Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Internationalt efterår i Holsten - VIDEO
Forfatter: 
Dato:  05-11-2011 00:12
Indsat fra nyheden Internationalt efterår i Holsten - VIDEO:

Årets kollektion ved hingstekåringen i Holsten bød på mange spændende nye blodlinier der bestemt ikke skuffede.

 

Til de nye hørte bl.a. afkom efter franske Baloubet du Rouet, belgiske Cornet Obolensky, den franske angloaraber Hermes d'Authieux, fuldblodshingsten Ibisco XX og hollandske Numero Uno.

Hingstekåringen i Holsten er traditionelt set, en parade af afkom fra de traditionelle C-linier med nogle få afbræk til Ladykiller- og Quidam-linierne.
De senere år har Holsten dog åbnet deres stambog for flere spændende og internationalt succesrige sportshingste fra andre avlsforbund.

 

Den tredobbelte World Cup finale-vinder og OL guldmedaljør, franske Baloubet du Rouet (SF e. Galoubet A/Starter) leverede kollektionens katalognummer 1, Baracuda (Baloubet du Rouet/Contender/Constant). Hingsten er af en ædel, højstillet og særdeles moderne type der ligner sin berømte far på en prik. Baracuda sprang smidigt med en særdeles god teknik og ville med sikkerhed være en berigelse for ethvert avlsforbund.

Det tyske holstenerforbund har været hurtige og allerede lagt videoer op på YouTube af hingstenes løsspringning.
Se video af Baracuda i dette link

 

Den højaktuelle og ekstremt begærede hingst Cornet Obolensky leverede sine to første afkom til den holstenske hingstekåring. Blandt dem var den danskavlede Cornet du Lux (Cornet Obolensky/Contender/Cor de la Bryére) fra Morten og Pia Augustinus i Bogense på Fyn.
Cornet du Lux præsenterer en hypermoderne type og et smidigt bevægelsesforløb. Cornet viste en særdeles god løsspringning og udløste flere bifald. Han sprang med en fantastisk teknik og smidighed, omend han på de sidste to gennemspringninger øjensynligt kom skidt ind i serien, og ikke fik sprunget helt så sikkert som de første gange.
Morten og Pia Augustinus stillede i 2009 2. reservefløjhingsten Quick Fire (e. Quintero/Contender/Cor de la Bryére) som er trukket på den samme hoppe som Cornet du Lux.

 

Se video af Cornet du Lux i dette link

 

Katalognummer 57 Henzo, en søn af den franske angloaraber Hermes d'Authieux (e. Ithurel AA/Emir IV AA/Phoenix) leverede en af kåringens bedste løsspringninger og udløste massive bifald fra det holstenske publikum. Den skimle hingst var bestemt ikke en åbenbaring hvad angår eksteriør. Omend Henzo (Hermes d'Authieux/Carthago/Literat) var ædel så stod han ikke ligefrem i traditionel ridehestemodel med en overlinie og hals der der mildest talt var utiltalende. Det ændrede sig dog gevaldigt når hingsten satte over springene med en forsigtighed, kraft og bascule, man ikke normalt ville forvente af en forædlerhingst og der bestemt overgik flertallet af de deltagende hingste.

 

Se video af Henzo i dette link

 

Fuldblodshingsten Ibisco XX leverede ligeledes sin første årgang i Holsten og med sønnen Ivento (Ibisco XX/Quantum/Contender) var der gevinst i første hug.
Kat. 59 Ivento var en velkommen overraskelse i et forbund hvor forædlerhingstene sædvanligvis har svært ved at hamle op med de højtflyvende varmblodshingste. Hingsten besidder et ualmindeligt tiltalende eksteriør uden at gå på kompromis med de kvaliteter man i varmblodsavlen ønsker fra forædlerhingstene bl.a. et markeret sadellejde og en høj ædelhedsgrad. Ivento sprang smidigt med en god teknik og en god kapacitet.

Se video af Ivento i dette link

 

Den danskavlede fløjhingst fra 2007 Diarado (e. Diamant de Semilly/Corrado I/Contender opdr. Klaus Tingholm Kristensen) stillede sin første årgang til dette års hingstekåring. To sønner var udtaget til kollektionen. Katalognummer 53 Diaral (e. Diarado/Ladas/Athlet Z) var en smuk type og kunne bestemt ikke lyve sig fra slægtskabet til sin danske far. Katalognummer 54 (e. Diarado/Quinar/Littorio) Decado var ligesom Diaral meget ædel og smuk, men knap så harmonisk at se på. På springene virkede begge Diarado-sønner enormt forsigtige og sprang med en særdeles god teknik, omend man kunne ønske sig, at de satte af med lidt mere kraft.

 

Se video af Diaral og Decado i disse links;

Diaral
Decado


Med katalognummer 55 fremstillede Sven og Lothar Voelz, der årligt gæster Danmark ved hingstekåringen i Herning, en hingst efter For Pleasure-sønnen For Fashion (KWPN e. For Pleasure/Contender/Landgraf I). French Fashion (For Fashion/Corleone/Gonzales) sprang sig direkte ind i de holstenske hjerter med enorm lethed, en fantastisk kapacitet, teknik og 'coolness' uden lige.

Se video af French Fashion i dette link

 

Til dagens bedste præstationer i løsspringningen hørte uden tvivl Casall-sønnerne Cascarillo (Casall/Corofino I/Lord) og Cascadello (Casall/Clearway/I Love You A.N.) der begge sprang smidigt og forsigtigt med en kapacitet tilsyneladende uden grænser.

 

Video af katalognummer 15 Cascarillo
Video af katalognummer 18 Cascadello


En hingstekåring i Holsten har de seneste 10 år næppe været foruden velspringende sønner af de levende legender, Cassini I og Contender. Dette års kåring var ingen undtagelse. Katalognummer 27 og 29, begge sønner af Cassini I, sprang begge med en enorm kapacitet og for de to sidstnævntes vedkommende, fremragende teknik. Katalognummer 29 Cyprus var en interessant kombination af de to internationalt succesrige sportshingste Cassini I og Cento, der begge er efter Capitol I ud af hopper efter Caletto II. Til trods for det ældre og måske knap så moderne blod, var hingsten særdeles ædel og moderne.

Video af katalognummer 27 Cascola
Video af katalognummer 29 Cyprus


Contender stillede med katalognummer 42 Conraldik, en særdeles tiltalende hingst. Conraldik (Contender/Heraldik XX/Cantus) sprang enormt forsigtigt og med en lynhurtig afvikling af springet. Hingsten sprang smidigt med suveræn teknik både for og bag.

Video af Conraldik

 

Lørdag morgen er det afgørelsens time for hingstene og dommerne afgør hvilke af dem der får prædikatet kåret, præmieret eller for flertallets vedkommende, ikke kåret.
Først lørdag eftermiddag afgøres det, hvem der bliver årets fløjhingst.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hingstekåring i Holsten
Forfatter: 
Dato:  05-11-2011 14:26

Fantastisk journalistik med link osv.

Det er noget man kan bruge som avler!



Karina Josefsen
Stutteri Lajgården


Lajgårdens Chicota - GULDMEDALJE samt ÅRETS HOPPE 2010


0
0
Svar på denne tråd
 
 oplevelse
Forfatter: 
Dato:  05-11-2011 15:39

fantastisk oplevelse at være afsted og se alle de fremragende hingste vise, hvad de er avlet til.

 

Det kan klart anbefales. :)


Anne



1 års springhingste plag sælges:

-Moderen er RDS hoppe.

-Mormoderen ERDS med plac i MA og gået S.

-Moster udtaget til VM på Zangersheide, A hest i spring, solgt til Tyskland.

19500,-

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fed artikel!
Forfatter: 
Dato:  05-11-2011 18:31

Tak for den gode artikel :)


Mvh

Sandra

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bummelum
Forfatter: 
Dato:  05-11-2011 21:19

Fantastisk med videoer!!

 

Jeg er da HELT solgt i kat.18 - reservefløjen..

WAUW - siger jeg bare!! Cascadello!!


Atter på jagt efter en springhest ca 1-2 gange om ugen...

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider