Jeg har redet middelsvær dressur og spring da jeg var yngre og været hygge/skovtursrytter i en del år og da jeg fik min første "barokke hest" for snart 10 år siden, begyndte jeg at lede efter andre måder at træne/ride på når min unghest blev gammel nok til arbejde.
Jeg søgte efter en "skånsom" måde at træne på, hvor hesten lærte at bruge sig korrekt og blev i stand til at bære rytteren på den bedste måde uden at få skader af det. Jeg havde altid været fascineret af ridningen i Spanien, Portugal, Wien osv hvor der rides "Den Høje Skole" og var klar over, at hvis jeg skulle fokusere på dressuren, så skulle det være klassisk/akademisk.
Jeg var desværre nød til at sælge min frieserhoppe (efter 5 års venskab), da jeg skulle rejse noget kapital for at starte firma og har siden da været meget uheldig med syge heste (en med bronkitis og en med handelsfejl) samt jeg selv der for 5 år siden fik en slem arbejdsskade der ligeledes har bremset mig meget.
Nu har jeg købt en fuldblod i sommers -bestemt ikke ideel til ridning generelt, da fuldblod er lavet til høj fart (fortrinsvis bærende på forparten) fremfor ridning med korrekt bæring på bagparten. Så det er noget af en udfordring med ham -især fordi han har nogle meget stive steder i kroppen fra naturens hånd. Vi er på begynderstadiet for hånd, hvor vi koncentrerer os om stilning, bøjning, smidiggørelse og styrkning af overlinie og bagpart gennem versader og traversader.
Heste er jo ikke ligefrem "lavet til at ride på" selvom man gennem koncentreret avl har forsøgt at avle bedre og bedre rideheste. Desværre er bevægelsesmønsteret hos "den moderne ridehest" præget af afskub fremfor bæring og kommer meget nemt til at gå på forparten pga deres bygning og bevægelsesmønter og skader er udbredt.
Uanset hvilken hest vi har med at gøre, så er det vores ansvar at lære hesten at bære sig korrekt således at den i det hele taget er i stand til at bære os på sin ryg. Det er dog en meget lang proces -ifølge de gamle mestre tager det gerne 10 år fra tilridning til den høje skole og desværre er processen blevet speedet meget op gennem den periode, hvor hesten blev mere og mere populær blandt "almindelige folk" og flere og flere havde mulighed for at have hest som hobbdyr og stævner er blevet så udbredt.
Nu er det ikke unormalt at se 8-9 årige heste i fx grand prix klasserne og der er ikke noget at sige til at så mange heste går til indenfor ridesporten.
Som du nok kan fornemme så er tempoet indenfor AKA noget helt andet end indenfor den "gængse ridning" og den kan godt virke lidt langsommeligt i starten og der er en del "selvstudium" i aka. Der er selvfølgelig nogle der gør tingene MEGET langsomt og jeg har da også set ekvipager der nærmest har lullet sig i søvn og ligesom stavnerer i deres træning og laver det samme om og om igen istedet for at rykke lidt fremad igen. Men jeg tror nu ikke at det er reglen fremfor undtagelsen med disse typer, men i forhold til "moderne dressurryttere" ser det nok ud som om vi aka-ryttere står stille.
Jeg synes det er en meget spændende forvandling som både hest og rytter gennemgår. Man bliver som "rytter" -eller måske rettere "træner" (da meget foregår fra jorden i starten) virkelig bevidst om hvad der sker i hestens krop, når du træner dressur for hånd, da du vil få øje på detaljerne og de små, fine nuancer i øvelserne når du har hesten foran dig.
Når først man kommer op på ryggen efter et grundigt stykke forarbejde fra jorden, så er det en fantastisk følelse at sidde på en hest der arbejder godt gennem hele kroppen og føles stærk og smidig!