Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Inspiration til valg af hingst..
Forfatter: 
Dato:  09-10-2018 19:31

Hej kloge avlere!

 

Jeg håber i vil hjælpe med lidt inspiration til valg af hingst. Jeg går lidt og leger med tanken om at ifole min hoppe til foråret, men jeg ved ikke super meget om avl helt generelt. Jeg ved godt hvad mit øje kan lide, men hvad der passer til hoppen er lidt en anden sag

 

Hun er sat godt sammen og bevæger sig rigtig godt, men dog er hun en lille smule smal og jeg kunne godt ønske mig lidt mere fylde og eventuelt lidt højde. (Hun er ca. 167cm) Derudover skal det være en hingst med en fornuftig bestillig og stærke ben og hove. (Min egen har desværre en forholdsvis lang sygdomshistorie i en alder af bare 6 år )

 

Dog er det absolut aller vigtigste er en hingst, der kan bidrage med ridelighed da min hoppe absolut ikke er den nemmeste hest under rytter.

 

Gangarterne er lidt mindre i fokus da hun bevæger sig rigtig godt (måske også mere end rigeligt for mine evner), men jeg kunne personligt godt ønske mig lidt mere "knæ".

 

Hendes afstamning er:

F: Gørklintgårs santos

MF: Sandro Hit

 

Hvis i mangler yderligere info må i sige til

 

Mvh. Cecilie

0
0
Svar på denne tråd
 
 svar...
Forfatter: 
Dato:  09-10-2018 20:55

Lyder spændende :)

Jeg er selv ny avler, min 6 årige hoppe blev i vinters skadet for 3 gang, så jeg valgte at sætte hende i fol og give hende 1½ års ro fra ridningen.

Jeg har aldrig før avlet, fulgt lidt med på sidelinjen, men ikke super meget og altid kun været rytter.

 

Jeg lavede en liste med kriterier og overvejelser, hvad ønskede jeg og hvad ønskede jeg bestemt ikke.

 

Min hoppe lyder lidt som din. 165, små spinkle ben. Hun er efter olymbrio, utrolig rar og ridelig men ekstremt vågen og opmærksom.

 

Jeg startede med at sortere hollænderne fra pga temperament. Der skal ikke mere jazz i hende ;)

 

Pga hendes mange skader ville jeg gerne det blev en hingst der selv er uddannet til GP og vist den kunne holde dertil.

Samtidig ville jeg gerne se dens afkom under rytter for at se hvilken ridelighed den giver videre. Dette gjorde også at hingsten skulle have lidt alder.

Jeg lagde også meget vægt på hvad rytterne sagde om disse afkom.

Jeg har søgt nettet tyndt efter afkom af diverse hingste for at se om det er den type jeg kunne lide.

 

Ekstreriørmæssigt lagde jeg vægt på der godt måtte være lidt størrelse og gode solide korrekte ben.

 

Så bestemt hingst kan jeg ikke anbefale dig, men jeg kan anbefale dig at lave nogle kriterier. Bare det jeg ville finde en GP hingst sorterede rigtig mange fra. DK har mange spændende unge hingste men de er endnu kun på vej op.

Ligeledes blev mange sorteret fra da jeg ikke ønsker KWPN på hende.

Så lav en liste, har du lige så skrappe krav som mig bliver valget lettere.

 

Jeg var heldig, min hoppe kom i fol i aller første forsøg uden problemer overhovedet. Nu krydser jeg bare fingre for heldet fortsætter og der sidst i marts/start april kommer et velskabt sundt føl efter Floriscount til verden, behøver jeg nævne jeg glæder mig ;)

 

Held og lykke med projektet, det er en meget spændende verden du bevæger dig ind i :)


Mvh Stinne c",)

 

Dressage is dancing with my best friend...

1
0
Svar på denne tråd
 
 Gode tips!
Forfatter: 
Dato:  09-10-2018 22:04

Tak for dit input Stinne og hvor er det spændende med den lille følle til foråret! Dejligt at høre der er andre med uheldige ungheste. Min egen står desværre formentligt overfor den tredje gaffelbåndsskade i sit liv og jeg må indrømme det sætter tanker igang, selvom jeg på ingen måde er klar til give op på hende som ridehest.

 

Jeg skal helt sikker have lavet en meget detaljeret liste over hvad jeg ønsker og ikke ønsker. Jeg har været lidt i vildret for hvordan jeg skulle vurdere holdbarheden, men rigtig god ide at kigge på hvor langt hingstene selv er kommet i sporten så har man jo en slags mål, tak! :)

 

Jeg er ret glad for hendes temperament i forhold til at hun absolut ikke er bange for noget og tager alt hun møder i stiv arm, men stadig med tilpas tænding/power til dressurbanen. Dog ønsker jeg virkeligt et afkom, der er noget lettere i ridning.

 

Gode input er stadig velkomne, mon ikke der sidder nogen derude med et godt overblik over hingstene og som kan komme med andre gode råd. Alt modtages med kyshånd.

0
0
Svar på denne tråd
 
 svar...
Forfatter: 
Dato:  09-10-2018 22:17

Øv hvor trist at høre, det er desværre også gaffelbåndet der driller min, svært at være optimistisk om fremtiden når de er så unge og endnu ikke har vist det de skulle i sporten.

 

Kig evt. på F blod, det skulle give meget ridelighed. S blod skal du holde dig fra, de skulle eftersigende være lidt sværere.. af hvad jeg har hørt.. Og det har du jo allerede 2 gange i din ;)

Farell overvejede jeg meget, han var bare lige ung nok endnu. Men jeg har kun hørt positivt om hans afkom. Dem der er kommet under sadel her til sommer skulle være enormt ridelige. Skal min hoppe i fol igen står han højt i min overvejelse.

 

Pøj pøj med det. Både med avl og en fremtid som ridehest, lad os tro på tid kan gøre dem godt :)


Mvh Stinne c",)

 

Dressage is dancing with my best friend...

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ridelighed
Forfatter: 
Dato:  10-10-2018 05:30

Mojn

 

Jeg er ikke en gammel erfaren avler med super mange afkom men vil alligevel gerne give et par bud på GP hingste med ridelige afkom.

 

Fidertanz er min absolutte farvorit. Han er far til min egen ridehest men også en lang række af andre som kaldes ridelige.

Delatio fra PS går også GP. Han har ikke lavet så mange afkom da han har været ridehest i Holland fra han var4 til 10 år.

Min lille nye fra i år ved jeg ikke noget om rideligheden på men smuk er han

Billede

En treide hingst som skulle give ridelighed er Dante Weltino som Terese Nilshagen rider utroligt smukt.

 

Mvh Helle Klahn

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Revolution...
Forfatter: 
Dato:  15-10-2018 23:12

Tror en hingst som Revolution kan give det du ønsker, prøv at læs obligatorisk følbedømmelse på føl efter ham, og så har hingsten allerede i ung alder vist at den selv kan gå, senest i weekenden hvor den vinder 5 års finalen med 4 10-taller for henholdsvis trav, galop, ridelighed og kapacitet.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dressurblod
Forfatter: 
Dato:  16-10-2018 06:53

Jeg vil ikke komme med et bud, men derimod med nogle gode råd.

 

Du har to gange Sandro Hit i din hoppe, han giver nogle stærke og svage sider. Normalt giver han gode lemmer, vågent temperament og så er han rent springblod så han giver lange bagben. Så jeg vil kigge efter en hingst med rent tysk dressurblod og en hingst med et lidt mere afdæmpet temperament.

 

Når du har udvalgt et par stykker, det skal helt gøres inden så længe, så find ud af hvor de hingstestationer der ejer dem har hingstedage, og så kør en tur og se hingstene IRL inden du træffer det endelige valg. Vi bliver oftest bekræftet i vores valg, men et par gange har vi også valgt fra når vi har set dem fx har videoen pyntet mere end hingsten kan leve op til, eller temperamentet er ikke som forventet.

 

Ridelighed? Så tænker jeg Rubinstein, Donnerhall og faktisk også Lauries Crusador xx. Ingen af dem lever i dag, men deres gener lever i allerhøjeste grad videre


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider