Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 L linje? B linje R linje?? (Betydning)
Forfatter: 
Dato:  29-05-2012 22:06

Hej HN! ;)

 

Mange af jer herinde er super kloge og kan helt sikkert svarer mig på dette spørgsmål.

 

Nu har jeg flere steder læst om R linje, B linje, L linjen m.m.

BH. Romanov skulle vist nok være ud af en R linje.

 

Men hvad betyder det helt præcist??

Og hvilken Hingste hører under hvilken linjer?

 

Fx. har jeg hørt at

 

BH. Romanov er fra R

BELLISIMO M er fra B

Tailormade Lancelot er fra L

 

Og er det "kun" inden for dressur, der er disse linjer??

 

Ved godt det sikkert er et dumt spørgsmål.. Meeen en klog gammel mand sagde engang til mig. "der findes ingen dumme spørgsmål. Kun dumme svar" Og det tror jeg på ;)

 

Mv. Sommerstegte helene fra Horsens! ;)


Drøm som du lever forevig - lev som det er din sidste dag. Camilla Moos Enemark 1980 - 2012

1
0
Svar på denne tråd
 
 B Blod ...
Forfatter: 
Dato:  29-05-2012 22:18

R-blod er ud af rubinstein og den vej bagud (så vidt jeg husker)

B er Brentano II

D er Donnerhall

W er Weltmeyer

G er Graf top (mener jeg)

 

Der er måske flere, men dem jeg er bekendt med er via hannoveraner.

 

Lancelot er holstener og er måske ud af en bestemt stamme der, det ved Annette herinde sikkert.

 

Men stammer er oftest via hoppelinjen

 

Hvor det med blod er via fader siden

 




Beklager taste og stavefejl


www.stenhedegard.dk


Halmpiller sælges



Ungheste sælges, 0, 1, 2 og 3 års drenge

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hingstelinier
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 07:43

Metjen's forslag er næsten korrekt.

 

A er trakehnerhingsten Abglanz, som er liniegrundlægger i Hannover via sin søn Absatz (hann/D)

 

B er Bolero (hann/D), far til Brentano II og farfar til Belissimo M og Breitling W

 

C er hhv Cottage Son xx og Cor de la Bryere, begge med udgangspunkt i Holsten (S)

 

D er Donnerhall (oldb/D)

 

E er Espri (hann/S)

 

F er Furioso II bl.a. sønnesønnen Florestan (westph/D) og sønnen For Pleasure (hann/S)

 

G er Goldfisch II, far til Gotthard og farfar til Grande

 

L er Ladykiller xx (holst/S) og Lauries Crusador xx (hann/D)

 

R er Ramzes, stamfar til Rubinstein (westph/D) og Ramiro (holst/S)

 

S er Sandro især via sønnesønnen Sandro Hit og så har Stakkato fået den gamle linie fra trakehnerhingsten Semper Idem tilbage på "landkortet"

 

W er idag Weltmeyer, som nærmest har udkonkurreret de andre efterkommere af Flügeladjudant

 

Det var hvad der lige faldt mig ind.


Mvh. Charlotte


Avl er som en bustur,
ingen ved hvem der står af ved næste stoppested.


Sælges:


Lille allround-vallak

1
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 08:37

Interessant!

 

Charlotte og andre gamle avlere som har erfaringer mht linjerne :

Er der nogle kombinationer som især "fungerer" godt?

 

Jeg har selv brugt Don Bolero fordi i ham var der D & B, to linjer som jeg har forstået hver har givet gode dressurheste og overvejer en hingst som har D & B blod i sig

 

Det skal siges at jeg avler palomino og mine hopper er ikke ud af varmblod..så de linjer kan kun tilføres via hingsteblodet som bliver kombineret med hopper med højt indhold af xx, og ox blod. De har ca 80 % forædlerblod.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hingste linier
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 12:46

Charlotte har sådan set fået dem alle godt med, dog vil jeg sige, at lige med L - Ladykiller xx, der bør der nok stå både S og D udfor.

 

Meget L-blod virker rigtig godt i dressuravlen, specielt hvis man tager udfra Landgraf, som sammen med Lord jo er de to Ladykiller xx sønner, der har sat L-blodet på verdenskortet.

 

Holstenerne har også helt rigtig to C-linier, hvis man kan sige det sådan, og som Charlotte siger ud af Cor de la Bryere og Cottage Son xx.

 

Cottage Son xx

 

Den mest anerkendte hingste ud af Cottage Son xx linien er jo nok Capitol. Han er efter Capitano, som har Cottage Son xx sønnen Corporal som far.

 

De mest kendte Capitol hingste afkom er jo nok Cassini I og II, Carthago, Cardento, Carano, Casino, Clearway, C-Indoctro, Calato, Carolus, Camepesino, Cento og ja der er mange flere :-)

 

Cor de la Bryere

 

Den anden C-linie i Holsten, er jo så efter Cor de la Bryere, en hingst nok alle kender til, lige meget om man avler eller ej.

 

Han har jo om nogen leveret avlspræstationer på stribe, og et hav af gode sønner også. Her bør jo lige netop de fem Calypso sønner nævnes, altså fem helbrødre, alle godkendt til avl. Den mest anerkendte og bedste af de fem, vil jeg mene er Calypso I og II, som man også finder i mange afstamninger.

 

De tre Caletto brødre, er også hingste der har været med til at sætte Cor de la Bryere på avls verdenskortet. Her er Caletto I mest brugt, men i følge de gamle kloge avlerer, er det Caletto II som har virket bedst. Han fik desværre ikke mange år i avlen, inden han afgik. Derfor finder man ham ikke så meget i de forskellige stamtavler. Personligt går jeg efter Caletto blodet, det er klart det Cor de blod jeg helst vil have ind, og helst via Caletto II, men også gerne Caletto I.

 

Corrado I er klart også en af de betydningsfulde Cor de sønner, som slet ikke må forglemmes. Hnn har ligeledes en helbror. Cicero synes jeg også fortjener at blive nævnt, her hjemme kender vi ham jo bla. igennem Churchill. Men der er rigtig mange hingst ud af Cor de også.

 

Her hjemme har vi jo hingste som Come Back og Casir Ask, som er ud af Cor de, og lige netop med Casir Ask, der kombinerer man jo de to store C-linier. Hans mormor er U-Capitola, som er helsøster til Capitol brødrene. Han har jo så også Landgraf som morfar, så her må man jo sige man får alle tre store linier kombineret, og ud af en stærk hoppestamme.

 

Ladykiller xx

 

Den tredje store hingstelinie er jo som sagt Ladykiller xx, hvor man jo ikke kan komme uden om Landgraf og Lord som de to mest anerkendte sønner.

 

Her er der også et hav af andre kåret sønner. Bla. Leander, som er far til Lagano, en hingst som virkelig satte sit aftryk i den danske avl, selvom han blev brugt alt for lidt. Lucky Light er bla. efter ham.

 

Lorcano er også en Lord søn, som vi kender her hjemmefra.

 

Ellers kan nævnes Lagos, Lorenz og Liostro.

 

Landgraf I

 

Landgraf I er jo for mig tæt på en ener, en helt fantastisk hingst der har lavet super meget godt, i både spring og dressur avlen. Personligt ville jeg gerne have vi fik noget mere Landgraf blod hjem i avlen igen. Det er i mine øjne garanti for højtstillethed, ridelighed, vilje og tre gode gangarter.

 

Der er så mange betydningsfulde Landgraf I sønner i avlen, men nogen af dem jeg mener der bør fremhæves er.

 

Landadel er vist svær at komme uden om, han har ligesom sin far og farfar lavet utrolig mange gode afkom. Bla. Landor S, Landjonker der har virker godt i den Hollandske springavl.

 

Her hjemme har vi ham via sønnen Solos Landtinus, og han er også farfar til Luganer via Landclassic. En springhingst, der egentlig fortjener at blive brugt lidt mere i den danske springavl. Han blev bla. blev nummer to ved det Danske Mesterskab sidste år med hans rytter og ejer Rikke Haastrup. Han er desuden godkendt i Zangersheide, det bliver man altså kun hvis man kan springe :-)

 

Lacapo via sin søn Flemmingh, som jo virkelig har sat sit præg på den Hollandske avl, specielt dressur avl.

 

Linaro endnu en Landgraf I søn som har gjort det rigtig godt i avlen, både i Tyskland, Danmark og USA. Han er selv fløjhingst og Materialprøve vinder, og har lavet flere kåret hingste og gode konkurrence heste. Her hjemme er han bla. far til Linardo som var fløjhingst tre år i træk, super velgående og springende hest, som idag går S-spring. Desværre blev han også brugt alt for lidt i avlen. Han er desuden morfar til Lertevangs Colier og Escapology T.

 

Lancer II er også en af de Landgraf I sønner der har gjort det godt. Her hjemme kender vi ham nok bedst via sønnen Lamont, som blev købt til Danmark efter han gik fløj ved kåringen i Holsten.

 

Leandro er også en søn man ikke kan komme helt uden om. Igen her hjemme kan nævnes BH Leredo. Levisto er jo nok den bedste af hans sønner, sådan lige umiddelbart. Desuden er han faktisk også far til Le Noir, en holstener med Caletto I på morsiden, der går GP dressur og som lige i den forgangne weekend vandt både en GP og GP Kür ved det firstjernet dressur stævne i Wiesbaden.

 

Lasino igen en top søn efter Landgraf I, igen lavet flere topheste, og er kendt for at give noget hårdhed og vilje til sine afkom. her hjemme igen kendt bedst via sin søn Looping.

 

Loutano kan man heller ikke komme uden om, specielt via sin søn Lorentin I, som faktisk også har to kåret helbrødre, han han markeret sig i avlen. Både Loutano og Lorentin I er uddannet til GP, og Lorentin I har lavet flere kåret sønner og GP dressur heste.

 

Her hjemme er Loutano nok mest kendt igennem Loudini og Lorentin II, som begge har virket i Danmark, samt Lorentin I sønnen Lanzett.

 

Leonid er jo via sin søn Lionell og sønnensøn Bøgegaardens Lantano godt kendt i Danmark, men han har også lavet flere hingste og gode konkurrence heste.

 

Limbus fortjener også at blive nævnt, igen en søn der har gjort det fortrinligt, og her hjemme havde vi den super smukke søn Ladas i avlen i nogen år.

 

Libero H, igen en hingst der også har markeret sig i avlen, specielt igennem den hollandske søn Numero Uno. I Danmark har vi to godtkendte sønner efter Numero Uno, nemlig Numero Unico og Uno Saphir.

 

De to helbrødre Lavall I, II og III, har også lavet flere gode afkom og hingste.

 

Sønnesønnen Lanciano bør også nævnes, han er jo bla. far til Lord Sinclair sønnerne, altså igen Landgraf blod i dressur avlen.

 

Lord

 

Den anden Ladykiller xx søn, som virkelig har markeret sig i avlen, er jo Lord, og igen må man sige han har lavet et utal af kåret hingste og top heste.

 

Landos er en af de Lord sønner som nok fleste kender, specielt igennem hans søn Lordanos, som jo har lavet flere top heste.

 

Leonardo II er jo nok den mest kendte Lord søn her hjemme.

 

Lord Calanado igen en hingst med flere kåret sønner og sønnnesønner. Her hjemme kender vi ham som far til Lord Cantus.

 

Lantaan en hingst der også har lavet flere topheste, bla. Fløjhingsten Lucky Lionell, der også har gået S-dressur.

 

Der er helt sikkert nogen der mener der er andre Landgraf og Lord sønner, som er mere betydningsfulde end dem jeg har nævnt, men jeg kan ikke huske dem alle, og vi ser jo også forskelligt på avlen.

 

Men personligt mener jeg vi skal prøve at få noget L-blod ind i avlen igen, gerne via en Landgraf I søn her hjemme. Det er jo blod der jo gør det helt i top i både spring og dressur.

 

Sandro som Charlotte også nævner som en af de to S-linier, er jo faktisk også holstener, og som hun også nævner så har han jo specielt igennem sønnesønnen Sandro Hit markeret sig i dressuravlen på verdensplan. Men der er faktisk også rigtig gode springheste ud af Sandro.

 

Ellers gør Holstenerne, som Mette også nævner det, rigtig meget i Hoppestammer, de er nok det forbund jeg kender, der går allermest op i hoppestamme, og de gamle avler kan dem som skidt fra en spædekalv.

 

For nogen år siden, havde vi nogen gode bekendte fra Tyskland på besøg. De skulle ud og se lidt forskellige løsninger på malkestalde, men ved frokosten kom vi selvfølgelig til at snakke heste også, eftersom de avler Holstener på absolut topplan.

 

Jeg nævnte så, at jeg lige hade købt en ny hoppe, og jeg bliver selvfølgelig spurgt hvad den var efter. Jeg nævner så Campesino/Romano/Marlon xx/Heidekrug og inden jeg får sagt mere, siger han "Ahh, stamme 1463".

 

Der blev jeg lidt bleg og tænkte holdda op, kunne han lige regne det ud, fra så lidt information. Desuden har han faktisk selv avlet Campesino, som er far til hoppen :-)

 

Min viden om hoppestammer kan stilles på hans håndflade, men hvis man er viden begærlig, og virkelig går op i det, så lærer man mere og mere, og jeg synes det er fedt, når jeg idag kan side med et katalog, og sige bare udfra nogen hopper, det er er ud af den stamme osv. Jeg har stadig meget at lærer, men jeg skal nok komme til det lidt efter lidt :-)

 

Holstenerne er så også gode til at komme med lærerig litteratur, bla. er der jo Hoppestambøger, det ved jeg Hannoveranerne også har. Holstenernes bliver så opdateret løbende, og så udkommer der en ny version. Jeg kan hilse at sige, det er stort når man ser sit afkom´s navn i sådan en bog :-)

 

Desuden så har de også bøger om de store hingste linier. Bla. om de tre linier jeg har nævnt her, og så er der også kommet en med betydningsfulde fuldblod´s hingste, den har jeg bare ikke fået købt endnu. Men ganske interessante bøger, man lærer meget af :-)

 

Jeg ved godt det blev et langt indlæg, men håber nogen kom igennem det, og fik lidt ud af det :-)

Der kan selvfølgelig nævnes meget mere om dem, specielt om de to C-linier som jeg sprang lidt let henover, ellers ville det jo blive en roman i stedet for en novelle :-) Men hvis nogen er interesseret, kan jeg da godt prøve at skrive lidt mere om de to C-linier.

 

 

Annette

 

 

 


Kvalitets avl af springheste


Heste af super springafstamning sælges


12 års DH hoppe sælges. Spring/Military hest


Ung top springhoppe søger rytter til efteråret


www.stutteritaldorf.dk

10
0
Svar på denne tråd
 
 Tak Annette
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 13:27

Jeg slugte hvert et ord - så fortsæt endelig romanen

Det er jo spændende læsning.

 


Hilsen Anette


Vi har fået hoppeføl efter:

RDH Mosegårdens Roventa/Tailormade Attention 1. april 2012

RDH Keep Cool Dancer/Bøgegårdens Boney M 24. maj 2012

se www.stroeyer.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for kaffe!
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 13:46

Et langt indlæg! Men meget lærerigt. Mange tak! ;)

 

Jeg tænker lidt på hvilken blodlinjer min winny så er avlet på?

 

Han er efter Willemoes/Solos Cerex/Lucky Light og er efter RDS hoppe Chess ?

 

Er der noget man kan se i passene??

 


Drøm som du lever forevig - lev som det er din sidste dag. Camilla Moos Enemark 1980 - 2012

0
0
Svar på denne tråd
 
 Afstamning
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 14:14

Willemoes, er jo en Cantus/Wahnfried søn, og han er ud af hoppestamme 813.

 

Cantus er efter Caletto I, som jeg nævner ovenfor, ergo ud af Cor de la Bryere. På morsiden har han Roman, som går tilbage på Angloaraberen (mener det er angloaraber, er ikke så meget inde i de der araber varianter :-) )Ramzes, som Charlotte nævner ovenfor også.

 

Wahnfried er en halvblod´s hingst, efter fuldblod´s hingsten Waldenser xx og på morsiden Heilbutt.

 

Stamme 813 har jo specielt her hjemme lavet rigtig mange gode sportsheste og hingste. Bla. kommer F.Damgaard hingstene derfra, desuden kan Lanzett nævnes, Capri, Webster, og en del andre.

 

Solos Carex er en Castro/Lagano søn, og han går tilbage på noget gammelt dansk blod, og har derfor ikke nogen hoppestamme nummer. Mener faktisk der ligger en Musse længere ud bagud i stammen :-)

 

Castro er en Calypso I/Landgraf I søn, begge nævnt ovenfor.

 

Lagano er jo en Leander/Roman søn, som også begge er nævnt henholdsvis i tidligere indlæg og dette.

 

Lucky Light, har jeg også har nævnt ovenfor, er efter Lagano/Marmor, og er ud af hoppestamme 2269.

 

Marmor er efter efter Marengo, en Marlon xx søn, en af de betydningsfulde fuldblod i Holsteneravlen. På morsiden har han Cottage Son xx sønnen Colonel.

 

Lucky Light´s hoppestamme er en af de hoppestammer der har betydet mest i dansk springavl, hvis vi går tilbage i tiden. Han´s mor Maibrit var jo en helt fantastisk hoppe. Ud af stammen kan nævnes hingste som Diamant, Cape Town S, Louvre S og ikke mindst superhoppen Lavita.

 

Hos Holstenerne kan man se deres hoppestamme nummer i passet, men ikke på de danske. Der er det at søge, vi nettet, tidsskrifter og bøger, samt viden hos erfarne og ældre avler :-)

 

Jeg skal nok prøve at brygge lidt videre på C-linierne, men det bliver lige lidt senere, har lige nogen ting jeg skal have lavet :-) Kan også se jeg skal huske at læse korrektur næste gang :-)

 

 

Annnette

 

 


Kvalitets avl af springheste


Heste af super springafstamning sælges


12 års DH hoppe sælges. Spring/Military hest


Ung top springhoppe søger rytter til efteråret


www.stutteritaldorf.dk

3
0
Svar på denne tråd
 
 Bukker og takker
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 20:00

Der er visse tråde som har et så højt fagligt indhold at de bliver gemt i foretrukne. Dette er helt klart af dem. Annettet: gang på gang inspirere din viden mig i forhold til hvordan jeg skal lære min egen hoppes baggrund at kende (og potentielle hingste). Har stadig uoverskueligt meget at lære, men det hjælper når man får et vink med på vejen i forhold til hvor man skal begynde. Har selv en dressurbetonet hoppe af holstener blod så din alt for korte novelle var ret spændende og lærerig.

 

Hvis nogen kan noget tilsvarende om tyske hannoveraner hingstelinier spidser jeg og sikkert mange andre i den grad også øre. Især hannoveraner linier som har fungeret godt på holstener hoppe.

 

mvh Helle

 

 


Købes:

 

4 års tilredet hoppe. 160-168 i stg. Skal være ud af præstationsafstamning - gerne DV.

 

Efter 5 års uddannelse skal ridningen genoptages.

1
0
Svar på denne tråd
 
 taktak
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 20:04

Ja, hvor er dert fedt - sikke en guldgrube af viden - Tak fordi I deler !

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bukker mange gange.
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 21:16

Og sig Tak tak TAK! :D

 

Det er netop sådan nogle indlæg som denne som er guld værd, for nyopstartede avlere og andre som egentligt bare gerne vil vide hvad der menes med det forskellige.

 

Siger Mange gang TUSIND tak! :D


Drøm som du lever forevig - lev som det er din sidste dag. Camilla Moos Enemark 1980 - 2012

0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig..
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 21:35

DV burde faktisk lave flere kurser i de forskellige stammer og linjer for os almindelige , dødelige avlere.... . Det er der alt for lidt af.

0
0
Svar på denne tråd
 
 blabla
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 22:35

Meget spændende tråd


Mvh. Katja

 


Pikeur Epsom stævnejakke, st. 76, farve navy sælges. Se annonce på profil

1
0
Svar på denne tråd
 
 God info!
Forfatter: 
Dato:  31-05-2012 11:27

Tak for forklaringerne. Jeg har lagt tråden på museum, så den er lettere at finde frem til senere brug :-)


£isbeth & Baloo


Politicians are like diapers.
They need to be changed often - and for the same reason.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Info.....)
Forfatter: 
Dato:  22-03-2015 19:42

Jeg har forelsket mig lidt i Unos heste. Er der nogen der ved hvilke hoppestammer de bruger?.. Syntes det er nogle virkelig suveræne heste.. Det er arizona, frederica osv


~~ Elsker ny viden ~~
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider