Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Klassisk ridning

 School halt - hvordan?
Forfatter: 
Dato:  06-02-2015 11:27

Hej Bent Branderupper :)

 

Jeg har med interesse set jer træne school halt på youtube, og hvad jeg kan forstå er det en "udbygget" halv parade, eller en "større" halv parade. Er det korrekt forstået?

 

Hvordan træner du den? Hvad er signalerne fra jorden? Og hvad er signalerne fra sadlen?

 

Vh Lea

0
0
Svar på denne tråd
 
 Skolet parade
Forfatter: 
Dato:  07-02-2015 21:12

Hej Lea,

 

Jeg er en "halvgammel" AR-rytter. Jeg følger med interesse med i, hvilke idéer og eksperimenter Bent Branderup lader sig optage af fra år til år. I min egen træning af heste holder jeg mig dog til hans klassiske uddannelsesstige, som giver mest mening for mig; både ud fra min viden om fysiologi og anatomi, og ud fra hvad jeg kan læse mig til i de værker, Branderup refererer til.

 

På sin sommerkongres, Sommerakademiet, introducerede Branderup i 2012 begrebet "den skolede parade" eller "skoleparaden".

Den ældste skriftlige kilde, der eksplicit og grundigt behander den skolede parade, er Waldemar Seunigs Von der Koppel bis zur Kapriole, 1941. Dén erhvervede jeg mig (en basse på næsten 400 sider), gik i gang med at studere - og blev forvirret over gabet mellem teksten og de fleste af de videoer, der begyndte at dukke op på Youtube.

 

 

Frit oversat skriver Seunig bla. om skoleparaden: "Skoleparaden nærmer sig mere og mere sit ideal, desto større del af vægten, hesten bærer på sin "satte" (dvs. lukket i alle de store ledvinkler) bagpart, og desto længere tid hesten er i stand til at forblive ubevægeligt stående i denne position under bevaring af en let kontakt til hånden og en relativ rejsning" (ja, det hedder det altså på dansk! Forparten er relativt rejst ift. den sænkede bagpart)

Og videre: "Levaden er en skoleparade med en maximal bevaring af fremaddriften, lige til grænsen for hestens evne til at bære. En skolet bæring af forparten med fremadsøgende tendens."

 

 

De frit oversatte citater (det er meget knudret tysk) er fra bogens side 351. De forudgående 330 sider har forfatteren brugt på at beskrive rytterens og hestens forudsætninger for at opnå et træningsniveau, der gør dem i stand til at begynde med de skolede gangarter, herunder skoleparaden.

Den skolede parade er altså yderst krævende og forudsætter, at hesten er virkelig velskolet.

 

Gustav Steinbrechts "Die Gymnasium des Pferdes" var originalt uden illustrationer. I en illustreret udgave fra 2001 (hvor Bent Branderup har skrevet forordet) er der på side 217 i afsnittet om skolespringene en fin tegning af udviklingen af levaden. Her vises en samlet, sat hest i en "halv levade", dvs. med ét forben i jorden og et hævet.

Denne ekvipage gennemgik en lignende udvikling, da de arbejdede på levaden: www.stefanie-staudinger.de/e/ ar.html

 

Seunig beskriver signalerne til skoleparaden fra sadlen sådan her: "Die Hilfe zu dieser Schulparade wird - ausreichende Schwungentwicklung vorausgesetzt - in einem vom Kreuz ausgehenden Straffen des Sitzes bestehen. Zugleich erhält er beiderseits aus gestreckt anliegendem Bein wirkende Schenkel die gebeugt untergelaufene Hinterhand unter der Last. Dabei muss der gleichzeitige, auf beide Hinterbeine wirkende Zügeldruck von diesen widerstandslos aufgenommen werden."

Altså:

Hesten skal have tilstrækkelig fremdrift til alle de signaler, der nu kommer:

- sædet fortæller hesten, den ikke skal bevæge sig fremad

- begge schenkler fortæller hestens bagben, de skal forblive lukket i ledvinklerne og blive under ekvipagens vægt

- tøjlepres indvirker på begge banben, beder dem forblive i positionen.

 

Dét skal hesten være uhyre højt skolet for at kunne honorere - både mentalt og fysisk.

 

Jeg har ikke fundet den skolede parade mere udførligt beskrevet end hos Seunig. Det kan blive en spændende tråd, hvis nogle af de, der arbejder med den skolede parade - uden først at have skolet hesten op igennem kampagneskolen, som Seunig foreskriver - vil forklare, hvordan de arbejder.


Der Vorteil der Klugheit besteht darin, daß man sich dumm stellen kann - umgekehrt ist es schwieriger!

 

www.sausau.dk

 

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider