Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Klassisk ridning

 Trense og bid - hjælp og råd!
Forfatter: 
Dato:  21-01-2015 19:23

Hejsa! :)

Jeg har rider en fjordhest, som jeg gerne vil købe en ny trense til. Jeg har tidligere redet en anden fjordhest, som red med en islænderagtig trense - altså bare med nakkeremme til bid og næsebånd. Det synes jeg var ret rart at ride med, og så er det meget minimalistisk, og hensten bliver ikke bundet op i hele hovedet. Ikke at jeg har noget imod den klassiske trense! :)

Jeg ved dog ikke, om islændernakkestykker er for korte til at en fjordhest med et ret stort hoved kan passe det? Har I nogle erfaringer?

Desuden har han fået sår i mundvigene, selvom jeg tidligere har købt et muffebid til ham - det hjalp ham også i starten, men nu er han begyndt at få små sår igen .. Hvad gør jeg? Jeg smører det med pattesalve, men det forhindrer det ikke i at komme igen.

Jeg tager gladeligt imod alle råd! :D

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et par tips
Forfatter: 
Dato:  25-02-2015 11:43

Hej,

 

Kan du ikke låne en islændertrense og lægge på ham? Så kan du se, om det kan lade sig gøre, før du køber udstyret.

 

M.h.t. biddet og sår i mundvigene, så kan det skyldes mange ting. Er biddet for bredt, kan det klemme mere om mundvigene, når du tager i tøjlerne. Hvis det er for smalt, klemmer det konstant mod mundvigene. Ligger biddet for højt i hestens mund, giver det rynker i mundvigene og dermed lettere sår. Hvis hesten er allergisk overfor metallegeringen, kan du prøve med et bid i et andet materiale eller prøve at ride bidløst. Uanset hvad, er det jo en mulighed at ride bidløst, indtil sårene er helet fuldstændigt.

 

Rider du med næsebånd og passer det godt? Hvis næsebåndet ligger lidt forkert, kan det give hesten gener ved at kunne "nive" i mundvigene eller trække biddet op mod mundvigene konstant.

 

Der findes visse salver, der er meget "seje" i det og er gode til hestes mundvige. I "gamle" dage brugte jeg natusan baby-numse-salve, og det var fantastisk (min hest havde en vorte i mundvigen, som af og til blev hudløs).

 

Jeg håber, du finder en løsning. Held og lykke med det.

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider