun at gå lidt rundt, lagde sig ned og folede samtidig med at min mand kom hjem

 

For nogle år siden havde vi en anden førstegangsfolende hoppe, hun jokkede rundt i boksen allerede 2-3 dage før foling, lagde sig flere gange ned også på siden, havde generelt meget ondt af sig selv og tydeligt plukveer.

 

Så jeg tænker at jeres system i første tilfælde først vil give alarm i sidste øjeblik og i andet tilfælde vil give flere fejlalarmer, men det vil det nok have til fælles med de andre tilgængelige alarmer.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

0
1
Svar på denne tråd
 
 Folingsalarm
Forfatter: 
Dato:  19-10-2019 14:50

Tak for input, det er vi glade for.

 

Vores løsninger er med 2 forskellige alarmer, den hvor foling er gået igang (stadie 1 og frem). Den anden alarm baserer sig på adfærden (et "gæt" på at det kan være snart), vi anvender ting som viser urolig adfærd m.m. Når du tænker adfærd hvad ville du så sige oftest indikerer adfærden for mulig snarlig foling (før stadie 1) ?

Alarmen som giver varsel omkring en adfærd der indikerer foling snarligt, tænker vi så vil betyde at brugeren bruger kameraet og vurderer situationen. Netop fordi som du siger er der ingen opskrift på adfærd op til foling. (Jeg er ingen specialist, har blot set utallige videoer samt billeder, som løsningen er bygget på).

 

Jeg vil kalde modellen for en "usleben diamant", som så tilpasses ved sparring med folk der er klogere end os, hvad angår heste, deres adfærd samt foling.

 

Vil det være ok med nogle fejlalarmer når man gætter på at foling måske snart er på vej ? Jeg tænker når foling er begyndt rammer vi ret godt.

 

Mvh Rune

0
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider