Hester er en fantastisk rytter og jeg synes at han virker som en meget sympatisk rytter.

 

jeg kan dog ikke følge dig i hvorfor det er trist for en hest at den ikke bliver redet i naturen. Jeg tænker derimod at det er trist for heste at de synes dressur er så hårdt/ trist / kedeligt at de hellere vil gå tur. Dette er i mine øjne et rytter problem at man ikke har lært hesten at dressur er sjovt.

 

Mine dressur heste er alle forskellige men for dem alle gælder det at de elsker at gå dressur. Den ene er ung og synes bare at alt er sjovt, den ældste synes at jo hårdere hun arbejder des bedre ( hun elsker de svære øvelser med piaff, serier, piruetter) hun gider simpelthen ikke spilde sin tid på en skovtur (hvis hun kommer i skoven så viser hun med al tydelighed at hun ikke gider ind næste dag, denne opførsel ses også hvis hun er blevet udsat for andre ubehalighedersom fx besøg af sadelmager) den sidste af mine er glad for at gå dressur, men bare ikke alt for hårdt, hun synes dog også en tur er helt fint.

udover mine nuværende heste kender jeg til flere heste som har været meget kede af at gå på tur da de føler sig utrygge enten ved at være alene eller ved alle de farlige ting i naturen, skulle de blive mere glade for at blive udsat for dette?

det skal lige tilføjes at mine heste i mine øjne har et godt hesteliv med bl.a. Løsdrift, fodres primært med grovfoder igår i en flok på 5-8 heste.

 

så jeg kunne godt tænke mig at du uddyber hvorfor du tror at heste er mere lykkelige når de går tur. måske du skulle se modsat på det og overveje hvorfor din hest ikke er lykkelig over at gå dressur!

Alle heste, uanset om de primært springer eller går dressur, bør komme ud og se sig lidt omkring en gang i mellem og lave noget varieret arbejde.

 

Jeg har også hørt den der med, at min hest gider ikke gå på fold. Den står bare oppe ved leddet hele tiden .... osv. Men jeg tror simpelthen det er et spørgsmål om, at den ikke har været vant til det eller måske fordi der bare ikke er noget at lave på folden.

 

Har aldrig hørt om nogen, der ikke der ikke bryder sig om at komme i skoven eller lign. Men jeg tror måske, der er nogle heste, der er utrygge ved det, fordi de altid har været vant ti at gå rundt i den trygge "sandkasse".

 

Derfor mener jeg, at man bør vænne hesten til at gå ud alene, allerede når den er fire år. Det har jeg altid gjort med mine heste, da det er vigtigt for mig, at de får varieret træning og at man kan tage dem med alle steder (også alene).

 

Jeg kan nu godt følge, at ikke alle heste synes det er en fornøjelse at "gå i skoven".

 

Jeg har selv to ungheste - en 7 års ollebolle, bundstabil, pleaser i ridningen, går MB0 på C-plan. En 6 års vågen kvik og hurtig reagerende DV'er, som går LA på C-plan.

 

Begge har jeg haft siden de var 1 år. Begge er vænnet til at blive trukket ture ved skov og mark, da de var utilredet. Begge rides ved skov og mark, som rideheste. Primært fordi jeg mener det er sundt for led og sener at "gå tur" på hård bund, samt at lave konditionstræning "ligeudrettet".

 

Begge er glade for at gå dressur, og rides primært i dressur i ridehal.

 

Ollebollen går fint med på tur, men er rent faktisk nem at ryste/gøre nervøs. Mange ville se på ham og tro han var i ro med sig selv - jeg kender alt ved ham, og kan mærke hvor spændt han er, hvor opmærksom han er på en "forkert måde"

Dv'eren som er det de fleste vil kalde en varm, energisk og vågen hest nyder at gå tur, slapper af, er nysgerrig, men aldrig på en nervøs måde.

 

Begge heste er "opdraget" til at gå på tur - men jeg er rent faktisk ikke sikker på at ollebollen nyder det. Hvor imod den brune bisse elsker at se nyt.

 

Hvis man kombinerer en nervøs rytter med en nervøs hest så mener jeg, at det både er synd og farligt for begge parter at "ride tur" fordi man "bør". Så er det bedre at blive på banen, lave afvekslende træning på banen, løsspring, cavaletties arbejde ect, og evt finde en bundstabil rytter, som gerne rider en nervøs hest ud, men som kan hjælpe heste optimalt ved ikke selv at være et nervevrag.

 

Så der er forskel på heste, selv med samme rytter og samme opdragelse gennem årene.

 

mvh Charlotte

 

Man kan også blive klogere. Jeg har altid redet mine heste i skoven, ved siden af dressur træningen. Men nu har jeg fået en 15 årige dressurhest, og han synes bestemt ikke at det er spor sjovt at komme i skoven.

Vi arbejder på det, men det er noget op ad bakke, jeg har delt det op i små bider. Vi skal nødvendigvis ikke helt op i skoven, men vender inden, så det ikke bliver så frygteligt for ham.....

så han bliver redet mere i ridehus, end de andre, men det er for hans egen skyld.

Man kan godt have sine principper, men det det er ikke altid at de holder i det virkelige liv.