Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Klassisk ridning

 Hvordan målrette hestesalg mod klassisk?
Forfatter: 
Dato:  09-02-2014 16:57

Jeg søger tips til hvordan jeg evt. kan målrette et kommende hestesalg mod markedet af klassiske/akademiske ryttere?

 

Der er tale om en tidligere kåret frederiksborgerhingst, som nu er vallak, midaldrende og ca. på LA4 niveau i alm. rideklubsdressur, som er den eneste type dressur, hesten er trænet i. Hesten har klart potentialet til videreuddannelse i dressur (er kommet sent igang og er i rivende udvikling).

 

Jeg vil gerne sælge til en seriøs dressurrytter, som kan og vil videreuddanne hesten i dressur, og som også har en positiv interesse for racen - dette kunne måske især være en klassisk/akademisk rytter?

 

Tror I, det ville det være en fordel, hvis hesten forud for salg blev sendt en kortere periode (fx en måned)i proffessionel ridning hos en af de kendte klassiske/akademiske trænere? Var det noget, der ville øge Jeres interesse for sådan en hest væsentligt, og kan der overhovedet opnås noget træningsresultat på så kort tid?

 

Hvis det var, hvilken klassisk træner ville du så anbefale, at sætte hesten i ridning hos?

0
0
Svar på denne tråd
 
 svært...
Forfatter: 
Dato:  11-02-2014 11:08
Den er lidt op af bakke. Jeg kender ikke nogen klassisk rytter der har givet mere end omkring 35.000 for en hest de senere år, undtagelsen været et par ismuler der åbenbart ikke kan handles for mindre end 50.000-75.000 hvis de skal have noget der minder om en trav.

Så der ligger jo en overvejelse i hvor mange flere penge du vil ligge i hesten ift salg.

Uden at vide hvad midaldrende dække over eller moderne redet, så kunne man jo også tænke sig at der lå lidt omskoling i ham før en klassisk rytter ville være tilfreds.

Dertil er det svært at finde klassisk orienterede ryttere der gider stævner.

Så om det er relevant at sende ham i træning, kommer nok meget an på alder, pris og hvilken træner.
Den forkerte træner ville fx være et minus for en ret træner-kritisk person som jeg. Kan komme i tanke om flere, ellers populære trænere hvor jeg med det samme ville tænke at jeg ville skulle rette i den træning bagefter.

Hvis jeg tænker som køber så ville jeg ikke blive afskrækket af en 12-14 års hest der var venlig moderne redet, så fremt der var blevet passet på den - fodret fornuftigt og været i et management hvor man tænker den ikke er slidt- er en holdbar race og ellers var en jeg kunne se noget i.
Jeg ville nok næppe give mere end 25.000-35.000 alt efter hvor fornuftig uddannelsen var. Kan jeg lære af den eller skal jeg omskole en masse.


Kan trøste med at jeg selv købte en 11 årige hest i det prisleje, fuldt tilredet hjemme+ude og lige at gå i gang med uddannelse, men ikke som sådan uddannet. Den skal gerne lidt med i byen i år. Dog ikke traditionelle stævner.

Held og lykke med ham, det ville være fantastisk at se flere klassiske redne og gamle racer på banerne :-)

Vh Githa Clausen

0
0
Svar på denne tråd
 
 For lille/fragmenteret marked?
Forfatter: 
Dato:  12-02-2014 18:11

Tusind tak for svar. Det bekræfter lidt min egen fornemmelse om et endnu ret lille og fragmenteret "klassisk" marked med mange skoler/retninger, der ikke nødvendigvis har de samme metoder og idealer.

 

Det var ikke fordi, jeg mente, køber skulle være en stævnerytter, men "blot" en seriøs dressurrytter, der kan og vil videreuddanne hesten med bla. de øvelser der ligger i naturlig forlængelse af dens nuværende uddannelsesniveau - traversader, galopchangementer mv. (gerne med proffessionel hjælp). Men der er nok ikke mange af disse klassiske ryttere derude......?

 

Det er heller ikke et pengespørgsmål. Der er mange, der skriver "hjem før pris" i salgsannoncer - jeg siger "rytter før pris", da jeg bare ikke vil se en kåret avlshingst fra de klassiske hesteracer "gå til spilde" ridemæssigt (foruden det arbejde, jeg selv og berider har lagt i den). Jeg har selv givet i underkanten af det nævnte prisniveau for den, og den skal ikke koste mere, end jeg gav, uanset evt. proffessionel ridning.

