Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Hoppe foler tidligt
Forfatter: 
Dato:  21-03-2017 07:48

Jeg har en welsh hoppe, som åbenbart ikke vil bære rundt på føl i længere tid en højst nødvendigt Sidste år fik hun sit første føl, og der folede hun uden varsel 12 dage før termin. Heldigvis afprøvede vi folealarmen lige den nat, så vi opdagede det. Hun er ifol igen, med termin den 13.4, men hun er ved at være godt klar, så jeg forventer føl her om en uges tid. Men Så er det jo 14 dage før termin...

Jeg har et par gange fået meget tidlig fødte føl (hhv. 23 og 28 dage før termin), men da var det hhv. en gammel hoppe og pga. sygdom hos hoppen, at hun folede før. Og føllet der var født 28 dage før, var bestemt ikke bagt færdig. Det overlevede og er ok i dag som 4års, men det er ikke noget jeg ønsker opleve igen. Og i sommermånederne går de tit også lige lidt kortere.

 

Men en hoppe der kontinuerligt går kortere og kortere tid, kan jeg risikere at hun begynder at gå 'for kort tid'? Eller skal jeg bare forvente, at det har hun helt styr på?


Stutteri Sejlstrup

Avl af welsh sec. A og sec. F

 

www.facebook.com/sejlstrup/

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fole for tidligt
Forfatter: 
Dato:  21-03-2017 21:39

For mine hopper er 12 dage før termin ikke for tidligt, op til 3 uger altså 21 dage plejer ikke at være et problem, men tidligere end det har jeg haft samme erfaring som dig, føllet var simpelthen ikke færdigbagt, knoglerne var bløde.

 

Jeg lånte for mange mange år siden en hoppe af en veninde, første føl kom 7 dage før termin, det var der jo ikke de store problemer i. Da hun ventede nummer to havde vi smed 3 uger før hendes termin, og der kom føllet få timer efter at dyrlægen var kørt. Da jeg fik det sidste føl på hende kom det 4 uger før termin, der havde hun ikke mælk og føllet kunne ikke står op, så vi måtte flaske den op. Knoglerne var bløde så det kostede en del penge at få rettet benene op. Desværre måtte han aflives senere pga en skade, så han blev aldrig voksen.

 

Så fik min veninde hoppen hjem igen, og hoppen fik lavet en Caslick, så hun folede faktisk igen 7 dage før termin, hun fik 2 føl derefter som kom en lille smule tidligere hver gang, men slet ikke så tidligt som den sidste jeg fik.

 

Men med sådan en hoppe vil jeg nok regne drægtighedslængden ud i dage og ikke måneder, altså hvor mange dage der er gået fra sidste bedækningsdag til foling.

 

Jeg havde en hoppe som folede fra 315 til 332 dage efter sidste bedækning, 334-5 dage svarer til 11 mdr, de fleste af hendes føl kom på 324-5 dage, dvs 10 dage før termin. Den der kom efter 315 dage var både stor og veludviklet.

 

Men modsat dig er jeg mere bekymret hvis min hoppe går længere og længere, da det kan være tegn på at der er noget galt, så føllet er længere tid om at blive færdigudviklet.


Mvh. Charlotte

 

"Züchten heißt, in Generationen zu denken"

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 For tidligt
Forfatter: 
Dato:  22-03-2017 14:14

Som Charlotte anser jeg heller ikke føl der kommer 2-3 uger før termin som værende for tidligt på færde.

 

Jeg har været ude for, at alle i en bestemt hoppestamme konsekvent foler ca. 14 dage før termin.

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Ponyerne
Forfatter: 
Dato:  23-03-2017 08:39

Herhjemme foler stort set altid 1-2 uger før termin og her er tale om januar og februar føl. Tænker de også ville komme endnu tidligere hvis det var sommer føl


 

 

www.stenhedegard.dk

 

Horselux hestefoder og Blue Hors totalpleje

 

samt Staldren Jorenku

 

Bedækning v/ welsh hingste tilbydes

 

Welsh føl sælges, venter to i 2017

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider