Nåmen, hvis ingen andre har lyst til at give dig et bud, har jeg et par citater at åbne med 
I Kadmos´ udgave af Gustav Steinbrechts "Das Gymnasium des Pferdes" er der nogle rigtig gode illustrationer til at supplere de laange tyske sætninger.
Det sidste afsnit i "Gymnasium des Pferdes" hedder "Von den Schulsprüngen", og der finder man bl.a. denne illustration:
- uddannelsen af en levade.
Steinbrecht skriver (han skriver ufatteligt meget, men jeg har valgt disse linier):
"Das begabteste Pferd der Erde wird eine gebogene Levade...nur dann zu leisten vermögen, wenn es nach den Grundsätzen, die wir mit dem Ausdrucke "gebogen-gerade Richtung" zusammenfallen, mit unwandelbarer Konsequenz von Anfang an erzogen ist, wenn ihm diese Richtung so vollkommen zur zweiten Natur gewordrn ist, dass es in dieselbe ohne jeden Zwang jederzeit eingeht, sobald der Reiter den entsprechenden Sitz annimmt. Mit einem Pferde, bei dem noch ab und zu eine Neigung zum Ausfallen des auswendigen Hinterfusses zu bekämpfen ist, wäre es Torheit, Schulen wie die in Rede stehenden unternehmen zu wollen."
Waldemar Seunigs "Von der Koppel bis zur Kapriole" er omkring 400 sider lang. Første og anden del, Pferd und Reiter og Die Ausbildung des jungen Pferdes, fylder ca. 350 sider. Først i bogens tredje og sidste del, Die hohe Schule, gennemgås bl.a. skoleparaden.
Alene af bogens opbygning kan man altså få en idé om den mængde af uddannelse, der bør være gået forud for en lektion som skoleparaden.
Seunig bruger syv tætskrevne sider på de skolede gangarter og skoleparaden. Afsnittet hedder "Die Hohe Schule als Höchstform der gymnastischen Durchbildung", altså noget i retning af "den høje skole som kronen på værket i den gymnasticerende uddannelse".
Både skoleskridt, skoletrav og skolegalop defineres og beskrives som slutresultatet af uddannelsesarbejdet, hvor der forud er gået en grundig grunduddannelse af hesten i dens naturlige gangarter.
Om skoleparaden skriver Seunig "..dass die Schulparade sich desto mehr der Vollkommenheit nähert, je grösser der Anteil der Last ist, den dabei das Pferd mit gebeugter Hinterhand aufnimmt, und je länger es in dieser versammelten Haltung, bei sicherer, leichter Anlehnung und vollkommener Aufrichtung und Beizäumung, unbewglich zu verbleiben imstande ist."
Og "Im Sinne einer bei vollster Erhaltung des Streben nach vorwärts bis an die Grenze der Tragfähigkeit gehenden Schulparade ist die Levade - eine mit nach vorwärts gerichteter Tendenz stattfindende schulmässige Hebung - deren zur Höchstform entwickelte Steigeung." (Seunigs kursiveringer)
Om hjælpegivningen til skoleparaden skriver Seunig:
"Die Hilfe zur dieser Schulparade wird - ausreichende Schwungentwicklung vorausgesetzt - in einem vom Kreuz ausgehenden Straffen des Sitzes bestehen. Zugleich erhält der beiderseits aus gestreckt anleigendem Bein wirkende Schenkel die gebeugt untergelaufende Hinterhand unter der Last. Dabei muss der gleichzeitige, auf beide Hinterbeine wirkende Zügeldruck von diesen widerstandlos aufgenommen werden."
(fed skrift er min fremhævelse)
Ud fra disse to (halv)gamle mestres værker mener jeg, at den skolede parade kun giver mening at udføre på en velskolet hest.
I den nyeste udgave af Bent Branderups bog "Akademisk ridekunst" er der på siderne 22-23 vist den klassiske uddannelsesstige, "hvis ene trin fører til det næste".
Arbejdet med de skolede øvelser bliver først relevant, når man er nået til trin 12 eller 13 på denne stige, for først hér har rytteren uddannet hesten tilstrækkeligt til, at den hjælpeteknisk er med på og fysiologisk evner at arbejde med.
(Hvis de tyske citater kræver oversættelse, så sig til. Det er bare så præcist skrevet, at jeg vil have vanskeligt ved helt at omskrive det til dansk 
)