 

Grunden til, at jeg kom til at tænke i klassiske ryttere til hesten, er, at selv om hesten i sagens natur har gode gangarter for en Frederiksborger at være, og godt vil kunne gå med varmblodshestene til stævner uden at falde decideret igennem gangartsmæssigt, er det alligevel nok de færreste "sportsdressur-ryttere", der vil satse på en Frederiksborger af den gamle type, når det kommer til stykket. Alligevel kan det godt være, jeg alligevel skal satse på at sælge til det marked.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ikke stævne
Forfatter: 
Dato:  12-02-2014 22:03
Hvis du ikke er ude efter at rytter nødvendigvis skal være til stævner, så åbner du for en langt større gruppe af købere. Var det en hoppe og på et andet tidspunkt, så kunne jeg sagtens have fundet på at tage ud og se den på beskrivelsen: gamle type Frederiksborg i gang med fornuftig uddannelse. Ledsaget af et ridebillede af en hest foran lod og fornuftig overline.

Det kender jeg en del fornuftige heste ejere der ville, nogle af dem ville også udnytte dens talenter :-)

Vh Githa Clausen

0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig med Githa
Forfatter: 
Dato:  13-02-2014 20:52

...det ER svært og du skal være enormt tålmodig, men der ER gode niche-folk derude som er interesseret i de oprindelige racer og værdsætter dem for det de er.

 

Vi avler lidt og det vi har gjort (hver gang vi skulle sælge) er at sørge for at hesten er fornuftig i trafik, tur, hurlumhej osv, altså at den ikke piver over de miljøting som mange ryttere er overforsigtige med og som gør at de holder sig i sandkassen dag ud og dag ind, med ensidigt gentaget arbejde, resten af hestens (deraf forkortede) levetid. Det gør vi, fordi jeg tror at den bedste livsforsikring, jeg kan give en hest, er at den kan rides alsidigt af flere ryttere uden at flippe ud og ikke så meget hvordan dressuren er lagt i den.

 

......det er nemlig heeelt umuligt at vide hvilken retning indenfor dressur, en rytter/køber ønsker og der er mange hvor jeg hellere ville købe en "venligt redet" sportsdressur-uddannet hest, for der skal ikke meget til, før signaler osv ligger som man selv vil have.Der er trods alt en vis konsensus indenfor den retning og man ved hvor man skal omskole lidt.

 

Vi har eksempelvis et plejebarn her som er en VIDUNDERLIG hest, 10 år gammel, med lette røntgenanmærkninger i benene (sådan nogen dyrlægerne er uenige om hvorvidt betyder noget)......veluddannet, godt igang med piaffe og påbegyndt M-niveau i øvrigt......børnene rider ham fint på tur, han er trailer+trafiksikker og en sød, vågen gadedreng.Han vil tage fusen på enhver usikker rytter med et rimeligt stort brag, følsom, kvik og über-ingelligent......og hidtil usælgelig, fordi han har de anmærkninger, selvom han er redet i årevis, uden en halt dag.Jeg tænker han måske kan sælges som lærehest om et par år, når han går S.

 

Noget af det der vil betyde noget for mig, er at hesten er gået igennem og fundet "rimelig OK" af en kiropraktor og at den er passet med mineraler, vitaminer osv hele livet.

 

Selve alderen afskrækker MANGE, men SLET ikke mig, de heste der er blevet over ca 12-15 år uden skader og uden halthed er PLUS-varianterne der kan tåle livet som ridehest.Hvis ellers de er brugt nogenlunde fornuftigt.

 

Jeg henregner Frederiksborg, lipizzaner og haflinger i den langtidsholdbare gruppe , men selv de skal være passet og trænet ordentligt.

 

Vi har flere gange redet "ældre heste" på en 8-12 år til og de har fungeret strålende til de blev gamle. Vores gamle flyvedrage-lipizzaner-hoppe blev købt som 13-års, efter en kørekarriere og 6 føl i udlandet, blev redet et år, fik 4 føl mere, blev redet igen. Hun gik M+ piaffe, i hæderlig kvalitet, da hun mæt af dage forlod dette liv, ridningen var så let som en mis, bare ved at lege lidt med tingene og invitere hende....jeg HAR en fornemmelse af at der ER ved at komme ryttere som værdsætter de originale ridehestes talenter, indlæringsevne (og temperament).

 

Det var absolut en frede jeg skulle have, hvis jeg ville noget mere end vores 12 lipizzanere.

 

Den kunne iø også måske være et emne som

ridderhest, hvis den er miljøfast og har en vis størrelse?


 

Opstaldning Sorø;gode og sikre forhold.

Working Equitation bane, ridehus og masser af terræn.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider